Lidt kudos til SAS er på sin plads når de gør noget godt. Her er min søndagserfaring med SAS:
1) Søgte en ungdomsbillet CPH - OSL - KRS med bevidst lang mellemlanding i Oslo (4,5 timer), men den aktuelle routing kunne ikke bookes online (dog kunne jeg se, at der var ungdomsbilletter tilgængelig på de aktuelle flyvninger).
2) Ringede til SAS på dansk nr, men der skulle en i øvrigt hyggelig Kristoffer have ånddsvagt mange penge i telefongebyr.
3) Forsøgte igen, fik igen fat på Kristoffer. Det gav et godt grin men stadig 300DKK i telefongebyr.
4) Prøvede derefter norsk EB-nr, fik fat på en som ikke kunne lave noget overhovedet pga SK IT-problemer.
5) Manden som ikke kunne noget sendte mig heldigvis videre til en virkelig glad og flink svensker (fangede desværre ikke hans navn). Han fandt den aktuelle routing til en pris tilsvarende en gennemgående billet. Telefongebyret? Det var åbenbart ikke svært at fjerne

Virkelig godt humør hele vejen gennem.
Konklusion: Fedt at se, at der er nogen hos SAS som forstår sit job. Jeg er på ingen måde superkunde hos SAS (EBS) og booker næsten udelukkende ungdomsbilletter/de lavere billetklasser. Så er det hyggeligt, at man stadig bliver godt behandlet, og at medarbejderen fatter, at SAS vinder meget på at sløjfe nogle telefongebyr til fordel for glade kunder, god stemning og fremtidig loyalitet.
Fortsat god søndag

Click to expand...