Norwegians første flyvning mellem København og Orlando er i luften

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 31/3/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    1,784
    "Synes godt om" modtaget:
    2,982
    Point:
    113
    Norwegian - 2015-03-30 18:02 CEST

    I dag lettede Norwegians næsten fuldbookede 787 Dreamliner fra Københavns lufthavn og vendte den røde næse mod Orlando i Florida. Det er selskabets første flyvning mellem København og Orlando. Norwegian har fem direkte langdistanceruter mellem København og USA og Asien.

    I eftermiddag kunne Norwegian byde rejselystne danskere velkommen om bord på selskabets næsten fuldbookede første flyvning mellem København og Orlando. Den nye rute har en ugentlig afgang. Norwegian har allerede en rute mellem Oslo og Orlando og starter i denne uge også direkte flyvninger mellem London og Orlando.

    ”Norwegian flyver allerede mellem Orlando og Oslo, og ruten er meget populær hos både europæere og amerikanere. Derfor er vi rigtig glade for at fejre første flyvning mellem København og Orlando i dag. Vi er meget tilfredse med modtagelsen af vores langdistanceruter, som viser, at mange ønsker at flyve billigt og komfortabelt. Endvidere er vi optaget af at leve op til vores målsætning om, at alle skal have råd til at flyve,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

    Fem direkte langdistanceruter fra København

    Norwegian tilbyder danskerne en bred indgang til USA med hele fire direkte ruter. Således kan passagerer flyve med selskabet til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale og Orlando fra Københavns lufthavn. Derudover tilbyder selskabet også direkte flyvninger til Bangkok fra København.

    Norwegian har syv 787 Dreamlinere i flåden. Selskabet har yderligere ti Dreamlinere i bestilling med levering indtil 2018.

    Fakta om København-Orlando
    Fra 30. marts 2015 flyver Norwegian en gang ugentligt mellem København og Orlando (mandag). Billetter kan findes på www.norwegian.com.
     

Del denne side