Jeg er endnu ikke blevet helt færdig med min rejselog for 2014, men skidt pyt, lad mig få begyndt her, inden jeg kommer for langt bagud. Sidste års rejselog kan findes her: http://forum.bonusfeber.dk/threads/peters-rejselog-2014.757/ Det blev til 67 flyvninger i 2014 og i alt 114.697 fløjne mil. Det når jeg helt sikkert ikke i 2015, da jeg de første 4 måneder af året er på barsel. Flyvningerne for 2015 kan følges her: http://flightdiary.net/EBGflyer/2015
2015 startede med første flyvning den 1. januar! Flyvning i 2015: 1 Flyselskab: Airasia Zest (Z2) Rute: DVO-CEB (Davao-Cebu) Flynummer: Z2 524 Flytype: A320 (reg RP-C8995) Sæde: 1F STD: 11.00 ATD: 11.09 STA: 12.10 Landed: 11.55 Vi pushede 10 min sent fra gate, men ankom stadig før tid til Cebu. En noget ældre svend af en flyver (fra sept 1998) som bar præg af at trænge til en kærlig hånd. Der var snavset og toiletdøren i forreste lavatory kunne ikke låse. Desuden så jeg tape mange steder i kabinen. Ellers en mægtig fin flyvning med fint vejr og god udsigt. Cabin crew var også rigtig flinke og solgte lidt sandwiches mv. Der sad en del nullermænd på rækken ved siden af. Vejret var dog fint. Her er lidt fra indflyvning til Cebu Mactan Airport.
Flyvning i 2015: 2 Flyselskab: Cebu Pacific (5J) Rute: CEB-MPH (Cebu-Caticlan - tæt på Boracay) Flynummer: 5J 136 Dato: 6. januar 2015 Flytype: ATR72-500 (reg RP-C7250) Sæde: 18B Pris: ca. 3200 PHP med 10 kilo bagage (max allowance for denne flytype) STD: 14.55 ATD: 15.00 STA: 16.05 Landed: 16.00 Helt fuld flyver - faktisk så fuld, at den var overbooket med en enkelt passager. Ellers var flyet i rigtig pæn stand (fra feb 2008). Fik desværre ikke rigtig taget nogen billeder, kun et enkelt fra indflyvningen, hvor man kan ane Boracay og den berømte White Beach. En rigtig røver er, at man max kan booke med 10 kilo bagage. Hvis man som turist ikke er opmærksom på dette og slæber sin mega Samsonite med til Boracay, så får man sig en pænt kedelig overraskelse og ikke mindst regning for excess bagage, hvis ens kuffert vejer mere end 10 kilo. Heldigvis havde mig og min rejsepartner 10 kilo hver, så det passede lige akkurat. Ombord var crewet i øvrigt ivrige for at sælge en transferbilleter til Boracay med alt inklusiv for 400 pesos pr. passager. Da jeg har været på Boracay mange gange før, kunne jeg hurtigt regne ud, at det var endnu en røver, så det takkede jeg pænt nej til. Her er lige et billede fra turen over i en såkaldt pumpboat.
Flyvning i 2015: 3 og 4 Flyselskab: Cebu Pacific (5J) Rute: MPH-CEB-CEB Flynummer: 5J 133 og 5J 599 Dato: 14. januar 2015 Flytype: ATR72-500 (reg RP-C7250) samt A319 (RP-C3189) Sæde: 19B og 1F Load: 32 pax og 82 pax Flyet afgik fra MPH hele 15 min før tid. Da banen er lidt kort i Caticlan er det altid lidt af en oplevelse med take-off og landing her. De er dog ved at forlænge banen, så det bliver ikke helt så crazy fremover. Vi landede 30 min før tid i Cebu (ca. 10.30). Desværre havde vi ca 4 timers connection i Cebu, men jeg forsøgte at overtale check-in staff til at sætte os på flyet 11.30, hvilket lykkedes, da de kunne se, at den senere afgang ville blive forsinket. Dermed blev ventetiden minimal og jeg nåede ovenikøbet at nappe en burger. Boarding area i Caticlan: På tarmac stod de og fiksede en anden ATR72 (RP-C7257). Tilsyneladende var radardomen taget af. Lidt fra starten med Boracay i baggrunden: Fik desværre ikke taget billeder af flyvningen fra Cebu til Davao, men den var rimelig standard med den sædvanlige Cebu Pacific quiz (med de samme spørgsmål fra forrige flyvning).
Flyvning i 2015: 5 Flyselskab: PAL Express (Philippine Airlines) (PR) Rute: DVO-MNL Flynummer: PR 2810 Miles: 599 Dato: 5. februar 2015 Flytype: A320 (rp-c8399 - leveret oct 2012) Sæde: 4A Load: 80% STD: 06.30 ATD: 06.21 STA: 08.20 At gate: 07.56 Al for tidlig flyvning til Manila mhp besøg på den nye danske ambassade. Da jeg tidligere er blevet statusmatchet til Etihad Gold gav det mig og min bedre halvdel adgang til Mabuhay loungen, hvor der var lidt let morgenmad (desværre overvejende kager) og ganske vigtigt...kaffe! Kort efter til gaten, hvor den ganske unge A320 var ved at være klar til afgang: Forskellen fra Cebu Pacific og AirAsia er, at man med Philippine Airlines altid får en 'snack' og kaffe/te. Naturligvis med coffee creamer. Mums. Not. Flyvningen tog os over Mindanao, Cebu og Negros. Kort før vi nåede Manila fløj vi over Lake Taal, som er karakteristisk ved at være en sø med en ø, hvor der er en sø (vulkankrater). Ellers en rimelig standard flyvning, hvor jeg bed mærke i, at passageren ved siden af os brugte hele turen på at kigge i sine to minibibler og bad til Gud om at vi ikke faldt ned. Tak for det ellers, men det hjalp nok ikke!
Flyvning i 2015: 6 Flyselskab: Air China (CA) Rute: MNL-PEK Flynummer: CA 180 Miles: 1781 miles (900 EB point) Dato: 6. februar 2015 Flytype: B737-800 (B-5176 Silver Leony Livery) Sæde: 16J Load: 92% (145 ud af 157 sæder ifølge crewet) Pris: 2495 DKK tur/retur STD: 06.40 ATD: 06.24 STA: 11.20 At gate: 11.14 Endnu en tidlig flyvning, denne gang med Air China til Beijing. Afgang var fra det noget nedslidte NAIA terminal 1, men de er heldigvis ved at opgradere den. Der var for eksempel lige kommet en Starbucks med fin udsigt til banen. Jeg tog et smut i loungen (kva mit *A-Gold status), men i og med at Air China ikke har sin egen lounge og Thai's lounge på det tidspunkt var lukket, så fik man istedet adgang til Miascor lounge, hvilket er en noget crappy lounge og i øvrigt den samme lounge som man kan komme ind på med sit Diners kort. Toiletterne i lounge var lukket, så man måtte ud på de offentlige toiletter og her viste det sig, at der ikke var noget vand (de sidste 6 måneder pga ombygning). Flot Philippines! Ved gaten stod en B738 og ventede med et sjovt livery - såkaldt Silver Peony livery. Flyet var fyldt godt op, men jeg fik mig heldigvis en række for mig selv. Farvel til Terminal 1 (i øvrigt voted worst airport terminal in the world). Lidt tidligt med en øl, men what the hell....(jeg endte dog med at tage den med i tasken). Herefter var der morgenmad, og valget stod mellem Chicken Hanjing eller Omelet. Røg på omeletten og det var udemærket. Kun lidt tørt. Flyturen var alligevel 4,5 timer, så tænkte jeg ville game lidt på min telefon, men det må man ikke på Air China. Mobiltelefoner skal være slukket under hele flyvningen - også selv om de er i flight mode! Av. En kinesisk passager overfor mig, kommenterede efter jeg havde fået en løftet pegefinger af personalet, at der var mange dumme regler i Kina og sagde meget direkte, "China is ruled by communists - not human". Jooo. Kunne godt give ham lidt ret dér Ellers en ganske udemærket flyvning og ikke så ringe service igen. Personalet talte dog pænt dårligt engelsk, men alt gik godt alligevel. Ved siden af vores fly stod en af Air Chinas nyeste fly parkeret - en funklende ny 747-8i. Immigration gik smooth og jeg var hurtigt ude ved bagagebåndet efter en tur med toget. Noget mere trimmet bagageanlæg end på Filippinerne! Synes det er fedt, når de liner bagagevognene op. Det ser man mange steder i Asien - særligt Hong Kong, Sydkorea og altså Kina. Herefter var det ud og satan det var koldt - minus 3 grader! Godt man havde en chauffør til at samle en op
Flyvning i 2015: 7 Flyselskab: Air China (CA) Rute: PEL-MNL Flynummer: CA 179 Gate: E17 Miles: 1781 miles (900 EB point) Dato: 10. februar 2015 Flytype: B737-800 (B-5170) Sæde: 11K (ved siden af en security gut) Load: 97% (152 ud af 157 sæder ifølge crewet) STD: 20.00 ATD: 20.00 STA: 00.55+1 At gate: 00.33 Tog Airport Express-toget fra Dongzhimen i det centrale Beijing og det var ret nemt. Kan klart anbefales - tog under 20 minutter. Check ind gik nemt - fik dog ikke gået over til Air Chinas dedikerede Business/Star Gold-counters, men det gik fint ved almindelig check-in, da der ikke var nogen kø. På vejen ud til loungen fik jeg lejlighed til at købe denne her. Maos lille røde. Og lidt souvenirs. I ♥︎ BJ ... hmm. Lummert. Air Chinas lounge er som bekendt op ad en rulletrappe og det er en rimelig stor lounge, hvor der tilbydes mad, men ellers ikke noget særligt. Jeg tog mig en beef ramen og lidt spaghetti og bad om en gin tonic. Det er vist ikke helt standard hos en kineser, hvilket resulterede i et helt glas med rent gin. Bad så om en tonic vand for at fortynde lidt, men den fangede de heller ikke og jeg endte med en danskvand (så dog der var tonic i køleskabet). Dene gang var det en standard 737-800 med almindelig Air China bemaling. Jeg spurgte til god benplads ved gaten, men de havde kun en midterplads ved bulkhead, hvilket jeg tog imod. Her blev jeg sat ved siden af en ung fyr som viste sig at være security gut - altså en slags kinesisk air marshall. 11J er tilsyneladende en reserveret plads til crew/security. Security-gutten forsvandt lidt efter start og lidt senere kom en af piloterne hen for at hvile sig lidt. De har åbenbart 1 kaptajn og 2 first officers med på sådan en flyvning. FO'en var en vældig flink ung fyr som havde taget det første år på pilotskole i USA, så hans engelsk var faktisk ok. Han fortalte også, at crewet i princippet overnatter 2 nætter, da flyet ankommer 00.55 og således har de lige under 30 timer til returflyvningen kl. 06.40 Jeg fik ikke taget nogen billeder af maden, men det var også lidt mørkt i kabinen. Hermed et stemningsbillede, hvor de fleste stener. Alt i alt en god tur og interessant at tale lidt med en fra crewet og ikke mindst med en kineser, der rent faktisk kunne tale engelsk. Pigen på min anden siden talte ca. nul. Ikke mindst dejligt med en early arrival - over 20 min. før tid. Tak til Air China.
Flyvning i 2015: 8 Flyselskab: Cebu Pacific (5J) Rute: MNL-DVO Flynummer: 5J 975 Gate: 119 Miles: 599 miles (0 EB point!) Dato: 11. februar 2015 Flytype: A330-300 (RP-C3341 - leveret juni 13) Sæde: 29A Load: 90% Pris: 3088 PHP ca 465 kr STD: 10.20 ATD: 10.36 STA: 12.05+1 At gate: 12.34 Bestilte denne billet med rimelig kort varsel, da jeg egentlig havde troet jeg skulle blive en dag eller to i Manila. På trods af bestilling ca 6 timer før afgang, så var prisen 465 kr med baggage i en 330 og det er vel meget rimeligt for en flyvning på 1 time og 45 min. Flere herinde har booket rejser senere på året med denne type maskine (DXB-MNL til spotpris) og det skal siges, at det altså er lidt af et cirkus, når 436 sæder i sådan flyver skal fyldes. Og Cebu Pacific hjælper ikke ligefrem med en rolig stemning, idet musikken blæser ud. Flyet er med 3-3-3 konfiguration, så det er rimelig tight. Har ved tidligere flyvninger siddet forrest i kabinen og det føltes mere behageligt. Der er ingen PTV, men man kan streame film med sin egen device via wifi. Kaldeknapperne til FA er i øvrigt noget subtile. De er der, men det fremgår ikke, hvad knappen kan. Så kan det være, at personalet om bord slipper for, at man kalder på dem Ved approach til Davao blev vi sat på hold og cirklede en 2-3 gange, inden vi gik til landing. Lufthavnen i Davao har nemlig ingen taxabaner, hvilket betyder, at fly skal køre helt ud for enden af bane og vende før take-off. Den slags optager banen og betyder, at man kan risikere at vente lidt i luften. Men det kan jo også være sjovt at flyve ved lav højde i så stor en maskine
Ingen billeder fra indsiden af den Cebu Pacific A330? Langt fra SAS sine 247 sæder til de 436 på denne! Er det muligt at få plads til så mange sæder i denne modell?
Ifølge: http://www.seatmaestro.com/airplanes-seat-maps/cebu-pacific-air-airbus-a330.html - 436 pladser... må være kamp om 4 og bagud samt nødudgangspladserne...
Jeg har ikke et billede fra kabinen på denne tur, men jeg har et fra min flyvning i september 14, som jeg også kommer til at smide på rejseloggen for 14 (er lidt bagefter der). Sad på flyvningen tilbage i september på række 2 og der er rimelig god benplads, men sidder man ved vinduet, så har de nappet armlænet, da kabinen snævrer ind forrest i flyet. Sådan ser benpladsen på en almindelig række ud: De noget anonyme call buttons (kan I se dem?):
Flyvning i 2015: 9 Flyselskab: Cebu Pacific (5J) Rute: DVO-MNL Flynummer: 5J 964 Miles: 599 miles (0 EB point!) Dato: 3. marts 2015 Flytype: A330-300 (RP-C3344 - leveret maj 14) Sæde: 20A Load: 84 % (365 pax/436 sæder) Pris: 2300 PHP ca 365 kr STD: 10.15 ATD: 10.04 STA: 12.00+1 At gate 116: 11.48 Endnu en tur med Cebu Pacifics 330'er indenrigs - simpelthen fordi, at det var det billigste! Ellers foretrækker jeg PAL, hvor jeg kan komme ind i loungen via mit EY Gold. Denne gang var det den nyeste af deres 4 stk 330'ere - denne blev leveret tilbage i maj 14. Det var egentlig meningen, at disse 330'ere skulle bruges på ture til Mellemøsten, men det kører vist ikke helt for deres ruter dertil (primært fløjet af migrantarbejdere - såkaldte OFW's), så de bruger dem istedet på indenrigsflyvninger til Cebu og Davao fra Manila. Lufthavnen i Davao er ikke så ringe som man kan forestille sig. Til gengæld må man døje med dette her - allevegne! Ved gaten stod denne og ventede: Ved check-in havde jeg i øvrigt bedt om et sæde ved vindue og check-in damen sagde, at 23A var det eneste ledige. Og det var hun helt sikker på, selv om jeg spurgte hende flere gange - DOH: Heldigvis havde check-in agenten taget fejl (som de sædvanligvis gør på Filippinerne) og det viste sig, at der var masser af ledige pladser ved vinduet på rækkerne foran mig. Rykkede derfor til 20A og kunne få et godt shot efter take-off (øen Samal er til venstre i billedet). Kort efter var der servering. 100 pesos (15 kr) for en gang Cup Noodles. Læste lidt om MH370-mysteriet imens. Her er et shot fra kabinen, som efterspurgt tidligere af @Bizflyer . FA'erne oppe foran er netop ved at starte den sædvanlige Cebu Pacific-Quiz. Lidt over 20 min før scheduled arrival time var vi på final approach. Bemærkede i øvrigt, at flyet pitchede forholdsvis meget op. Mon de fløj lige en tand for langsomt? Allerede ved landing kan man se, hvor fattigt der er på Filippinerne. Med mindre man er hardcore flyspotter, er der ikke meget godt at sige om den location der. Alt i alt en fin flyvning. Var ved gate 12 min før tid og stod med min taske 17 min senere.
Flyvning i 2015: 10+11 Flyselskab: Thai Airways (TG) Rute: MNL-BKK-HKT Flynummer: TG621 + TG217 Miles: 1361+417 miles (awardbillet = 0 EB point!) Flytype: B777-200 + B777-300 (HS-TJH + HS-TKF) Gate 10+A3 Sæde: 31A + 32C Load: 30+267 pax samt 34+330 pax = 96% og 100% Pris: 82 kr. + 15.000 EB point (som svarede til terminal fee i Manila - den er nu inklusiv i prisen fra 1. februar) Første segment MNL-BKK: STD: 13.10 ATD: 13.20 STA: 15.25 At remote stand: 16.00 Andet segment BKK-HKT: STD: 16.55 ATD: 17.15 STA: 18.15 Gate: 18.16 Næste tur stod på en sviptur til Phuket for at møde venner fra Danmark, som havde taget sig en chartertur på Sunwing. Billetten med Thai var en awardbillet som overraskende ikke indeholdt fuelsurcharge, som man normalt ser, når man bruger EB-point hos andre *A-selskaber. Prisen på 82 kr matchede præcis de 550 pesos i terminal fee, som er indeholdt i billetter udstedt efter 1. februar. Altså heller ingen lufthavnsafgifter ved gennemrejse i Thailand. Thai benytter stadig NAIA Terminal 1 som for tiden undergår en større renovering. Og det er tiltrængt! Her er lidt fra de midlertidige skranker. Ingen kø ved security og op i Thai-loungen, som har set bedre dage. Den var helt proppet, da jeg kom ind, men folk forlod stille og roligt loungen, som afgangstidspunktet kom nærmere. På trods af, at jeg ventede helt indtil nogen fra ground staff kom og hentede os, blev vi alligevel nødt til at vente 25 min i boarding loungen ved gate 10. Bøf af ground staff! Denne 777-200 leveret i januar 1998 (HS-TJH) skulle flyve os til Bangkok: Push-back skete kun 10 minutter for sent (13.20), men til gengæld kom vi til at holde i kø for take-off. Manila har kun 1 bane (til internationale afgange samt større fly), og derfor kan der gå en fandens tid, da der ofte er en del fly på approach, som man må vente på. Først 14.07 var der take-off på trods af, at der kun holdt 3 fly foran os. Til gengæld var det usædvanligt klart i Manila - normalt er der en del smog. Lidt efter var der drinks. Og dinner: Flyet var som bekendt blevet forsinket, og det hjalp ikke just, at vi ikke gik til gate, men skulle busses ind til terminalen. Jeg kunne se, at jeg begyndte at blive lidt presset ifht at nå min videre forbindelse til HKT. Inden da kunne jeg lige nyde synet af denne gigant fra jorden - en RR Trent 875. Hastede hurtigt over til domestic og nåede lige et hurtigt smut i loungen. Ikke det vilde. Heller ikke den vilde servering på vej til Phuket: Havde i øvrigt et meget venligt ægtepar fra Iran ved min side. Manden omtalte en tidligere kollega, som var flyttet til Danmark for at arbejde i IT-branchen og nævnte, at han betragtede det som 'heaven'. På trods af let forsinkelse ud af BKK var vi næsten til tiden ved gate i Phuket. Alt i alt en nogenlunde smidig tur.
Flyvning i 2015: 12 Flyselskab: Nok Air (DD) Rute: HKT-DMK Flynummer: DD 7505 Miles: 400 miles (0 EB Point) Flytype: 737-800 (HS-TKF fra Jan 2013) Gate: 66B (med bus) Sæde: 32K Load: 87 % (161 ud af 186 seats) Pris: 2068 THB (ca 420 kr) STD: 12.00 ATD: 11.55 STA: 13.20 At remote stand: 13.08 Er kommet lidt bagud med min rejselog (er nu oppe på nr 32), men her er lige et par flights fra et par måneder tilbage - ellers kommer jeg nok til at springe et par stykker over. Skulle flyve fra Phuket til Bangkok og ville egentlig have fløjet med Thai, men det var for dyrt. Tog istedet Nok Air til Don Muang - den gode gamle lufthavn med golfbanen imellem runways. Love it. Boarding foregik med bus fra gate 66B. Så en masse fly fra mere 'eksotiske' flyselskaber på vej ud til flyet - især fra Rusland. Som det kan ses på billedet var vejret i super. Fint overblik over de mange små limestone øer. James Bond island er vist et sted dernede - uden James Bond. Snacktime. En ganske lille en af slagsen, men bedre end ingenting. Ankom før tid og parkerede ved gate 51. Jetbroen blev dog ikke sat på, så vi måtte med bus ind til terminalen. En meget gammel bus. Et farvel til fuglen her. Nok på Thai betyder fugl. Alt i alt en fin flyvning og ganske sjovt med en gensyn med DMK, som er blevet sat lidt i stand med fast food, butikker mv. Også fin service hos Nok, hvor prisen på ca 400 kr med 20 kg baggage og en snack må siges at være rimelig.
Flyvning i 2015: 13 Flyselskab: Philippine Airlines (PR) Rute: BKK-MNL Flynummer: PR 731 Miles: 1361 miles (0 EB Point - krediterede dog til Etihad Guest) Flytype: A330-300 (RP-C8763 fra Juli 2014 - med ny config) Gate: D6 Sæde: 23A (Premium Economy) Load: 17/18 på business - Premium 5 / 27 - Economy ca. 280 / 312 Pris: 145 USD (ca 1000 kr) STD: 13.30 ATD: 13.52 STA: 18.00 At gate: 18.01 Efter en hyggelig øl i Bangkok med @jefi99 stod næste dag på flyvning til Manila. Havde egentlig tænkt mig at tage Kuwait Airways for oplevelsens skyld, men det droppede jeg efter at have læst lidt omkring på nettet, hvad folk mener om dem. I øvrigt serverer de ikke alkohol, så faldt valget på PAL, hvor jeg også kan komme i loungen kva mit Etihad Gold card. PAL giver i den forbindelse adgang til Thai loungen. Flyvningen foregik med en næsten ny 330'er med ny cabin-config: PAL's nye business class, et par rækker med premium eco og så 312 sæder economy i en 3-3-3 config. Jeg prøvede naturligvis så godt jeg kunne at benytte min status til at få et godt sæde og fortalte, at det var vigtigt med benplads. Fik så 32A, men det viste sig, at der var mega tight og i øvrigt ingen vindue. Bummer. Heldigvis lyttede cabin crew til min klagesang og jeg blev flyttet frem i premium economy-sektionen, hvor vi kun var 5 på de i alt 27 sæder. Fremme i kabinen kunne man se, at der var fyldt på business (på nær 1 sæde). Bedste sæder i premium economy-sektionen er helt klart 21D+E+G, hvor der vældig meget ekstra plads. Dette nye fly er lidt sjovt på den måde, at der ingen PTV er overhovedet - heller ikke i business. PAL kører istedet med et system de kalder (InAir), hvor man kan streame film mv. til sin egen device. Tilsyneladende leveres tjenesten af OnAir, som også bruges på QR's 787er. Efter at have leget lidt med wifi-systemet fik vi mad. Der var valg mellem Chicken Curry eller Pork Satay. Jeg røg på kylling i karry. PAL byder på vin og øl (bl.a. også Asahi) til maden, men ikke eksempelvis Gin Tonic. Det er åbenbart kun på de længere flyvninger. Vi nåede kysten i Vietnam en halv times tid efter maden blev serveret: Flot lys og en masse små øer nedenfor, inden landing i Manila. Alt i alt en fin flyvning med PAL som havde meget venligt cabin crew. Maden var sådan lidt so so, men prisen var fin og vi var on time ved ankomst. 16 minutter efter ankomst til gate var bagagen på båndet og det er noget bedre end i CPH!
Efter første forsøg nej, men måske var systemet ikke blevet tændt endnu. Senere fungerede det fint, men udvalget af film var lidt ringe. Ja, idéen er smart, men der er flere ting som kan gå galt frem for, når systemet er lukket.
Flyvning i 2015: 18 Flyselskab: United Airlines (UA) Rute: MNL-ROR (Palau) Flynummer: UA 192 Miles: 1041 miles (800 EB point ialt til Guam) Flytype: 737-800 (N14240 fra oktober 1999 - tidl. Continental Micronesia). Gate: 16 Sæde: 4F (Upgrade til First) Load: 100% Pris: 400 USD T/R (endte dog kun med at betale 40 USD) STD: 21.45 ATD: 22.17 STA: 01.40 At gate: 02.28 Besluttede mig for at tage en smuttur væk fra Filippinerne og tænkte et gensyn med Guam via ROR kunne være sjovt. United flyver rundt mellem øerne ude i Micronesien og har hub i Guam, men flyver også til og via andre små øer som Palau, Saipan osv. Jeg har tidligere taget deres 'island hopper' fra Guam til Honolulu, så turen til Guam med et enkelt stop på Palau skulle være peanuts - bortset fra, at det altså var om natten. Af samme grund er der ikke taget så mange billeder fra denne tur, da jeg ikke er helt så aktiv på dette tidspunkt. Afgang fra Manila foregår fra 'world's worst airport' terminal 1, som dog er under heftig renovering. De havde derfor oprettet en midlertidig skranke, hvor jeg inden den dog korte kø blev udsat for de sædvanlige indgående amerikanske spørgsmål, da Guam jo er US Territory. Jeg havde desuden lidt diskussion med check-in personalet, som hævdede, at terminal fee (550 peso = ca 81 kr) ikke var indeholdt i billetten på trods af, at det bør gælde for alle billetter udstedt efter 1. februar 2015. Efter lidt tid måtte UA indrømme, at det var deres bookingsystem, som havde fejl og derfor påtog de sig udgiften. Herefter en tur i MIASCOR-loungen som også er den lounge en del andre selskaber bruger samt Diners Club-kortholdere. Da jeg har lidt gangbesvær havde jeg anmodet om assistance, hvilket også betød, at de ville give mig et 'amerikansk' security check i et separat rum i loungen, fordi adgangsforholdene til private screening ved gaten ikke var i orden. Da jeg nu var i enerum med security-gutterne fik jeg spurgt til, om de fandt nogle sjove ting hos folk. De sagde, at kineserne oftest er dem, som har alle mulige sex-dimser med. Jeg havde booket rejsen hos United og benyttede mit UA Premier Gold-medlemskab, hvilket gav mig adgang til at vælge Economy Plus seating uden gebyr. Herudover bliver man tilføjet deres upgrade-liste og heldigvis var der ikke mange ombord på First i dag, så selv om jeg ikke har meget anciennitet ifht min UA-status i forhold til mange andre (især US militærfolk derude), så gik min upgrade igennem og jeg røg op på 4F. Det kan dog snyde lidt, når man ser, hvor mange ledige sæder der er. Den amerikanske pilotfagforening har åbenbart fået gennemtrumfet, at piloterne på denne 737 skal have mulighed for at hvile, og det sker på forreste række sæde 2A, hvor sædet kan lægges nærmest helt ned. Det betyder så også, at sædet bagved er blokeret for at give plads til max recline og i øvrigt også sædet ved siden af. Med andre ord, så blokerer disse rest seats for piloten lige 4 sæder i First. Det er i øvrigt også normalt, at der er en flymekaniker med og han sidder fast på 7C (forreste række economy). Der er forskel på folk. First på denne flyvning er som på en amerikansk indenrigsflyvning og derfor ikke videre interessant. Dog bedre end ingenting. Smøret var i orden! Efter mad faldt jeg i snak med en engelsk kvinde, som var vært på en luksusyacht i Palau. Hun var lige fløjet fra UK via HKG/MNL for at joine båden derude, som vist var ejet af en amerikaner, der står bag udviklingen af JavaScript. Det kan jo kun give anledning til at drømme lidt og det benyttede jeg mig derfor også af på resten af turen. Ved ankomst til Palau var der overraskende en meget fin lufthavn med gates og hele molevitten: Man bliver budt fint velkommen. Efter et kort visit i souvenirshoppen var jeg klar til afgang i gaten. På vej ud til flyet fangede jeg denne her, som man ikke ser så tit: Herefter afgang og jeg fik en ny sidemand, men det var sent, så ingen snak. Slut herfra!
