Flyvningen OZ202 ICN-LAX 14:50-08:30 Airbus A380-800 HL7626 Før afgang Jeg var ankommet til Incheon-lufthavnen nogle timer tidligere, og havde derfor nogle timer som skulle bruges i Asianas First Class Lounge. Jeg har besøgt loungen nogle gange tidligere, og det er faktisk en af mine favorit lounger – bestemt ikke på grund af sortimentet, men fordi der altid er så stille. Ofte er man helt alene, og det er sjældent, at der er mere end 5-7 andre gæster. Loungebesøget blev indledt med et bad, en perfekt måde at komme i det rigtige, afslappede, humør inden en lang flyvning. Bagefter spiste jeg en let frokost ved buffeten, og sluttede af med lidt is i en af lænestolene ved vinduet. Kort før boardingtid kom en loungeværtinde, og sagde at jeg endelig skulle blive siddende, de ville hente mig, når det blev tid til at gå ombord. Et halvt glas champagne senere blev jeg hentet og eskorteret fra lounge til gate, ved gaten blev jeg overleveret og fulgt helt til suite 1A, min plads de næste 10 timer. I suiten ventede vanen tro, tøfler, amenity kit og støjreducerende headset. Den obligaotoriske pyjamas kom kort efter. Amenity kit og pyjamas er noget mere lækkert på Airbus A380 end på de andre flytyper, hvilket var en positiv overraskelse. Jeg var blandt de første ombord, og havde derfor god tid til at udforske suiten og nyde et glas champagne inden afgang. Suiten er meget rummelig, og sædet som mest af alt minder om en ”morfar lænestol” bliver til en 210 cm lang seng når det lægges ned. Ud over den meget store HD-skærm var der også rigelig opbevaringsplads og egen garderobe. Tilfredsstillende, selvom designet efter min smag ikke var helt skarpt. Noget som dog irriterer mig voldsomt er at man vælger at servere lune jordnøder, mandler og cashewnødder i First. Bevares, det er bedre end ingenting, men ikke meget… Kabinen Sædet 32" HD-skærm Fjernbetjening til sæde og suite Fjernbetjening til underholdningssystemet Garderobe Opbevaring Champagne, vand, nødder og varmt håndklæde før start.
I luften Vel i luften var det tid til at kigge nærmere på sædet og underholdningssystemet som styres med hver sin fjerbetjening. Kor tid efter var det tid til første måltid, jeg ville gerne have koreansk mad, så jeg havde forubestilt Royal Korean Meal: Bibimbap. Måltidet blev indledt med en ganske kedelig amuse bouche. som jeg valgte ikke at spise. Den efterfølgende caviar service fik mig dog i bedre humør. Efter caviaren blev der serveret en anden lidt underlig forret(?) som heller ikke var super velsmagende. Måltidets ubestridte højdepunkt var Bibimbappen, en stor og velsmagende servering med mange forskellige retter. Noget var mere i min smag end andet, men det hele var meget velsmagende. Selv med ”tvangsspisning” kunne jeg ikke klare portionen – selvom øjnene havde lyst. Asiana har et nogenlunde fornuftigt udvalg af drikkevarer. Vinene er, efter min smag, lidt bedre på ruter til og fra Europa end på ruterne til og fra Nordamerika, men generelt er de ganske udemærkede. De serverer også to årgangschampagner som begge er glimrende. Da jeg var godt mæt valgte jeg at springe dessert, kaffe og avec over og i stedet prøve at få lidt hvile. Jeg kunne dog ikke lægge mig førend jeg havde set loungeområdet på øverste etage. Fjernbetjeningen til sædet Sædet Fjernbetjening til underholdningssystemet Underholdningssystemet Bordet Caviar service Royal Korean Bibimbap Loungen på øverste etage
Hello Los Angeles! Jeg var ikke super træt, så det blev ikke til så mange timers sammenhængende søvn, men da jeg valgte at stå op og få morgenmad ca. 90 minutter før landing, følte jeg mig frisk og veludhvilet. Sengen var behagelig og temperaturen i kabinen tilpas. Mens jeg hvilede benyttede jeg muligheden til at teste de forskellige lysindstillinger, og jeg tændte naturligvis også ”Do Not Disturb” lampen på ydersiden af sutien. Morgenmaden bestod af croissanter, frisk frugt og en omelet med lidt tilbehør. Jeg er ganske begejstret for omeletter, og mener selv at jeg kan kende forskel på en god og en dårlig omelet. Denne var bland det bedste omeletter jeg har fået, og klart den bedste jeg har fået på et fly. Sengen Sengen Do Not Disturb Croissant og brød Omelet Los Angeles set fra oven
Det fik mig da ikke til at glæde mig mindre til at det (forhåbentligt snart) bliver min tur til at flyve OZ F....
Det er da altid noget, at de serverer dem lune. I modsætning til deres hjemlige konkurrent: https://en.wikipedia.org/wiki/Nut_rage_incident
Asiana kan bestemt anbefales! Men, hvis du ikke har booket endnu, findes der andre Star-selskaber som leverer en bedre oplevelse på Europa-Asien. Måske kommer der lidt mere om dem senere på ugen De var både lune og i en ramakin, så der er ingen tvivl om, at det var lige efter bogen. Tror dog jeg havde være mere tilfreds med kolde macadamianødder i en pose...
Det ligner bestemt en ganske behagelig tur Tak for beretningen. Det eneste der stikker lidt i mine øjne er de noget kedelige farver på interiøret. De ser nærmest endnu mere kedelige ud end LH's.