Erfaringer med Avis

Poster i 'ANDRE PROGRAMMER (BIL, KREDITKORT M.M.)' oprettet af Kristian, 15/7/15.

  1. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Avis, Bologna Airport
    Bookede: Kategori D bil
    Status: ingenting, bookede igennem SAS portal
    Upgrade: Ingen
    Velkomstgave: 3 malebøger og 3 små æsker med farver til børnene
    Kommentar: Avis/budget skranken ligger ca 100 meter fra udgangen af ankomsthal. Trak nummer og kom til 1 minut efter, afleverede kørekort, mastercard og han spurgte efter mit pas. Altså EU og pas.. Nå, men havde det og gav ham det. Så kom opgraderingskarusellen også i gang.. Ser du har meget med, i dag kan du få en bil der koster 80€ mere Per dag til 27€ Per dag, nej tak.. Kun Idag kan jeg tilbyde dig en hel forsikring der dækker ALT for 21€ Per dag, normalt 67€... Nå, men sagde nej til alt, skrevet under på italienske papirer, gad vist hvad der står? Og så gik et pænt stykke, dog let at finde og fandt en ret ny Fiat 500 XE og der var fint plads til kufferter og endda GPS..
     
    Kenneth K, jefi99 og clager "Synes godt om dette"
  2. Peter F.

    Peter F. VIP medlem

    Beskeder:
    590
    "Synes godt om" modtaget:
    1,771
    Point:
    93
    Interessant læsning, idet jeg har reserveret en bil i Milano d. 28/7. Blev fristet af den ret gavmilde kampagne, som Avis og SAS kørte i foråret: 500 point pr. dag bliver immervæk til en del på en 10-dages leje. Og da de tilmed havde den billigste pris blandt 'de store', så blev det Avis.
    Jeg havde ellers forsvoret aldrig at bruge dem igen, efter en ret så dårlig service-behandling efter et lejemål i Edinburgh, hvor jeg blev tørret med deres "Prepaid Gas Option", som i runde tal kostede mig kr. 500 ekstra... Og når dertil lægges deres håbløse IT med amatøragtige bekræftelser, så havde jeg bestemt mig.... Og så alligevel ikke, for nu blev jeg som sagt lokket af det gode tilbud. :)
    Vi får se, hvordan det går...
     
    Kenneth K og Kristian "Synes godt om" dette.
  3. jakobv84

    jakobv84 Popcorn VIP medlem

    Beskeder:
    3,760
    "Synes godt om" modtaget:
    8,837
    Point:
    113
    Avis er i min sorte bog. Havde egentligt besluttet aldrig at bruge dem igen og så var de SÅ meget billigere i vinters at jeg hoppede på -- hvorefter jeg så blev bonget for en ridse på bilen da jeg returnerede den. Og jeg har leveret biler i MEGET værre stand hos National/Enterprise uden problemer. Tog måneders torvtrækkeri med Avis før jeg fik nok dokumenter til at mit kreditkort dækkede skaden. NU er det vitterligt ALDRIG mere Avis.
     
    Kenneth K og jefi99 "Synes godt om" dette.
  4. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Ahh, lessons learned.. Jeg fik dem til, at krydse af og stemple på alle 3 sider, kunne ikke finde nogen foran og påpegede bilen var beskidt... Så spændt på når aflevere bilen...
     
  5. jakobv84

    jakobv84 Popcorn VIP medlem

    Beskeder:
    3,760
    "Synes godt om" modtaget:
    8,837
    Point:
    113
    Jeg tjekker normalt ikke bilerne. Jeg hopper ind og kører afsted og er ude af p-pladsen 90sek senere. Sikkert min egen fejl jeg så løber ind i problemer, men andre selskaber (National som jeg foretrækker) udlejer ganske enkelt ikke biler med skrammer/ridser så der er ikke noget kryds system.
     
    Kenneth K og jefi99 "Synes godt om" dette.
  6. Frequie

    Frequie VIP medlem

    Beskeder:
    390
    "Synes godt om" modtaget:
    791
    Point:
    93
    Lejer stort set kun gennem AVIS og har aldrig har problemer, hverken i DK, Europa eller USA. Går så en runde om bilen inden jeg kører nogle steder, og et par gange har de noteret ridser mv.

    Og så har de ret gode priser kombineret med EuroBonus kampagner :)
     
    Kristian "Synes godt om" dette.
  7. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Ved aflevering af bil, var der ingen problemer, hun gad ikke se på bilen, men at jeg havde nogle kønne børn og at jeg havde et stempel p, hvor skrammerne var på bilen.. - fin nok service for mig! :D
     
    clager "Synes godt om" dette.
  8. danielbirch

    danielbirch VIP medlem

    Beskeder:
    472
    "Synes godt om" modtaget:
    1,029
    Point:
    93
    Har stort set kun brugt Avis de seneste år - primært i USA. Det har været positivt hver gang - og klart laveste priser. De få problemer, der er opstået undervejs, er løst til mine fulde tilfredshed. Og ved at tilmelde mig "Preferred"-programmet (som er gratis) er jeg sluppet for hele salgs-cirkuset ved skranken.

    De få gange jeg har lejet via en tredjepart, har det været noget forfærdeligt bøvl, så jeg er glad, når jeg kan booke direkte hos Avis.

    Så jeg ved selvfølgelig ikke, hvad jeg er gået glip af hos konkurrenterne, men det har som sagt været gode oplevelser de sidste mange gange, og jeg er næsten ved at komme mig over den snigende angst, der altid kommer, når jeg står med mine kufferter og skal til at finde min lejebil...
     
    SebastianBruun, obs og clager "Synes godt om dette"
  9. Baadsgaard

    Baadsgaard VIP medlem

    Beskeder:
    1,212
    "Synes godt om" modtaget:
    4,497
    Point:
    113
    Når man booker hos Avis (sikkert også andre) får man en pris - og når man så kommer til rental office og skal hente bilen, har de forskellige forsikringer, de gerne vil sælge med. Er der egentligt nogle af de forsikringer, man har gennem andre forsikringer, rejseforsikringer eller andet? Synes, det er lidt svært at gennemskue hvad der er op og ned - så plejer at tilkøbe et par dækninger og så er prisen pludseligt helt anderledes.....og ville jo egentligt gerne spare de penge, hvis jeg nu har det i forvejen eller kan udvide eksisterende dækninger.... Nogen gode råd?
     
    AMJ "Synes godt om" dette.
  10. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Det kan være tilfældet. Men det afhænger helt af forsikringsbetingelserne.

    En del rejseforsikringer kan indeholder dækning af den selvrisiko som er på den kaskoforsikringsdækning du kan tegne på bilen når du afhenter den (typisk kaldet CDW eller LDW). Mange gange er CDW/LDW dækningen med i prisen hvis du bestiller bilen hjemmefra, eks. hos Avis. Har du så dækning for den selvrisiko på kaskoforsikringen behøver du så ikke at tegne nogen tillægsforsikring (som eks. kaldes Super CDW).

    Nogle få rejseforsikringer indeholder fuld kaskodækning på bilen, i hvilket tilfælde det ikke er nødvendigt at tegne CDW/LDW dækning på bilen ved afhentning.

    Men det er lidt af et virvar på biludlejningsmarkedet. Jeg har pt. et Eurocard Platinum kort med rejseforsikring som blandt andet indeholder fuld kaskodækning på bilen. I det tilfælde behøver jeg ikke at tegne nogen kaskoforsikringsdækning på bilen.
     
    Peter F. og Baadsgaard "Synes godt om" dette.
  11. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Det har indtil videre også været min oplevelse med Avis Preferred. I forhold til mine behov har det faktisk oftest været Avis der har haft de bedste priser, så jeg tror faktisk ikke at jeg er gået glip af ret meget indtil videre.
     
  12. Baadsgaard

    Baadsgaard VIP medlem

    Beskeder:
    1,212
    "Synes godt om" modtaget:
    4,497
    Point:
    113
    Tak for det, @obs :)
    Jeg kan se, det ikke er med i EB Diners - jeg har noget privat rejseforsikring hos TopDK og nu hvor jeg kigger efter, står der faktisk følgende: "Lejer du bil i udlandet og får en skade, dækker vi din selvrisiko til biludlejningsfirmaet med op til 12.454 kr. (2014)". Så ud fra det, burde jeg faktisk også være sikret og behøver ikke tilkøbe yderligere.... og det bør også dække forrude-beskyttelsen.
    Der sparede jeg da lige lidt penge fremover :)
     
    AMJ og Peter F. "Synes godt om" dette.
  13. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Måske, måske ikke. Der kan eventuelt være en undtagelse i forsikringsbetingelserne. Så det er lige med at have styr på alle paragrafferne :)
     
  14. danielbirch

    danielbirch VIP medlem

    Beskeder:
    472
    "Synes godt om" modtaget:
    1,029
    Point:
    93
    Ud over kaskodækningen prøver de også meget ofte at sælge en ulykkesforsikring (PAI). Det kan sjældent svare sig, med mindre du af uransagelige årsager har fravalgt rejseforsikring (som ofte inkluderer en ulykkesdækning) og/eller ulykkesforsikringen hjemme. Du kan også støde på en tilvalgsdækning der dækker personlige ejendele - denne bør også være overflødig, når du er dækket af indboforsikring samt almindelig rejseforsikring.

    Men læs dine betingelser hjemmefra, så du har styr på, hvordan du allerede ER dækket. Så bliver du ikke så let fristet til at købe en måske overflødig tillægsdækning.
     
  15. Peter F.

    Peter F. VIP medlem

    Beskeder:
    590
    "Synes godt om" modtaget:
    1,771
    Point:
    93
    Avis, Milano Malpensa
    Bookede: Kategori E bil
    Status: Ingenting, bookede igennem SAS portal (kampagne med 500 point/dag!)
    Upgrade: Kategori G bil
    Velkomstgave: Nej
    Kommentar: Landede i terminal 2, hvor Avis/budget skranken ligger i underetagen efter udgang fra ankomsthal. Trak nummer og kom til et kvarters tid efter. Uden yderligere forklaring fik jeg oplyst, at bilen var opgraderet til kategori G, - formodentlig udsolgt af den reserverede kategori. Bilen var en Citroën C4 Picasso med indbygget navigation. Særligt det sidste blev vi ret glade for undervejs. Fint nok.
    Jfr. mit indlæg højere oppe i denne tråd, var jeg overordentlig opmærksom på, hvad det var for en estimeret lejepris, som jeg skrev under på. Reservation hjemmefra lød på ca. 540 € for 10 dage, hvortil vi tilkøbte 'supercover' for ca. 250 €, men kontrakten som jeg fik til underskrift lød på ca. 925 €... Jeg måtte vise min 'reservations-gmail', hvorefter han så meget overrasket ud. Ak-ak, der var (ligesom jeg tidligere har oplevet) påført 'Prepaid gas option' og derudover noget med motorvejsafgifterne, uden at jeg var blevet spurgt hertil, men begge dele kunne vi gøre billigere selv. Så af med det igen, og så afsted. Synes det er en lodden forretningspolitik at gøre tingene på den måde...
     
    AMJ, Nicki Lolk Sørensen, Kristian og 2 andre "Synes godt om" dette.
  16. Baadsgaard

    Baadsgaard VIP medlem

    Beskeder:
    1,212
    "Synes godt om" modtaget:
    4,497
    Point:
    113
    Avis Malaga Airport - August 2015
    Havde nogle dage inden ankomst booket en bil i klasse B i 5 dage. Har oprettet mig som Preferred i foråret og har booket denne leje via avisworld.com/eurobonus og EBG rabat
    Ved ankomst til Malaga med Lufthansa, kom bagagen med prioritytag, så hurtigt videre ud til Avis og forbi den laaaaaange kø af mennesker, der ventede hos nogle af de andre selskaber. Hos Avis er det hen til den røde løber med Preferred skiltet - og avis-kortet overgives til den flinke medarbejder, der så lige tjekker mit pas og udleverer en nøgle til mig til en Audi A3 og ønsker mig god tur med en forvisning om, at sådan en A3 er en rigtig fin bil. Det er det også, for jeg havde haft en tilsvarende A3 nogle måneder tidligere også i Malaga og havde der booket og betalt en klasse D bil….
    Så en fin upgrade og der gik mindre end 10 minutter fra jeg havde fået bagage til jeg var uden for lufthavnen i bilen - det tempo har jeg ik prøvet før nogen steder.
    Efter tip herfra bonusfeber om at min egen rejseforsikring nok dækkede selvrisiko, hvilket den gør - kunne jeg således have en fin bil til en rigtig fair pris. Har ikke helt styr på hvad point jeg får - men det giver jo nok lidt til EB.

    HUSK at tanke efter endt lejemål - de tager sig enormt godt betalt for at tanke den, hvis du ikke gør det.

    IMG_7711.JPG
     
    Matzaar R, Kristian, clager og 2 andre "Synes godt om" dette.
  17. alexanderln

    alexanderln Cakespade member

    Beskeder:
    2,358
    "Synes godt om" modtaget:
    5,807
    Point:
    113
    Avis, Kirkenes Lufthavn
    Bookede: Kategori B (med EBG-koden)
    Status: Ingenting, bookede igennem SAS portal (kampagne med 1000 point/dag!)
    Upgrade: Nææ
    Velkomstgave: Nej

    Bookede bilen dagen før afhentning. Da det er en lille lufthavn fik man først en Request-bekræftigelse, men et par timer efter fik jeg en Approval på min lejekontrakt.
    Indtjek gik hurtigt fra et utroligt lille kontor, og manden i skranken glemte at tjekke alder på kørekortet (er 24!) så slap for Young Driver Fee.

    Da jeg kom ud til bilen holdt der en ny (7000 km kørt) Toyota Yaris hybrid i flot stand.

    Gav 1060 NOK (inkl forsikring) for 24 timers leje, og det var godt givet ud for ca 250 km kørsel langs den Norsk-russiske grænse :) og flot det var det. Eksempelvis ved denne holdeplads hvor vi anvendte "allemansretten" og sov i telt. Den var derudover utrolig brændstofsvenlig, så gav kun små 140 kr for at tanke den op tæt ved lufthavnen.

    Nu venter jeg kun på mine 1000 pts ^^

    2015-08-06 20.07.16 HDR.jpg
     
    asf, tbh og Kristian "Synes godt om dette"
  18. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    Fik en mail fra mit forsikringsselskab i dag om ovenstående emne til min årsrejseforsikring:

    "Når du lejer bil eller MC i udlandet
    [​IMG]
    Har du en årsrejseforsikring, får du erstattet op til 10.000 kr. til dækning af den selvrisiko, du har betalt til udlejer ved en dækningsberettiget kaskoskade. Forsikringen dækker dog ikke betaling af selvrisiko ved ridser og lakskader."

    Det er jo fint nok, men desværre er det jo tit på "ridser og lakskader" man bliver knaldet..
     
  19. Daniel K

    Daniel K VIP medlem

    Beskeder:
    404
    "Synes godt om" modtaget:
    918
    Point:
    93
    Billeje er en jungle, selv etablerede firmaer som avis og hertz opfører sig som de rene timeshare sælgere ved udlevering af bil, med manipulerede dommedags scenarier for at sælge ekstra forsikringer.
    Jeg vil dog aldrig bruge goldcar, der skulle være helt ekstremt...
     
    Kenneth K og AMJ "Synes godt om" dette.
  20. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Avis, John Wayne Airport, Santa Ana/Orange County (SNA), Californien
    Bookede: Kategori E
    Status: Avis Preferred
    Upgrade: Ja
    Velkomstgave: Nej

    Dette er min 3. billeje som Avis Preferred medlem, og jeg må sige at det er et koncept som tiltaler mig. Hurtigt ind og hente en nøgle og så er man på vejen.

    Jeg havde booket bil hjemmefra via www.avisworld.com/eurobonus siden til en pris på 2.000 DKK for 10 dage. Ved ankomst til SNA som er en relativt lille lufthavn syd for Los Angeles, gik jeg først ned for at hente min bagage der kom ganske hurtigt, og fortsatte herefter direkte over på den anden side af vejen fra terminalen til parkeringshuset hvor også alle biludlejningsselskaberne holder til. Her fik jeg hurtigt udleveret nøglerne til en mid-size SUV, en noget større bil end jeg havde booket, da det tilsyneladende var alt hvad de havde på det tidspunkt. Det var sådan set også en fin og komfortabel bil at køre rundt i, men benzinøkonomien i sådan en er bestemt ikke god med kun 10 km./liter. Benzinen er relativt dyr i Californien med et gennemsnit omkring $3,80 per gallon hvor den i andre stater er på vej til at dykke ned under $2,00 per gallon.

    Men ekspeditionstiden var absolut i top, og den korte tid fra ankomst til jeg var på asfalten var også en af grundene til at jeg ikke valgte at flyve til LAX. Der var heller ikke noget forsøg på at sælge mig ekstra forsikringer eller andet gøgl. Så hurtigt var jeg på vej ud på de solbeskinnede californiske veje :)

    DSC_0101a.jpg
     
    Kenneth K og Kristian "Synes godt om" dette.

Del denne side