Norwegian med god trafikvækst og høj belægning Norwegian - 2014-12-04 08:17 CET Trafikvæksten fortsatte for Norwegian i november med en stigning på 21 procent. Mere end 1,7 millioner passagerer fløj med selskabet. Belægningen var på 79 procent, op 2,8 procentpoint. I november fløj 1.766.134 passagerer med Norwegian, en stigning på fem procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 21 procent, mens kapaciteten (ASK) steg med 16 procent. Belægningen var 79 procent, op 2,8 procentpoint i forhold til november sidste år. ”Det er glædeligt at byde stadig flere passagerer i et omfattende rutenetværk velkommen om bord hos os i Norwegian. Belægningen denne måned var høj, hvilket viser, at vi til trods for en god kapacitetsvækst fylder flysæderne,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos. Norwegian gennemførte 99,9 procent af de planlagte flyvninger i november, hvoraf 89,1 procent afgik til tiden. I november fik Norwegian leveret en fabriksny Boeing 737-800 af i alt 14 i år. Kapacitetsvæksten i 2014 er i væsentlig grad knyttet til vækst i langdistanceflåden. Fra og med oktober har Norwegian tilbageleveret ældre, leasede fly. Fire nye 787 Dreamlinere er faset in i 2014. Norwegians flyflåde er blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.
Det er vel ikke nogen overraskelse? De er jo billigst, og er lige kommet med fordele for studerende på alle ruter - der ud over udvider de jo deres netværk i takt med at mængden af passagerer stiger... Det er jo bare et koncept der virker