Der har været meget uro omkring SAS i den seneste tid. Og jeg har - som sikkert mange andre herinde - grundigt tænkt over hvordan mine flyvemønstre skal være efter 1. januar og deres devaluering. Nu vil jeg prøve at vende ting på hovedet og fortælle hvorfor SAS stadig er mit førstevalg, med al den viden jeg har nu. Og hvorfor jeg stadigvæk vil optjene status i Eurobonus: Logistik er SAS for mig det bedste alternativ. Skulle jeg skifte til Oneworld og skifte fly i Heathrow hver gang jeg skal syd på, og bruge 1.5h i Heathrow og gå ind og ud af Schengen? Eller til Flying Blue og gøre det samme i Amsterdam (som dog er meget nemme transfer-lufthavn end Heathrow)? For mig er direkte fly et must på forretningsrejser i Europa og her er der ingen der kan slå SAS når man bor i Skandinavien. SAS har givet 1 måneds varsel og mulighed for at retro-claime miles i forhold til gammel optjening hvis billetterne var booket forinden. Hvad gjorde M&M ved deres seneste devaluering? Ingen varsel og ingen retro-claim. Jeg er enig i at de kunne gøre det bedre (United giver over ½ års varsel på starten af revenue-optjening), men SAS gør det ikke decideret dårligt. Vi kan se frem til nogle af verdens bedste business class sæder til USA, og nu hvor de også opgraderer betjeningen er det kun et stort plus. Hvis alt går vel skal jeg prøve dem i februar, og glæder mig som et lille barn Ingen fuel/carrier surcharge på bonus-billetter (man kan fx komme til NYC for 60.000 points + 500 kr. - hvis man skal samme tur med fx LH så slipper man jo nærmest hele billetprisen OG points) Når nu SAS skulle devaluere har de gjort det på en måde så vores miles bliver MERE værd (og ikke mindre). De fleste devalueringer sker på "spend" siden hvor award priser går op og/eller regler bliver strammet. SAS har devalueret på indtjeningen. Det vil sige at de miles jeg har på min konto faktisk er blevet mere værd (fordi de nu er sværere at optjene). Jeg var blevet tosset hvis de gjorde det andet, og jeg pludselig ikke kunne bruge dem til de rejser jeg har planlagt. PLUS er et af de bedste value-for-money flex billetter i Europa, hvor man samtidig får noget at spise om bord. Ja, maden er ikke altid noget at råbe hurra for, men man kan da fjerne den væreste sult, få sig en muffin, et glas hvidvin og en cola. Og samtidig have en billet med no-show fleksibilitet som koster væsentligt mindre end tilsvarende flex billetter andre steder i Europa. Eneste reelle mulighed i Danmark for at optjene miles via kreditkort-spend. SAS har meget de skal arbejde med og jeg er absolut ikke enig i alt de gør. Men i denne post ville jeg fremhæve de positive ting omkring SAS. Hvad siger I andre - hvilke andre fordele ser I ved SAS som er svære at slå for andre?
Jeg er enig, og jeg er meget uenig!! (Og jeg er IKKE radikal ) Rent logistik mæssigt, er det klart at SK er at foretrække mod en transfer igennem LON eller AMS - ingen tvivl om det. Der hvor jeg ser langt det største problem i forhold til denne devaluering af EB, er problematikken SAS kontra Norwegian eller en af de andre budget carriers, som - hvis vi lægger dem sammen ud af CPH - kan bringe dig til langt de fleste europæiske knudepunkter til det halve af hvad du skal betale hos SAS. (Særligt da man på en europæisk tur ofte kan klare sig med sin kabine taske) Når SAS så "smadre" det der har gjort, at jeg altid har prøvet, at få mine ture lagt med SK metal når prisen tilnærmelsesvis har retfærdig gjort det, ja så vil jeg stædigt (man er vel jyde) fastholde at dette er det største selvmål i nyere SAS historie, og ikke engang det (i mine øjne) geniale opkøb af Cimber, kan opveje de langsigtede konsekvenser af dette. HUSK på: man devaluere for sine bedste kunder, der lægger langt det fleste "revenue kroner" i kassen, og ikke fritidsrejsende, der blot vil ned til sydens sol på sommerens billigste billet. Når SAS finder ud af at de økonomisk stærke kunder har fundet nye græsgange, håber jeg bare ikke det er for sent!!!! God weekend til alle /Schwert
Som alle andre er jeg ked af at vi får dårligere optjening i Eurobonus. Det bliver sværere for det fleste at opnå guld eller diamant selvom de har sænket kravene til 45.000 og 90.000 point. Men realistisk set er der ikke noget bedre alternativ for mig end SAS. Grunden til jeg nyder guld er primært - Fast Track - Vælge sæde ved booking - Lounge Adgang - Ekstra check-in kufferter Det er naturligvis rart at tjene en masse point man kan bruge på bonusrejser, men det primære for mig er de perks man får i lufthavnen til at gøre rejsen mere flydende. Så min rejse bliver primært stadig med SAS så længe det prismæssigt er forsvarligt.
Nu nyder jeg ikke godt af nogen status hos SAS, men har alligevel altid prøvet at flyve og optjene hos dem pga. EB. Til gengæld nyder jeg godt af SAS Ungdom, der har stabile priser i ferierne hvor jeg har mulighed for at rejse - selvom deres "bundpriser" er 15-20% højere. På mine sidste turer har jeg faktisk være lidt skuffet over SAS, eller måske mere rigtigt; blevet positivt overrasket af andre flyselskaber (LH, TK, AC, AB, A3, DY etc...) - fordi deres service har været tilsvarende eller bedre, og deres fly som regel nyere og mere behagelige end SAS' efterhånden aldrende flåde. Efter at SAS har fjernet mad og drikke på GO er det lige før de er sidestillet med Norwegian på europæiske ruter, fordi jeg alligevel kun rejser med carry-on og kan gøre det til halv pris i et behageligere fly. Nu skal jeg på min første rigtige long haul med SAS til SFO i februar, og jeg glæder mig til at se deres præstation ift. mine tidligere ture med bl.a. BA, LH, LX, FI, AC & DY. Jeg håber virkelig at SAS overrasker på min hidtil dyreste tur til USA (selvom det ikke forventes), det er nemlig der testen skal stå ift. om fremtidige flyvninger skal prioriteres hos dem - for som det ser ud nu, hvor jeg er en "normal" rejsende, dikteret af pungen og feriedatoer, så stopper jeg gerne i FRA, LHR eller AMS på en tur Israel hvis det udløser ekstra forplejning, eller som ved Pegasus Air samme benefits til under halvdelen af prisen. Pt. er mit incentive EB og Ungdom, men når mine sidste points er brugt og jeg ikke kan flyve på Ungdom mere (den stærkeste pull-faktor), så tror jeg faktisk ikke SAS står så godt i min bog mere. Bottom line er vel at SAS har de næste par år til at gøre mig kunde for livet, og som det ser ud nu kommer det ikke til at ske.
@frankbrix - hvordan vil du opretholde Guld/Diamant ved rejser i Europa? - det ved jeg jo selvfølgelig ikke om du kun rejser, men der er jo ingen jordisk chance for at optjene point nok ved europæiske rejser sådan som pointsystemet er sammen idag, det er jo et minimum af rejsende der får lov til "Plus" - så ja, os der har sparet sammen, vi er ikke inflationsramt, det er positivt, men hvis man også vil have status, så er man mere end presset og det kan ikke blive til meget status fremadrettet! @Schwert - har samme problem som dig, kan ikke lige se mig selv skulle transitte i LHR for en tur til BCN eller DXB. Det er den forkerte vej for mit rejsemønster og gælder også ved AMS, så ja, jeg er "locked in", men er vi tilbage til for et par år siden? - hvor allianceselskaber gav flere point end SAS?
Der er jo Oneworld-hubs i HEL, DUS, TXL og MAD også, udover LHR T5, samt i mindre grad i PMI, VIE... Men jeg forstår pointen
Det ironiske er vel at dem som ikke bliver ramt af SAS ændringerne (long-haul rejsende) samtidigt er dem der har nemmest ved at skifte til OW/ST da man jo typisk har en mellemlanding alligevel eller det betyder mindre i den samlede rejsetid. Hvorimod det jo immervæk er lidt latterligt at mellemlande hvis man skal til FRA... så måske en kold kalkule af SAS at dem som rejser indenfor Europa alligevel ikke smutter da de alternative fly er for besværlige. Og så er vi tilbage ved, som @Schwert pointerede, at vinderen ikke er OW eller ST men derimod DY...
Fire muligheder til at opretholde Guld/Diamant status 1) Hvis du har masser af tid Kør segment-runs. Fx en gang imellem tage en mellemlanding i ARN eller OSL - det plejer ikke at være meget dyrere. Eller at tage en segment-run tur i Norge om sommeren. 2) Hvis du har lidt penge, men ikke kassen Købe de billigste af billigste Go billetter, og så køre OptionTown på hele skidtet. Så doubler du op på nogle af dine billetter, og de andre har du købt billigt. 3) Hvis du har kassen Køb en business class billet til San Francisco med SAS til 33.000 kr. og få 30.000 basis point. Eller en med United som stadig giver 200% miles til fx NY for 18.000 kr. (giver 16.000 points) 4) Hvis du har mange point Køb en "best availability" business class billet til San Francisco for 175.000 point (med EBD rabat) eller 200.000 point (med EBG rabat). Optjen 30.000 basis point.