Pressemeddelelse fra Norwegian: Norwegian fortsætter med at ekspandere internationalt og åbner base for langdistanceoperationen i London Gatwick. Både piloter og kabineansatte vil være baseret i Gatwick. Flyselskabet er blevet en stor aktør i Gatwick og er i dag det eneste flyselskab, som tilbyder lavprisbilletter mellem Storbritannien og USA. "Rekrutteringen i Storbritannien er blevet rigtig godt modtaget. Der er mange piloter, som ønsker at have base i Gatwick og arbejde for et innovativt og fremtidsorienteret selskab, der tilbyder konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår samt muligheden for at flyve 787 Dreamliner – det mest effektive og moderne langdistancefly, som findes i dag,” siger flyvechef for Norwegians langdistanceoperation, Torstein Hoås. Rekrutteringen af Gatwick-baserede kabineansatte vil finde sted tidligt næste år. Norwegian er også i gang med at rekruttere piloter til JFK-basen i New York, hvor selskabet allerede har base for kabineansatte. En vigtig aktør i Gatwick Norwegian er i løbet af kort tid blevet en stor aktør i Gatwick-lufthavnen i London, hvor flyselskabet tilbyder direkte ruter til populære rejsemål. Norwegian blev tidligere i år kåret til det flyselskab, der giver ”best valuta for pengene” i Storbritannien af Skyscanner. I sommer blev Norwegian for andet år i træk kåret til Europas bedste lavprisselskab af SKYTRAX. Norwegian åbnede base i Gatwick i 2013, hvor selskabet nu har 90 piloter og 200 kabineansatte på kortdistanceoperationen. Norwegian vil flyve mere end tre millioner passagerer til og fra London Gatwick i løbet af 2014 og har i dag 400 ugentlige flyvninger og 41 ruter, som opererer til og fra lufthavnen. I juli i år lancerede Norwegian sine første flyvninger mellem London Gatwick og tre desitnationer i USA – Los Angeles, New York og Fort Lauderdale. At lancere langdistanceruter mellem London Gatwick og USA er en del af Norwegians strategi om at vokse globalt og få et stærkere fodfæste internationalt. I dag har Norwegian en langdistanceflåde bestående af syv 787 Dreamlinere. Selskabet har yderligere ti i bestilling.
Hold da op en propaganda-smøre. - "og er i dag det eneste flyselskab, som tilbyder lavprisbilletter mellem Storbritannien og USA." Nå! - " der tilbyder konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår" Nå! - "I sommer blev Norwegian for andet år i træk kåret til Europas bedste lavprisselskab af SKYTRAX." Nå! Hvor meget betalte I for det? - "I dag har Norwegian en langdistanceflåde bestående af syv 787 Dreamlinere." ... hvoraf nogle ikke er i luften, men i stedet erstattet af nogle antikke, portugisiske chartermaskiner. Jaja...