Jeg er pa andre himmelstrøg lige nu, men nåede lige at prøve to af restauranterne der giver 3x point i den indeværende kampagneperiode. Her en kort tilbagemelding.
Couloir på Amager Strandvej
http://couloir.dk
Jeg var der til frokost. Restauranten tilbyder en dagens ret til 89 kr. som skifter hver dag og derudover en række danske frokostklassikere. Jeg bestilte en rugbrødsmad med rejer. Rejerne var godt nok ikke håndpillede som beskrevet på kortet, men det smagte ellers godt. Der er en fantastisk udsigt over Øresund og det er sikkert dejligt at komme her på en solskinsdag. Hvis man har god tid på vej i bil til lufthavnen kan man måske lige nå en frokost her inden.
Optjeningen er 150 EB point per 100 kr. = 450 point i kampagneperioden.
Spaghetteria La Perla på Landemærket midt i København
http://www.laperla.dk @Alaa det må I altså lige rette, det hedder Spaghetteria ikke Spaghettiria. Med den slags fejl skrammer I alle italienere væk.
Restauranten har et udmærket frokosttilbud med 79kr. for en pasta eller pizza (nogle få undtagelser). Personalet er italiensk og det synes jeg var en god start og gav håb om at maden også smagte italiensk. Det blev ingen skuffelse. Jeg var meget tilfreds med min Spaghetti Bolognese og kæresten ligeledes med sin Penne all' Arrabbiata, dejlig stærkt krydret. Pizzaerne ved sidebordet så også rigtig lækre ud. Optjeningen er 100 EB point per 100 kr. = 300 point i kampagneperioden.
Click to expand...