En lidt anderledes flyvetur – helt uden bonuspoint!

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 21/6/14.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,275
    "Synes godt om" modtaget:
    6,778
    Point:
    113
    Jeg skulle til messe i Singapore og fandt ud af, at en tur fra Singapore til Maldiverne kunne gøres for 2.000 kr. t/r, så jeg udnyttede lejligheden til at besøge endnu et nyt sted.

    Turen gik med Swiss over Zürich til Singapore. Det sidste led var en frygtelig tur. Jeg ved ikke hvad de havde gjort, men der var over 30 grader i kabinen. De fik rettet op på det undervejs, men når det er en natflyvning, er det meget lidt behageligt. Fra Singapore gik det videre til Malé med Singapore Air. Og jeg tror det var for synets skyld – i hvert fald tog flyet en runde rundt om alle atollerne, så man rigtig kunne nyde udsigten.
    Fra Malé skulle jeg videre med vandfly. Singapore Air landede i Ibrahim Nasir International Airport:
    [​IMG]
    Ibrahim Nasir International Airport i Male (MLE)
    En lidt lille lufthavn, men dog med tre bagageudleveringer. Men i ankomsthallen bryder helvede løs. Her står alle tur-arrangørerne og tager imod på deres små enmandsstande. Jeg skulle henvende mig til nummer 6, så det gjorde jeg. Her var der en flink mand, som blot tog mig videre til bagageindleveringen. Den virkede som om den var fælles for alle turarrangørerne. Mine kufferter fik tags og røg et sted hen. Her var jeg lidt forvirret, for jeg vidste ikke helt hvad der foregik. Men jeg fik et boarding-kort til terminal C og blev bedt om at følge med. Jeg havde ikke fået nogle kvitteringer på kufferterne, så dem var jeg stadig lidt nervøse for.
    Ud i en bus, som skulle køre mig til terminal C. Undervejs fandt jeg ud af, at boarding-kortet også gjaldt kufferterne og der var både angivet vægt og deres koder. Terminal C viste sig at være ret langt væk fra den terminal jeg landede i. Det tog i hvert fald 20 minutter at køre ud til ‘terminalen’, som bestod af nogle overdækkede borde og en skranke, hvor jeg spurgte mig frem. Jeg skulle til Gangehi (GGH) og fik at vide at jeg bare skulle holde øje med skærmen og lytte til udkaldene.
    Jeg kunne se at flyet afgik klokken 13:15, og de fleste af afgangene er rundflyvninger med flere destinationer. Fra terminalen var der denne smukke udsigt:
    [​IMG]
    Udsigten fra terminal C
    Dén kan CPH vist ikke stikke. Men der blev kaldt ud til gate C, som jeg prøvede at finde. Der var ikke umiddelbart en ‘låge’ at finde, men jeg blev bedt om at vente og kunne blot kigge på de mange vandfly.
    [​IMG]
    Gate A. Ingen låge, men en masse fly
    Billedet her er dog fra gate A, men de så nu ret ens ud. En masse fly ved samme gate. Efter et par minutter kunne vi gå ombord på det lille fly, som vist hverken var en Airbus eller en Boeing. Her viste det sig, at min bagage – som må have taget en anden bus – heldigvis bare med i flyet.
    Piloten – eller anden-piloten – var en ung mørk fyr, der var rap i replikken. Med kortærmet pilotskjorte og korte bukser, og ikke mindst klipklapper, som man åbenbart sagtens kan flyve med. Selskabet hed Trans Maldivian Airways. Der var en kort introduktion: Rygning forbudt, spænd sikkerhedsselen og der er redningsvest under sædet – ikke så meget pjat! Der var varmt – meget varmt. Men et par ventilatorer hjalp på det, da vi først kom op i luften.
    [​IMG]
    Piloten med klipklapper
    En speciel fornemmelse at flyde/flyve henover vandet. Det tog rigtig lang tid, før vi slap vandet, men det var vist fordi vi skulle væk fra gaten og ud til ’runway’, hvor det kunne få fart på og komme opad. Meget langsom opstigning og så kunne jeg igen nyde udsigten til de karakteristiske formationer i vandet.
    [​IMG]
    Udsigt fra vandflyet
    Landingen var også specielt. I det øjeblik flyet rammer vandet, har det selvfølgelig stadig en del fart på, så det sprøjter op til alle sider. Men derefter triller den stille og roligt frem til… Ja, vi kan jo kalde det perronen denne gang. Eller måske nærmere et trinbræt midt i det åbne hav. Igen undrede jeg mig. Havde de tænkt sig at efterlade mig her? Jeg var oven i købet den eneste, der skulle af her – de andre skulle videre til næste destination. Men jeg fik mine kufferter og piloten kom med ud.
    [​IMG]
    Landingspladsen
    Og så viste det sig, at der kom et skib. Pyha…
    Flyet blev liggende, indtil vi var sejlet væk i behørig afstand. Det var åbenbart fast procedure. Og så fløj klipklapperne og resten af flyet ellers videre.
    [​IMG]
    En anderledes oplevelse, som jeg får lov til at genopleve, når jeg skal herfra. Indtil da bor jeg her:
    [​IMG]
    Gangehi Island Resort


    Read the whole post here.
     
    jefi99 og Christian Løn "Synes godt om" dette.
  2. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Meget eksotisk, må man sige :)
     
    Nicki Lolk Sørensen "Synes godt om" dette.
  3. Christian Løn

    Christian Løn VIP medlem

    Beskeder:
    229
    "Synes godt om" modtaget:
    391
    Point:
    63
    Super rejsebeskrivelse, det ser rigtig lækkert ud.
     
    Nicki Lolk Sørensen "Synes godt om" dette.
  4. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,594
    "Synes godt om" modtaget:
    26,635
    Point:
    113
    Det vækker da helt sikker rejselysten i en at komme dertil. Desuden syntes jeg at billetterne er kommet ned i et fornuftigt niveau.

    @jefi99 -> har du nogle gode forsalg til hvordan man kommer godt fra DK til Maldiverne?
     
    Nicki Lolk Sørensen "Synes godt om" dette.
  5. Bizflyer

    Bizflyer Aktivt medlem

    Beskeder:
    143
    "Synes godt om" modtaget:
    127
    Point:
    43
    Mere mere mere mere!
     
    Henrik Olsen, Kristian og Nicki Lolk Sørensen "Synes godt om dette"
  6. jefi99

    jefi99 Titanium VIP Member

    Beskeder:
    2,282
    "Synes godt om" modtaget:
    4,781
    Point:
    113
    Der har tit været fejlpriser til MLE på urlaubspiraten. Tror ikke der er noget lige nu aktuelt, men hold øje ;)
     
    Henrik Olsen "Synes godt om" dette.

Del denne side