Norwegian lancerer direkte rute mellem London og Boston

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 9/7/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    1,784
    "Synes godt om" modtaget:
    2,982
    Point:
    113

    Norwegian - 2015-07-09 01:00 CEST
    [​IMG]

    Norwegian fortsætter den internationale ekspansion både i Storbritannien og USA. Det er nu et år siden, at Norwegian lancererede langdistanceruter mellem Storbritannien og USA. I dag er Norwegian det eneste lavprisselskab i Storbritannien, som tilbyder langdistanceflyvninger. I forbindelse med markeringen af etårsdagen lancerer Norwegian endnu en langdistancerute: London Gatwick - Boston Logan.

    Norwegian begyndte at flyve til og fra London Gatwick i 2007 og er siden den gang vokset betydeligt hvert år. I dag er Norwegian det tredjestørste flyselskab i London Gatwick og tilbyder et bredt netværk fra lufthavnen. Norwegian introducerede langdistanceflyvninger direkte fra London til USA for et år siden og i dag er Norwegian det eneste lavprisselskab i Storbritannien, som tilbyder langdistanceflyvninger.

    ”Det er meget positivt, at vores langdistancesatsning fra London Gatwick er blevet så godt modtaget på bare et år. Over 200.000 passagerer har allerede fløjet med Norwegian på strækningerne mellem Storbritannien og USA og med flere Dreamlinere, som indfases næste år, kan vi lancere flere nye, spændende destinationer som Boston. Dette giver også flere muligheder for Skandinaver, som via London, kan flyve direkte til Boston,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

    ”Det har været 12 gode måneder både for Norwegian og Gatwick med lanceringen af langdistanceruter til lave priser over Atlanten. Nu kommer endnu en ny og spændende destination i USA, siger Stewart Wingate, administrerende direktør i London Gatwick.

    Norwegian vil tilbyde fire ugentlige flyvninger mellem London Gatwick og Boston Logan Airport med opstart i maj 2016. Billetter vil være til salg senere i år. Norwegian er det eneste flyselskab, som flyver direkte til Boston, New York, Los Angeles og Puerto Rico fra London Gatwick. Til efteråret udvider selskabet antallet af afgange mellem London Gatwick og New York til daglige afgange.
     

Del denne side