Erfaringer med Accor Hotels (Ibis, Novotel, Sofitel, Mövenpick, mv)

Poster i 'HOTEL OG BONUSPROGRAMMER' oprettet af Erwin Lansing, 24/6/22.

  1. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,182
    "Synes godt om" modtaget:
    6,443
    Point:
    113
    Jeg kan ikke se en tråd om Accor her, så den må jeg hellere starte. Som mange årig Gold medlem er der en del gode, og også mindre gode, erfaringer at dele.
     
    Beaglen, T4L, THammer og 2 andre "Synes godt om" dette.
  2. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,182
    "Synes godt om" modtaget:
    6,443
    Point:
    113
    Mövenpick The Hague, Holland
    Booket: Classic room
    Status: Gold
    Upgrade: Junior Suite (corner)
    Andet: Perfekt lokation, lige rundt om hjørnet fra kongens arbejdspalæ Noordeinde, til at udforske byen til fods. Små gader med restauranter og barer, og masser af museer, regeringsbygninger, ambassader og seværdigheder i gåafstand eller med sporvogn.
     
    HenrikM, Beaglen, T4L og 4 andre "Synes godt om" dette.
  3. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,182
    "Synes godt om" modtaget:
    6,443
    Point:
    113
    Century Old Town Prague - MGallery
    Booket: Classic room
    Status: Gold
    Upgrade: Superior room (med lille udendørs terrasse)
    Andet: Tæt på centrum og seværdighederne, metro rundt om hjørnet hvis man skal længere væk. Wifi var dog noget sløj.
     
    HenrikM, Beaglen, T4L og 4 andre "Synes godt om" dette.
  4. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Som en der også har prøvet en del accor-hoteller det sidste år kan jeg også dele ud:
    Ibis Styles Dijon Central
    Booket: Classic room (ikke den store forskel på Ibis' værelser)
    Status: Ingen
    Upgrade: N/A
    Andet: Meget centralt, kun 10 minutter fra Dijons togstation og 5 minutter fra marked og en masse restauranter. Klassisk Ibis værelse, småt men bekvemmeligt, specielt til én person. Friskpresset appelsinjuice trækker op til morgenmad.
     
    Beaglen, T4L, Calle77 og 5 andre "Synes godt om" dette.
  5. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Ibis Styles Paris Gare de l'Est Margenta
    Booket: Classic room
    Status: Ingen
    Upgrade: N/A
    Andet: Pæn indretning, gammel bygning men det har tidligere været en tattoo-biks, så fint at der er implementeret noget fra hvad der før har været. 2 minutters gang fra Gare de l'Est, så nemt at komme rundt. Dog virkelig småt badeværelse.
     
    Beaglen, T4L, Calle77 og 4 andre "Synes godt om" dette.
  6. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Pullman Kuala Lumpur City Centre
    Booket: Grand Deluxe Room
    Status: Silver
    Upgrade: N/A
    Andet: Super hjørneværelse ret højt oppe med fantastisk udsigt udover byen. Stort badeværelse med karbad. Walk-in closet. Dejligt poolområde, selvom de var ved at lave lidt om. Januar 2022, så stadigvæk en smule coronaramt, men ikke så meget at det ødelagde noget. Morgenmaden er fantastisk, med alt inden for asiatisk og vestlig mad. Blev givet voucher til én drink per person (også alkohol) v. indtjekning og senere udtjekning, grundet status. Placering midt i byen, kun få minutters gang fra et af de bedste malls i byen.
     
    Beaglen, PENSIONISTEN, T4L og 4 andre "Synes godt om" dette.
  7. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,182
    "Synes godt om" modtaget:
    6,443
    Point:
    113
    Pullman Kuala Lumpur City Centre
    Booket: 2 bedroom apartment
    Status: Gold
    Upgrade: Nej
    Andet: Ingen statusfordele, ingen upgrade, ingen voucher, niks. Selv efter et ledende spørgsmål om medlemsnumret var i systemet, og et bekræftende mumlen, ingen yderlige reaktion. Nu ikke det store tab, jeg var der i sidste ende for sengen og konferencen et par blokke væk, men alligevel en misset chance.
    "1 bedroom apartment" er helt som navnet antyder, dejlig stort med god plads at sprede sig ud og vænne sig til tidszonen. De er lidt trætte og kunne godt bruge en refurbishment, men helt fint til prisen. Som @SimonTopp2 skriver, god lokation, kort afstand til Convention Center, butikker, restauranter, mv, så ingen grund til at være på hotellet.
     
    Beaglen, asf, SimonTopp2 og 2 andre "Synes godt om" dette.
  8. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Mercure Penang Beach
    Booket: Superior Room, King Bed
    Status: Silver
    Upgrade: Nej
    Andet:
    Hotellet ligger ud til en stor hovedvej, så vær opmærksom på, hvilken side du booker, da siden ud mod vejen kan virke mere larmende og med den dårligere udsigt. De var ved at lave nogle ændringer ved hovedindgangen, så der var utrolig meget støj i dagstimerne. Ikke noget der blev noteret på værelset eller ved poolen, men rimelig irriterende, hvis man opholdte sig i lobbyen. Fantastisk med 10 meter til stranden, men det nytter ikke, når den ikke er godt vedligeholdt. Meget skrald. Dog rigtig fin pool. Morgenmad var helt okay, og der var et fint udvalg, så man ikke skulle spise det samme igen og igen. Stor buffet med grill om aftenen, som dog ikke blev prøvet, men tiltrak mange lokale. Fik tilbudt drikkevoucher til én, hvilket var min egen fejl, da jeg kun havde angivet én person i bookingen. Denne var dog alkoholfri, som nok var pga. ramadan på daværende tidspunkt. Desuden også mulighed for sen udtjekning (kl.14 istedet for kl.12), grundet status.
     
    Beaglen, T4L, Henry og 1 anden person "Synes godt om dette".
  9. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,044
    "Synes godt om" modtaget:
    4,448
    Point:
    113
    Hotel Cour du Corbeau Strasbourg - MGallery
    Booket: Deluxe Room, King Bed
    Status: Diamond
    Upgrade: Nej, men der var helt booket
    Velkomstgave: Et glas lokalt produceret honning. Det var efter min mening en langt bedre gave end de chokolader eller kager man så tit får og ikke har lyst til at spise. Et glas honning kan man tage med hjem og bruge til alt muligt!

    To dage i Strasbourg. Hvor skal man bo? Valget faldt på Hotel Cour du Corbeau, som virkede bare så charmerende med sit bindingsværk og eventyrlook. Hvis man gerne vil have et hotel med sjov og ballade så må man lede et andet sted, fordi der sker ikke særlig meget på dette hotel. Der er ingen gym eller spa og baren var næsten tom hele tiden mens vi var der. Alt er sådan lidt pænt og tilbage i tiden. Men der er mange restauranter og barer lige i nærheden og der er heller ikke langt til de fleste turistattraktioner.

    Hvis man gerne vil have et hotel i byens centrum og trænger til lidt fred og ro efter dagens aktiviteter, så er hotellet et udmærket valg. Vores værelse var rigtig dejligt, endda med en lille terrasse i hotellets baggård som må være herlig specielt om sommeren.
    IMG-9947.jpg IMG-9948.jpg IMG-9949.jpg IMG-9950.jpg
     
    Senest redigeret: 15/11/22
    Beaglen, PENSIONISTEN, THammer og 6 andre "Synes godt om" dette.
  10. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Ibis Singapore Bencoolen
    Booket: Standard room with queen bed
    Status: Silver
    Upgrade: Nej, men velkomstdrink efter at have spurgt. Voucher til én gratis drink til hver gæst
    Andet: Vælg hotellet for lokationen. 3 metrostationer inden for 500 meter, samt bus, der går vitterligt ude foran døren. Desuden mange gode spisesteder i et madmarked 2 minutter væk. Værelset er som forventet Ibis, småt men praktisk. Dog var der irriterende meget støj fra noget ombygning de var ved at lave. De informerede mig om det ved check-in, og siden jeg var meget ude, gjorde det ikke alverden, bortset fra at de også borerede om søndagen, som de ellers havde sagt at de ikke ville gøre.
    Morgenmaden er slet ikke dårlig, specielt til prisen. Både buffet og à la carte.
    Prisen på selve hotellet var i den høje ende (+1000 DKK per nat), men det er ikke billigt at bo i Singapore, og taget lokationen i betragtningen var det et fint valg.
     
    Beaglen, PENSIONISTEN, HenrikM og 5 andre "Synes godt om" dette.
  11. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Ibis Styles Ginza
    Booket: Standard room with queen bed
    Status: Silver
    Upgrade: Nej, men velkomstdrink i form af en stor Asahi, samt vand og te.
    Det skal siges, at hotellet ikke havde tilhørende restaurant eller bar.

    Andet:
    Fantastisk personale, som hjalp med stort og småt, og som gjorde deres bedste, selvom den irriterende turist (mig), kom og spurgte om alverdens spørgsmål.
    Jeg havde bestilt med morgenmad, og de havde et meget interessant koncept, da det var et hotel uden restaurant eller bar. Man fik derfor en rigtig fin "madpakke", som indeholdt lidt forskelligt: ofte en frisk sandwich og noget andet. De forskellige bokse var fra lokale spisesteder, og man fik ikke det samme hver dag, hvilket gjorde det til en god overraskelse hver morgen.
    Selve værelset kunne have været som på et hvilket som helst andet 3-stjernet hotel i Tokyo. Småt, men god indretning. Placeringen er cirka 5 minutter fra Ginza metro, og 5-10 til Nihonbashi, som kan tage dig direkte til Haneda, og man kan gå til Tokyo station eller kejserpaladsparken på cirka 20 minutter. Selvom hotellet lå godt placeret i Ginza, var der meget stille og roligt, og der var ingen nævneværdig støj fra gaden. Desuden en Family mart lige over for, og en 7eleven 50 meter længere nede. Betalte cirka 400 kroner per nat, som jeg fik via et privat Accor udsalg, som var den mest fleksible rate. Betalte først ved ankomst og kunne have annulleret gratis helt op til ankomstdagen. En super pris, da det også var med morgenmad inkluderet.
    Kan varmt anbefales, hvis du blot skal være i Tokyo et par dage. Eneste minus er, at Ginza til tider kan føles meget upscale, og at det derfor kan være lidt sværere at finde spisesteder, som er mere budgetvenlige. Der er dog masser af ramenrestauranter i området, som tager mellem 60 og 75 kroner for en stor portion.
     
    PENSIONISTEN, Erwin Lansing, HenrikM og 3 andre "Synes godt om" dette.
  12. MiaRasmussen55

    MiaRasmussen55 Nyt medlem

    Beskeder:
    11
    "Synes godt om" modtaget:
    7
    Point:
    3
    sindssyg godt at vide omkring jeres erfaring/oplevelser
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  13. SimonTopp2

    SimonTopp2 Aktivt medlem

    Beskeder:
    32
    "Synes godt om" modtaget:
    121
    Point:
    33
    Ibis Stare Mistro, Gdansk
    Booket: Standard room with queen bed
    Status: Silver
    Upgrade: Nej, men velkomstdrink til både mig og min partner fra deres bar. Sodavand, øl eller vin.

    Andet:
    Lokationen er tæt på alt du har brug for i byen. Centrum 5 minutter væk på gåben, samme med hovedbanegården og to af de bedste museer. Morgenmad inkluderet i prisen på DKK 500 per nat, meget passende. Selve morgenmaden lidt for "polsk", hvor man måske savner mulighed for dem, som ikke spiser så meget kød eller tunge måltider, men til prisen er det svært at være helt utilfreds. Meget hyggeligt hotel, som også er et mødested om aftenen for brætspilssentusiaster, hvilket giver lidt mere liv når man kommer ude fra, end blot en død lobby. Fint udvalg i baren, hvis man blot vil have en drink, og priserne kan alle være med på, dette gælder for hele byen, som nok er en af de billigste jeg har prøvet i EU. Selvom hotellet er tæt på så mange attraktioner, er området virkelig stille, og der ligger en masse boligblokke nærmest over for hotellet. Hvis man vil opgradere en smule, ligger der et Mercure hotel nærmest ved siden af.
     
    HenrikM, PENSIONISTEN, asf og 4 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side