FLY FÅR NYT LUKSUSINTERIØR FOR 22 MIO. KR.

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 5/2/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,284
    "Synes godt om" modtaget:
    6,858
    Point:
    113
    Synes du, at 36.799 kr. er en hamper pris for Arne Jacobsens designerstol Ægget? Så skal du være glad for, at det ikke er dig, der skal betale de 322 nye, ergonomiske stole, som Spies’ eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, netop har sat i det første af deres fire lang- og mellemdistancefly. Regner man arbejdslønnen med for at renovere flyet indvendigt, kostede hver stol 68.322 kr. – svarende til en samlet pris på 22 millioner kroner.

    - Men så har stolene også en feature, som ikke findes i Ægget: i ryggen er der installeret en 8,9 tommers touchskærm, som på rejsen byder på et væld af film, spil og anden underholdning, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Thomas Cook Airlines.

    Det tog teknikerne ca. 5.000 mandetimer at opgradere det første fly med helt nyt interiør. På denne video - - er deres arbejdsindsats skåret ned til blot tre minutter og 30 sekunder. Thomas Cook Airlines råder over to af blot seks A330-200-fly i verden, hvor en trappe fra kabinen fører ned til fem toiletter i underetagen.

    På økonomiklasse står der 273 Acro-stole, mens der er 49 tyske Zim-stole på Business Class (Royal Class). Vil man sidde her på en rejse til og fra f.eks. Thailand med en tre retters menu, frie drikkevarer og video- og musikkanaler samt aviser og ugeblade, koster det fra 1.695 kr. Denne luksus må man let betale 6-7.000 kr. ekstra for på et rutefly.

    Det danske flyselskab er lige nu ved at opgradere hele flyflåden. I løbet af februar modtager selskabet det sidste af seks fabriksnye A321-fly fra Airbus i Hamborg. To andre fly af samme type har gennemgået en total renovering med nye letvægtsstole med ekstra komfort og mere benplads. Det samme vil ske med Thomas Cook Airlines’ øvrige fire A330-fly med op til hver 396 flystole.

    [​IMG]

    Direktør i Thomas Cook Airlines Scandinavia, Torben Østergaard, sætter i disse måneder nye standarder i Norden for ferierejser med fly. Manges bønner om ekstra benplads er blevet hørt med seks nye A321-fly, en total opgradering af to fly af samme type og det første af selskabets fem A330-fly.

    [​IMG]

    På næsten alle Spies’ flyvninger til Phuket kan gæsterne sætte sig til rette i de nye stole med ”toppen af poppen” inden for entertainmentsystemer.

    Video:

     

Del denne side