Rejsebeskrivelse: En tur med SAS Business Class fra København til San Francisco

Poster i 'SAS | EUROBONUS' oprettet af Henrik Olsen, 28/4/14.

  1. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,575
    "Synes godt om" modtaget:
    26,597
    Point:
    113
    Denne rejsebeskrivelse handler om en tur med SAS Business Class fra København til San Francisco. Denne rute til San Francisco er nu 1 år gammel og det er også en af de længste i SAS rutenet med sine godt 12 timer.
    Turen til San Francisco har scheduleret afgang klokken 12:25 og vi ankom lidt tideligt til lufthavnen for at bruge lidt tid i loungen og efterfølgende mødes med en ansat i SAS. Turen gennem Fast Track gik, som ofte før på dette tidspunkt, hurtigt da der efter morgens rush hour nu er ganske tomt i afgangshallen og Fast Track.
    Fra SAS Loungen og til gate C20 som var dagens gate tog det igen godt 5 minutter hvor tiden primært blev brugt i paskontrollen. Vi var i gateområdet 45 minutter før afgang og der var den første pre boarding lige ved at starte op. Vi gik derefter efter en kort snak med Gate personalet om bord og fandt vores pladser i den overraskende tomme business class kabine på henholdvis 01A og 01B.
    [​IMG]
    SAS Business Class i deres Airbus A340

    SAS har siden deres rimelige store ændringer af deres komplette service koncept, hvor de blandt andet fjerne pre-departure champagnen og kun serverede juice/vand, er nu ændret det tilbage til nu igen at tilbyde dette på alle langruterne. Der er mange rejsende som på diverse fora har ytret utilfredshed med at det var fjernet og disse har SAS angiveligt lyttet til da de genindførte det.
    Boarding var hurtigt færdig og der var afgang til tiden. Efter en rolig udflyvning nåede vi efter godt 45 minutter march højden og den egentlige service kunne begynde. Det startede som vaneligt af pre-dinner drinks eller champagne/vin med en lille snack, som bestod af saltede nødder, rosiner og tørrede tranebær. Dette undre mig en smule hvem der har valgt at komme rosiner og tranebær sammen med saltede nødder. For det første passer det ikke særligt godt med drinks og champagne/vin og saltet fra nødderne smitter af på det andet og det gør det hele dårlige. Derfor burde man måske lave 2 valg – en med saltede nødder og en med rosiner/tørrede tranebær.
    Efter at drinksvognen har været rundt begyndte selve måltidsserveringen som bliver gjort fra et lille rullebord hvor man kan se de 3 valg der var udbudt.
    [​IMG]
    SAS Business Class – Måltidsservice
    På denne tur var menuen en forret med laks og til hovedret var der enten Thai curry med rejer, Kylling eller bøf af oksekød. Min rejsemakker og jeg valgte begge bøffen og var positivt overrasket over at den var ganske god og mør. Faktisk også en anelse lyserød i midten forsat. Kvaliteten af maden var på denne tur god, men der er en par minusser i bogen. De består af blandt andet af den grønne salat som mildest talt er kedelig og kun reddet en smule af dressingen. Næst er det den lakseservering til forret som var lidt mærkelig med laks, flødeost og en kiksebund med en fennikelsalat. Det hang efter min smag ikke rigtigt sammen.
    [​IMG]
    SAS Business Class – Servering fra rullebord
    Desserten var en Chocolate Fondant med vanilieis som blev serveret varm. Dog havde den fået lidt for meget og var derfor ikke flydende i midten og var derfor blevet en reel varm chokoladekage og det var lidt en skam for det er en god intention men svær at lykkes med i et fly. Men point for at forsøge skal SAS Catering have.
    Selve resten af flyvningen gik med god service og crewet var meget opmærksomme og kom jævnligt forbi med drikkevarer serveret i glas og hvis man var mere sulten eller tørstig var der muligheden for at hente noget i buffeten som ligger nær galley’en. Denne har udvalg af de svenske polarsandwish, småkager, slik, snacks, expressomaskine, vin, øl, vand og sodavand.
    [​IMG]
    SAS Business Class – Inflight buffet på A340
    Cirka 2 timer før landing gik anden servingen igang med en kold ret som på denne tur var roastbeef liggende på en grøn salat. Tilbehøret var en rodfrugt salat og sennepsdressing. Dertil et knækbrød med korianderfrø. Igen var kvaliteten af produktet godt men selve sammensætningen af smage var lidt for meget.
    [​IMG]
    SAS Business Class – Anden servering
    Konklusionen på denne flyvning:
    Vi kan på denne flyvning konkludere at selve produktet SAS har deles i 2 dele. Det “hårde” produkt er det svært at gøre noget ved da flyene har en vis alder og da der er en udskiftningsplan igang så er det blot at vente på dette. Men på det “bløde” produkt er der helt klart ting som gør at SAS er et godt selskab at flyve med. På denne tur viste crewet sig at være oplagte og opmærksomme i alle godt 12 timer og det var en rar fornemmelse at de vidste tiden til at gøre det godt og overblik. Selve cateringen var af udemærket kvalitet men menu sammensætningen kunne være skarpere med et klarere tema. Det samme gælder for vinudvalget som ikke er imponerende med 2 hvide og 2 røde vine som alle 4 ikke ville score top karakter i min bog. Så det er netop på dette “bløde” produkt SAS kan vinde en masse loyalitet der gør at folk vil betale lidt ekstra for at flyve direkte til San Francisco (eller andre steder) fordi de ved at servicen er god, smilende med en god kvalitet i cateringen.
    This slideshow requires JavaScript.


    Read the whole post here.
     

Del denne side