Norwegian udvider langdistanceflåden med yderligere to Boeing 787 Dreamliner

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 24/5/16.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,250
    "Synes godt om" modtaget:
    6,518
    Point:
    113
    Norwegian - 2016-05-24 07:01 CEST
    [​IMG]



    Norwegian har indgået en aftale om at lease yderligere to nye 787-9 Dreamliner med levering i foråret 2018. Selskabet vil med denne aftale have 42 Dreamlinere i 2020. Norwegian anvender samtidig otte købsoptioner på flytypen Boeing 737 MAX8.

    Norwegian fortsætter med at opbygge sin langdistanceflåde for fortsat international vækst og har indgået aftale med selskabet CIT Aerospace om at lease yderligere to langdistancefly af typen Boeing 787-9 Dreamliner. Således kommer den samlede langdistanceflåde inden for få år til at bestå af 42 Dreamlinere.

    ”For at kunne tilbyde nye ruter og gøre langdistanceoperationen endnu mere konkurrencedygtig er vi afhængige af flere nye, omkostningseffektive fly. Langdistanceoperationen er afgørende for at sikre vækst og nye arbejdspladser. Dreamlineren er et fantastisk fly med høj passagerkomfort, lang rækkevidde, lavt brændstofforbrug og mindre udslip”, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

    I løbet af snart tre år med interkontinentale flyvninger har belægningen i snit ligget godt over 90 procent, hvilket beviser, at der er stor interesse for billige billetter mellem Europa og USA og Europa og Asien. Denne udvidede flyordre gør det muligt for Norwegian at ekspandere i nye markeder og opbygge en endnu mere robust organisation med en større flåde af langdistancefly.

    Norwegian har i dag otte fly af typen 787-8 Dreamliner og to fly af typen 787-9 Dreamliner i flåden. Norwegian blev i november 2015 kåret til det mest miljøvenlige flyselskab over Atlanten af anerkendteInternational Council on Clean Transportation.

    Flere 737 MAX i flåden
    Norwegian anvender også otte af i alt 100 købsoptioner på flytypen Boeing 737 MAX8. Koncernen har allerede 100 fly af denne type i bestilling og er lanceringskunde i Europa. 737 MAX8 er næste generation kort- og mellemdistancefly fra Boeing og har en rækkevidde, som muliggør interkontinentale flyvninger.
     

Del denne side