Jeg fløj SAS ind og ud af LHR i torsdags/fredags, og havde et par timer i Terminal 2 inden afgang. En meget positiv oplevelse, især de to ting der virkeligt har været belastende i Terminal 3, security ventetid og gå-afstande er virkeligt blevet forbedret, og der er f.eks. nu kun få min fra gate til baggagehallen. Plaza Premium loungen ligger rigtig godt og central ifht. SAS's gates, og havde et udmærket (men ikke fantastisk) udvalg af mad (har prøvet Plaza Premium i New Delhi, hvor der var virkelig lækker mad). Loungen var lidt crowded fredag aften, og kombineret med at det mørke interiør og ingen vinduer, blev der lidt natklub stemning. Bar udvalget var ikke ophidsende; standard brands uden de store valgmuligheder (f.eks. to slags øl, San Miguel og Budweiser, og en slags Gin, Gordons). Et mindre udvalg af aviser/magasiner, fine toiletter og mulighed for bad samt hurtigt wifi. Alt i alt en udmærket lounge, men heller ikke mere.