Opgradering på hoteller: Lidt ekstra opmærksomhed til receptionen

Poster i 'HOTEL OG BONUSPROGRAMMER' oprettet af Henry, 24/4/16.

  1. Henry

    Henry VIP medlem

    Beskeder:
    6,404
    "Synes godt om" modtaget:
    12,817
    Point:
    113
    Hej, jeg vil lige høre, om I har erfaring med at blive opgraderet til bedre værelser ved at give lidt ekstra opmærksomhed til personalet i receptionen.

    Min første erfaring ligger 15 år tilbage, hvor jeg ofte kom på et hotel i Poznan (Polen). Mine kolleger og jeg havde så mange overnatninger, så vi fik lavet en hotel-aftale. Fandt ud af, at der ud over de normale hotelværelser også var suiter (som nok sjældent blev booket, da hotellet havde mange selskaber, der ankom i store busser). Efter et par overnatninger havde jeg ved ankomsten en æske chokolade med til personalet i receptionen - og spurgte om jeg kunne få et lidt større værelse ligesom sidste gang. Og den virkede altid. Og jeg huskede naturligvis at takke dem for god service, når jeg rejste fra hotellet.

    Har haft samme erfaring på et par andre hoteller i Østeuropa, jeg ofte har brugt. Efter den første opgradering, gik jeg ned i receptionen, takkede den pæne unge mand for det fine værelse og gav ham meget diskret en lille seddel fra Nationalbanken (værdi omkring 50 kroner) - og de efterfølgende gange, jeg boede på hotellet, havde de altid et noget større værelse, end det, jeg havde betalt for. Og hver gang huskede jeg naturligvis at takke for værelset efter jeg havde set det.
     
    Flemming Poulsen, asf, Ulrik og 1 anden person "Synes godt om dette".

Del denne side