Her kommer så en temmelig ekstrem "manufactured spending" , fundet på extremehoteldeals.com. Fidusen er, at Topcashback.com giver $14 i kontant bonus for hver booking foretaget på booking.com. Det er i sig selv udmærket, men vent - der er mere! Rejser man fx til Bangkok, er der adskillige overnatningsmuligheder til omkring 30 DKK. Kvaliteten vil jeg ikke gisne om. Men regnestykket er simpelt: Du betaler 30 DKK for en sengeplads ("værelse" vil nok være ønsketænkning) - og du får $14 / 80 DKK retur. Overskud: 50 DKK. Ulempen: Du skal rent faktisk benytte den bookede overnatning. Du skal som minimum checke ind. Om du sover, er der nok ingen, der kontrollerer. Fordelen: Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvor mange gange, du kan udnytte kampagnen. Så hvem er frisk på at tage en tuk-tuk rundt og checke ind på 5 hostels hver dag? De 250 kr. dagligt skulle vel kunne dække lommepengene. Hvis du leger lidt med boooking.com, kan du måske finde gode muligheder tættere på Danmark - så del dem gerne her! Og hvis du beslutter dig for at teste topcashback, så brug gerne linket her - så får jeg $10 bonus - tak
Jeg sidder lige og kigger på et lignende program på Aklamio (ref link: http://aklam.io/ketQg9) Her giver de 10 euro hver gang man booker også. Har du prøvet om topcashback virker?
Jeg har foretaget en booking, dog uden at rejse til Bangkok. Transaktionen er registreret hos Topcashback, men står som pending. Der kan gå op til 8 uger, så jeg ved endnu ikke, om det giver noget...
Så er der tikket $14 ind på kontoen fra Topcashback. Og jeg har IKKE været i Bangkok... faktisk kan jeg ikke se, at der overhovedet er hævet penge for overnatningen på mit kort. Til gengæld har Topcashback strammet vilkårene gevaldigt, så cashback fra Booking.com IKKE kan indløses til Paypal eller Amazon, men skal indsættes på en bankkonto i USA. Det gør unægteligt fidusen mindre interessant for os danskere...
De kræver også nu at man har min. to nætter på hotellet/hostel'et, og man kan kun bo samme sted én gang pr 14 dage...
Og nu er booking.com ikke længere partner hos topcashback.com (de er dog stadig på .co.uk-siden, men langt fra attraktiv cashback på booking.com der).