Ny EU-dom afsagt 17.02.2016 angående flyselskabs erstatningsansvar overfor arbejdsgiver

Poster i 'NYHEDER' oprettet af Beaglen, 14/3/16.

  1. Beaglen

    Beaglen VIP medlem

    Beskeder:
    532
    "Synes godt om" modtaget:
    1,849
    Point:
    93
    EU Domstolen i Luxembourg har den 17.02.2016 afsagt en dom (sag C-429/14), hvor flyselskabet Air Baltic blev dømt til at betale erstatning til en arbejdsgiver, som havde afholdt udgifter til to medarbejderes tjenesterejse.

    Sagen omhandlede en litauisk specialundersøgelsesenhed (arbejdsgiveren, her benævnt som STT), der havde købt to flybilletter af et rejsebureau til to medarbejderes tjenesterejse på distancen Vilnius - Riga - Moskva - Baku (Aserbajdsjan). Medarbejderne skulle således flyve fra Vilnius i Litauen den 16.01.2011 kl. 09:55 og ankomme til Baku samme dag kl. 22:40. Air Baltic skulle foretage flyvningerne mellem Vilnius, Riga og Moskva. Første flyvning mellem Vilnius og Riga foregik som planlagt uden forsinkelser, men den næste flyvning mellem Riga og Moskva var forsinket og de nåede derfor ikke det videre fly fra Moskva til Baku. Air Baltic ombookede medarbejderne til et andet fly, således at de først ankom til Baku én dag senere end planlagt. Den samlede forsinkelse udgjorde i alt 14 timer og grundet den lange forsinkelse, måtte arbejdsgiveren STT forlænge de to medarbejderes tjenesterejse og i den forbindelse betale dagpenge og supplerende socialsikringsbidrag (jf. litauisk lovgivning) på i alt 168,35 litauiske Litas, hvilket svarer til 338 Euro eller omregnet ca. 2562 DKK. STT fremsatte efterfølgende et erstatningskrav på beløbet overfor flyselskabet Air Baltic, men de nægtede at udbetale erstatningen.Derfor anlagde STT sag mod Air Baltic ved distriktsdomstolen i Vilnius, som gav STT medhold i kravet om erstatningen. Air Baltic appellerede afgørelsen til en regional domstol i Vilnius, men denne domstol forkastede appellen og stadfæstede i stedet for dommen. Dette fik Air Baltic til at indgive en kassationsappel til Litauens højeste domstol. Air Baltic mente ikke, at STT udgjorde en juridisk person i Montrealkonventionens artikel 19s forstand. STT påstod det modsatte. Litauens højeste domstol udsatte sagen og indgav præjudicielle spørgsmål til EU Domstolen. EU Domstolen kom frem til den konklusion, at et luftfartsselskab, som har indgået en kontrakt med en arbejdsgiver om aftale af transport af personer, der transporteres som passagerer, er ansvarlig for de skader, der skyldes forsinkelse af flyvninger som passagererne var med på. Sagt med andre ord skulle Air Baltic i dette tilfælde betale erstatning til arbejdsgiveren STT for de udgifter, som STT måtte afholde som følge af forsinkelsen og den deraf forlængede tjenesterejse.

    Kilde: eur-lex.europa.eu
     
    obs, CHA211, jefi99 og 3 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side