God morgen alle sammen, er lige landet med SAS fra ARN på PLUS så bonuspointene vælter ind på kontoen på denne "flyvning indenfor Norden", flot tur med god udsigt, frokost på flyveren og nu lidt kø kørsel før jeg skal have en ordentlig kop kaffe på arbejde.
God morgen fra Ankara. Ejendomsadministrator er begyndt at skrive til mig på "goggle engelsk". Fin service, da jeg nok er den eneste udlænding i de 8 lejligheder i bygningen. Da jeg kom hjem i går aftes, var beskeden: "The water circulating in a lower circle". Det eneste jeg kunne få ud af det, var at der nok var lukket for vandet. Men nej, alt virkede. Så det tænkte jeg ikke nærmere over. Da jeg senere mødte min genbo på trappen, var han meget interesseret i at vise mig noget. Underboen (der snakker lidt engelsk) har vandskade i køkkenet. Og det kommer nok fra min lejlighed. Jeg var inde i hans lejlighed for at se skaden. Det så ikke godt ud. I løbet af ingen tid, havde jeg 3 naboer i køkkenet, som lige ville tjekket, hvor vandet kommer fra. Vi kan ikke finde det - så der er nok sprunget et rør i væggen. Fik snakket med min tyrkiske kollega, som kunne fortælle, at jeg nok må finde et VVS firma, der kan ordne sagen. For det er mit ansvar, når noget går i stykker. Også rør i væggen. Det skal jeg dog lige tjekke op på. Men nu er der lukket for vandet til min lejlighed, så underboen ikke fortsætte med at have vand dryppende fra loftet i hans køkken. Og jeg tager nok på hotel i løbet af dagen. Så kan jeg da også bruge Radissons nye kampagne og få nogle dejlige ekstra point og et dejligt varmt bad, som nok er tiltrængt på det tidspunkt.
God grundlovsdag til alle på IF. Jeg er på en lille smuttur til Prag, hvor jeg må konstatere, at alle taxier er forsvundet og at markedet er overtaget af Uber og Bolt. Så jeg har haft mine først ture med Uber. Det virker jo ganske fint. Og turen fra hotellet til lufthavnen senere på dagen koster det halve af, hvad hotellets taxi tager. Men hotellets bil skal sikkert også køre uden passagerer på tilbagevejen til centrum.