Jeg har fundet en flyvning med Qatar Airways der passer perfekt med både ferie, ekstra miles, pris og med den nye a350 og den flotte 787. Der er bare et problem.... Vi skal i Doha skifte fly på 45 minutter :-o Kan det virkelig passe? Det lyder ENORMT stressende!! Men det er en rute de kører dagligt, så de må jo kalkulere med at det kan lade sig gøre. Hvad tænker I om det?
Går ud fra, at det er en sammenhængende billet. Hvis de sælger den uden forbehold, så skulle det vel kunne lade sig gøre (jeg kender ikke lufthavnen - men det er normalt min tilgang).
Minimum Connection Time i DOH er 45, så alt godt. Der skal dog ikke megen forsinkelse til ud af CPH, før du får lidt sved på panden ;-). Bliver du presset på tiden, plejer QR nu at være gode til at hjælpe. De har jo selv en interesse i, at deres passagerer når deres videre forb.
Det er jo lige det. Heldigvis kan de jo nok hente noget tid på de 6 timer turen til Doha tager, og jeg synes ikke de har ry for normalvis at være forsinket - men 7-9-13, alt kan ske. Skulle der være nogen af jer der har haft et transfer i Doha? Det lader til de har et smart farve-system, som netop gør det muligt at lave de har hurtige skift.
45 mins er rigeligt med tid i DOH. Det er er “lille” lufthavn. Planlæg dog ikke med et evt lounge besøg (og i så fald bliver det nok ret kort).
Mmm jeg synes nu jeg har stået i lang security kø af og til og hvis man sidder bagerst i flyet... og hvis det kun var mig skulle jeg nok nå det men med familien med små børn eller sin gamle mor...
Det er rigtigt....men jeg synes nu security kører rimeligt der. Så lang tid man ikke skal klare immigration også, så vil jeg mene at 45 mins er rigeligt. Der står bare ikke lige noget i OP om hvem og hvor mange det drejer sig om. Jeg skal igennem den 01 december med 1 time mellem de 2 fly, på nogenlunde samme tid af dagen.
Prøv evt. at stille det samme spørgsmål på Flyertalk. Der er rigtigt mange aktive QR FFs. Jeg flyver rigtig meget QR, men altid ex-Doha, så har aldrig skulle lave skift.
3 kvarter for transit er helt ok i DOH , der er masser af QR personale til at guide en igennem eller bruge golfcart hvis man er presset, men det er man kun med under en halv time til transit. Det er værst hvis man skal til og fra busgates men det sker med mest for flyvninger med regionale QR fly med A320.
En mulighed er at bestille Al Maha Services til transfer. Kan ikke huske prisen; det er complimentary på mit niveau. Har virket godt når jeg har brugt til arrival og departure. Og til gæster. https://www.al-mahaservices.com/AlMaha/OurServices#/service3
Har haft et par transfers i DOH og jeg mener også at 45 min. er rigeligt når hverken børn eller din gamle mor er med God tur!
Så har jeg været igennem med 1 time mellem to fly. Vi parkerede ved remote stand og skulle derfor så med bus til terminalen. Der var ingen kø ved Security på den tid af dagen, da det er uden for rush hour. Min transfer forløb cirka sådan her. Kl 16.13 Remote stand Kl 16.33 i Loungen Kl 16.49 på plads i flyveren Kl 17.09 Doors closed Kl 17.12 Push back Man skal ikke regne med at have tid til at shoppe eller andre gøremål, men det er muligt at gøre det. Bliver man ikke parkeret ved Remote stand, så ser det selvfølgelig lidt bedre ud.