Kompensation for forsinkelse med Air Canada?

Poster i 'BONUSBILLET & REJSEHJÆLP' oprettet af obs, 1/8/15.

  1. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Må lige have hjælp fra eksperterne herinde...

    Er nys hjemkommet i dag fra en iøvrigt ellers glimrende rejse med Air Canadas Dreamliner (rejserapport kommer senere), men desværre også 22 timer senere end planlagt. Mit spørgsmål er om jeg kan være berettiget til nogen form for kompensation for så stor en forsinkelse.


    Min oprindelige hjemrejserute var: Boston-Montreal-London-København. Rejsen startede torsdag eftermiddag kl. 17.30 ombord på Air Canadas fly til Montreal. Flyet forlod dog ikke jorden før godt 1½ time senere da der var opstået uvejr i luftrummet mellem Boston og Montreal. Ankomst til Montreal var derfor først kl. 20.20, hvilket betød at flyet til London var fløjet (afg. 20.05).

    Mens jeg sad i flyet til Montreal havde de derfor ombooket mig til et fly til Frankfurt som skulle afgå kl. 21.30. Men Air Canada har tilsyneladende haft lidt rod i deres interne kommunikation. Ved ankomsten til Montreal havde jeg fået at vide at jeg skulle afhente min bagage, bringe den med igennem toldkontrollen og så checke den ind igen. Min bagage dukkede dog aldrig op, og måtte derfor fremfindes manuelt efter henvendelse til deres kontor for manglende bagage. Jeg fandt aldrig helt ud af om det rent faktisk var nødvendigt for mig at skulle afhente bagagen, ikke mindst fordi at den var tagget "In transit", hvilket vel måtte betyde at det ikke var nødvendigt at skulle have den med igennem toldkontrollen.

    Hvorom alting er, så betød det at jeg først nåede frem til deres "Connections desk" kl. 21.05 hvor jeg skulle have haft boardingkort til flyet til Frankfurt og afleveret min bagage. På det tidspunkt var det angiveligt for sent at nå flyet til Frankfurt. Eneste/bedste mulighed var derfor at tage en overnatning i Montreal og så næste dag at rejse Montreal-Toronto-København. Jeg fik derfor udleveret en voucher til indlogering på et Sheraton hotel i lufthavnen, meal voucher og nye boardingkort til den nye rejserute.

    Jeg er klar over at der ikke kan søges erstatning under EU-forordning 261/04 da flyselskabet ikke er hjemhørende i EU og afrejsen ikke skete _fra_ en europæisk lufthavn. Jeg har også haft kigget på min rejseforsikring (Eurocard Platinum), men jeg synes heller ikke at jeg kan finde nogle regler der gælder i dette tilfælde.

    Så umiddelbart tænker jeg at der nok ikke er noget at hente, men jeg vil også lige være sikker på at jeg ikke har overset noget.
     
  2. PeterK

    PeterK Guest

    Jeg tror umiddelbart godt, at du kan få lidt ud af det.
    Eftersom din rejserute gik til Danmark, bør kompensationen stadig gælde, da du ankommer senere til din EU-destination end planlagt. Eftersom dårligt vejr går under "Force majeure", er flyselskabet ikke tvunget til at udbetale kompensation.
     
  3. PeterA

    PeterA VIP medlem

    Beskeder:
    1,244
    "Synes godt om" modtaget:
    3,059
    Point:
    113
    Du er mig bekendt ikke berettiget til nogen form for kompensation (altså i kolde kontanter), hvis forsinkelsen skyldes vejrforhold. Det kan dog diskuteres, hvorvidt din missede connection i virkeligheden skyldtes dårligt vejr eller bare dårlig kommunikation. Første ombookning skyldtes vejret, men ombookningen i 2. omgang var jo ikke pga vejr. Tvivler dog på, at du får Air Canada til at udbetale dig penge.

    Hvis du har haft nogen form for udgifter ud over dem som Air Canada umiddelbart dækkede med voucher osv, så kan du få disse refunderet. Det fremgår af pkt 6 i forsikringsbetingelserne.
    http://www.eurocard.dk/dk/eurocard/pi2w_eurocard_platinum_forsikringsbetingelser.pdf
     
    obs "Synes godt om" dette.
  4. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Hvor ser du henne at det også kan give anledning til erstatning (link)? Mig bekendt er det kun når man flyver _fra_ et EU-land at EU-reglerne gælder.
     
  5. PeterK

    PeterK Guest

    Reglen gælder både til og fra et EU-land. Som jeg også skrev, så får du dog ikke kompensation på grund af dårligt vejr.
     
  6. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Er det et af disse punkter du mener der gælder (fundet her):
    • departing from an airport located in the territory of a Member State to which the Treaty applies;
      The protection accorded to passengers departing from or to an airport located in a Member State should be extended to those leaving an airport located in a third country for one situated in a Member State, when a Community carrier operates the flight and where a community carrier is defined as any carrier licensed to operate within that community.
    • travelling to an EU member state on an airline based in an EU member state
     
  7. Ali Taran

    Ali Taran VIP medlem

    Beskeder:
    580
    "Synes godt om" modtaget:
    1,414
    Point:
    93
    Jeg havde en flyvning med TK hvor det blev forsinket i 4-5 timer. Krævede erstatning og de sagde at de regler galt hvis de fløj fra Eu land. Eller hvis man har en base i et Eu land og man flyver til Eu land. Så selvom TK fløj til CPh så fordi de ikke har base i Eu var de ikke ind under den regl. Jeg ved ikke om de gir mening andre steder end uden for mit hoved :D
     
  8. Beaglen

    Beaglen VIP medlem

    Beskeder:
    529
    "Synes godt om" modtaget:
    1,845
    Point:
    93
    Jeg ser flere scenarier og løsninger her:

    1. Angående bagagen og den efterfølgende forsinkelse: Air Canadas forklaring i Montreal på, at du skulle afhente bagagen og selv checke den ind igen virker rodet. Hvis de havde været skarpe på, at din bagage var ”in transit”, havde du ikke selv behøvet at gøre noget og derfor kunne du med lidt held måske have nået dit næste fly til London. Grundet bagagerodet nåede du nemlig ikke det næste fly og var nødt til at overnatte. Air Canada var søde til at kompensere dig for overnatning og mad, så på den front er der nok ikke nogen yderligere kompensation at hente, men det er forsøget værd alligevel, når man tænker på, at du i sidste ende blev 22 timer forsinket. Jeg vil derfor råde dig til at tage kontakt til Air Canada og høre om dine muligheder for kompensation for den meget lange forsinkelse. Nærlæs deres egne rejsevilkår igennem og se om der står noget brugbart dér og læs også deres hjemmeside igennem. Hold stædigt fast i din forklaring til dem og lad dig ikke spise af med søforklaringer. Husk at vedlægge dokumentation for rejsen i form af billetter m.v. og oplys også ankomsttidspunkt til dem. Jo flere detaljer du kan give dem, desto bedre sagsbehandling og service vil du forhåbentligt få.

    2. Angående gyldigheden af EU261/2004: Loven gælder desværre ikke for denne rejse. Dette skyldes, at Air Canada ikke er hjemmehørende i EU som flyselskab og hele rejsen er foregået med Air Canada, ligesom selve forsinkelsen også sker i Canada. Det er ligegyldigt, at rejsen er foregået ind i et EU-land i dette tilfælde. Hvis noget af rejsen havde været med mellemlanding i Europa (f.eks. London eller Frankfurt som oprindeligt i rejseplanen) og hvis resten af rejsen så var foretaget med et europæisk flyselskab, ville loven have været gældende. Du kunne ellers have fået op til 4500 kr. i kompensation for forsinkelsen, så det er ekstra ærgerligt at loven ikke lige er gældende i dette tilfælde.
     
    Flemming Poulsen, Kristian og alexanderln "Synes godt om dette"
  9. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Tak for input :)

    Jeg har haft skrevet til Air Canada, med både ris og ros for turen og oplevelsen (for der var bestemt også roser at uddele), og fik også meget hurtigt svar derfra (modsat hvad man forventer hos eks. SAS). Jeg bad ikke specifikt om kompensation, da jeg ikke umiddelbart så nogen muligheder for at have krav på en sådan, og blev heller ikke tilbudt en sådan. Men jeg kunne selvfølgelig prøve igen i en opfølgende e-mail.

    Både på den oprindelige hjemrejserute via London og ruten via Frankfurt var den sidste del af turen booket på et SAS fly. Skal det forstås således, at hvis jeg var kommet med flyet til Frankfurt, hvorfra jeg skulle have været videre med SAS, så ville jeg faktisk have været berettiget til kompensation i henhold til EU-reglerne?
     
  10. Beaglen

    Beaglen VIP medlem

    Beskeder:
    529
    "Synes godt om" modtaget:
    1,845
    Point:
    93
    Jeg synes bestemt, du skal forhøre dig i en opfølgende mail til Air Canada, om der er nogen yderligere kompensation for den lange forsinkelse. Det er forsøget værd. Med hensyn til det forbindende fly, så kræves det, at de skal være under den samme booking reference. Hvis du har booket to separate flyrejser med et eller to forskellige flyselskaber, så betragtes hver flyrejse som individuelle flyrejser med deres egen start- og slutdestination. Dermed skal hver rejse så isoleret set ses i forhold til EU-reglerne. Hvis du i øvrigt har bestilt flyrejsen igennem et rejsebureau, skal du huske at tage kontakt til dem også.
     
    Kristian "Synes godt om" dette.
  11. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Både ud- og hjemturen var booket på samme PNR gennem Expedia.
     
  12. Beaglen

    Beaglen VIP medlem

    Beskeder:
    529
    "Synes godt om" modtaget:
    1,845
    Point:
    93
    Når rejsen er købt igennem Expedia, er det dem du skal rette din klage til. Hvis ikke de giver dig et fornuftigt svar, kan du klage til Forbrugerklagenævnet (det koster et gebyr på 160 kroner, men det vil blive refunderet, hvis du får medhold i sagen). Jeg har prøvet at se, om jeg kunne finde et brugbart svar til dig i Expedias egne vilkår for køb af rejser, men de henviser blot til, at du ved købet af billetten gerne skulle være informeret om behovet for at beregne ekstra tid ved mellemlandinger. Dette ligner derfor lidt en ansvarsfraskrivelse fra deres side, men jeg vil mene at Expedia også selv har et ansvar for at sørge for, at der er beregnet ekstra tid ved mellemlandingerne, hvis du selv skulle have glemt det ved bestillingen. Prøv derfor at høre Expedia om dine muligheder for kompensation. Jeg har også læst Air Canadas regler igennem for kompensation ved lange forsinkelser, men som udgangspunkt henviser de til Expedia, da rejsen er købt derigennem. Nu håber jeg ikke, at du bliver kastebold imellem Expedia og Air Canada, men jeg mener at begge selskaber bør kompensere dig for den lange forsinkelse.
     
    Kristian "Synes godt om" dette.
  13. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Tak for det meget gode input :) Om ikke andet kan det jo anvendes en anden gang...

    Billetten blev bestilt som en samlet rejse tur/retur, og ikke som enkelte segmenter. Jeg går derfor ud fra at de har ansvaret for at connection tiderne er i orden i forhold til de minimumstider der gælder i den enkelte lufthavn.

    Er der nogen bestemte regler som jeg kan henvise til, eller skal jeg blot henvise til at Air Canada tilsyneladende kludrede i det hvilket resulterede i at en forsinkelse på grund af vejrlig blev yderligere forlænget?
     
  14. Beaglen

    Beaglen VIP medlem

    Beskeder:
    529
    "Synes godt om" modtaget:
    1,845
    Point:
    93
    Nu bliver svaret her nok lidt mere komplekst, men jeg vil råde dig til at tage kontakt både til Air Canada og til Expedia i to forskellige mails. Forslag til indhold og henvisning til regler:

    1. Til Air Canada: Hele miseren starter med et uvejr og 1½ times forsinkelse fra Boston. Air Canada vil i dette tilfælde sige, at de har taget alle nødvendige forholdsregler (force majeur-reglen) og derfor ombooker de dig også til Frankfurt i stedet for. Hvis vi forudsætter, at du rent faktisk havde nået flyet til Frankfurt, kunne forsinkelsen i sidste ende have været minimeret betragteligt og det var jo også planen, men så indtraf bagagerodet og den efterfølgende hotelovernatning og ny rejseplan, hvilket resulterede i yderligere forsinkelse. Air Canada ved godt, at de skal kompensere dig for hotelovernatning og mad for den ikke-opnåede tilslutningsforbindelse, men det kunne de have undgået, hvis de havde haft styr på din bagage. Dit budskab til dem bør derfor være, at du ønsker at få kompensation som følge af den meget lange forsinkelse grundet bagagerodet. Selvom Air Canada ikke er et EU-flyselskab, kan en kompensation godt sidestilles med kompensation for meget lange forsinkelser efter EU 261/2004, som de også selv henviser til i deres transportbetingelser for international befordring (linket til transportbetingelserne findes på Expedias hjemmeside). Air Canada vil nok forsøge at sige, at de allerede har kompenseret dig i form af mad og hotelovernatning, men gør det klart overfor dem, at det var bagagerodet, der var skyld i den ekstraordinære lange forsinkelse.

    2. Til Expedia: A) Hvis du både har købt hotel og flybilletter t/r igennem Expedia, betragtes det som en samlet pakkerejse og derfor vil det være omfattet af Pakkerejselovens bestemmelser. Gør helt klart overfor Expedia, at du ønsker kompensation for den lange forsinkelse og så må Expedia finde ud af, hvor meget nedslag i prisen de vil give dig. Se argumentationen under punkt B mht. Expedias ansvar. Hvis du enten ikke hører noget fra Expedia inden for en rimelig frist på 4 uger (+ rykkerfrist på 8 dage) eller ikke er tilfreds med svaret fra dem, skal du klage til Pakkerejseankenævnet. Klagegebyret er på 275 kr., men bliver refunderet, hvis du får medhold i sagen. B) Hvis du kun har købt flybilletterne t/r igennem Expedia, betragtes det ikke som en pakkerejse, men købet af rejsen vil så være omfattet af Forbrugeraftalelovens bestemmelser. Det er Expedia, som du har indgået transportaftalen / flyrejsen med og det er derfor Expedia, der hæfter for sine underleverandørers (Air Canadas) handlinger og undladelser ud fra almindelige obligationsretlige principper. Grundet den meget lange forsinkelse, har Expedia ikke opfyldt sin del af transportaftalen og ydelsen betragtes derfor som mangelfuld. Hvis du har haft økonomiske udgifter som følge af den samlede forsinkelse (udover den kompensation, som Air Canada gav dig), skal du gøre krav på dette + forlange et rimeligt nedslag i prisen. Hvis du enten ikke hører noget fra Expedia inden for en rimelig frist på 4 uger (+ rykkerfrist på 8 dage) eller ikke er tilfreds med svaret fra dem, skal du klage til Forbrugerklagenævnet.

      PS: Ifølge TrustPilot har Expedia.dk langt fra fået rosende ord fra brugerne, men kontakt dem alligevel og hold fast i din forklaring og vær stædig. Det er trods alt 22 timers forsinkelse, som kunne have været undgået og desuden er Expedia - som du også selv siger - ansvarlig for at opfylde minimumstiderne for connection flights i de forskellige lufthavne.
     
    Nielspg, Kristian, jefi99 og 1 anden person "Synes godt om dette".

Del denne side