Jeg har været så heldig at få en 'flybillet' til European Flight Simulator, hvor jeg efter 30 minutters introduktion skal have 60 minuters flyvning i en B737NG simulator. De foreslår at man får en kort flyvning mellem 2 lufthavne, samt en approach til en valgfri lufthavn. Jeg regner med at det bliver en gang i januar, så jeg har lidt tid i julen til at øve mig med Flight Simulator X, hvilket efterhånden også er et par år siden jeg har spillet. Men så er dilemmaet, hvilken lufthavn skal jeg vælge? Der er mange der kunne være spændende enten fordi det er steder jeg har været og godt kan lide, eller noget der er teknisk udfordrende. Det kunne også være et sted der er sjovt at se som SXM (St Maarten), der nok dog ikke er så udfordrende i en 737, i forhold til hvis det havde været en 747... Er der nogen der har nogle gode bud?
Min favorit lufthavn at lande i, er SDU, som er Rio de Janeiro's indenrigslufthavn. Den ligger ufatteligt smukt ud til vandet, og inden da har du den fantastiske udsigt over byen. Det er i øvrigt en relativ kort bane (4340ft). Og du kunne fx lette fra GRU, CGH - eller bare GIG. Billedet her er fra en dag med dårligt vejr, og set sydfra. Man lander oftest fra nord.
Gru-sdu er også at anbefale her, evt. Med afgang tidlig morgen, og solopgang under vejs - den ville jeg have taget
Jeg stod oppe på Sugar Loaf og så ned på SDU for godt et halvt år siden... Det var faktisk et ret god bud!