Meget snak - ikke så meget fakta

Jeg har selv haft lejlighed til at undersøge problemstillingen. Reglerne er som følger:
Private må som udgangspunkt
ikke indføre lægemidler* jf. § 3 i
bekendtgørelse om privates indførsel af lægemidler (PIL).
Fra EU/EØS-lande må privat dog medbringe
lovligt indkøbte lægemidler til personlig brug jf. PIL § 4, stk. 1.
Fra lande uden for EU/EØS må der højest medbringes lægemidler til 3 måneders forbrug jf. PIL § 4, stk. 2.
Dertil er der visse lægemidler (euforiserende stoffer) som
1)
ikke må indføres, selvom de er lovligt indkøbte (PIL § 6), eller
2) kun må indføres i meget begrænset mængde (PIL § 7, stk. 1 og 2).
*Ved lægemiddel forstås enhver vare, der præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller der kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose jf. § 2, stk., a og b i lægemiddelloven.
I praksis...:
– Er det et lægemiddel i lægemiddellovens forstand? Kun lægemidler er omfattet af PIL.
Under forudsætning af at det er et ikke-euforiserende lægemiddel som indføres:
– Er lægemidlet til personligt brug? Der må kun indføres lægemidler til personligt brug.
– Er lægemidlet lovligt indkøbt? Recept og/eller kvittering vil være et stærkt indicium for, at lægemidlet er lovligt indkøbt.
– Hvorfra indføres lægemidlet? Det er bestemmende for hvor store mængder der må indføres.
OBS: Passerer du et 3. land på rejsen til Danmark, skal du være opmærksom på, hvilke særlige regler de(t) pågældende land(e) har for indførsel af lægemidler.
Ved tvivl kan man få vejledning hos Lægemiddelstyrelsens PIL-team:
http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/privates-indfoersel-af-medicin/spoerg-om-indfoerselClick to expand...