SAS app klar til Apple Watch

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 21/4/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,275
    "Synes godt om" modtaget:
    6,778
    Point:
    113
    Når Apple lancerer sit Apple Watch i slutningen af april er SAS samtidig klar med sin app til Apple Watch. Kunderne får dermed mulighed for at bruge den nyeste teknologi på markedet på flyrejsen.

    [​IMG]
    Siden Apple annoncerede Apple Watch, har SAS arbejdet på en opgradering af SAS app’en for at tilpasse den til netop Apple Watch. Den er nu klar til Apples lancering af Apple Watch.

    Konkret betyder opdateringen, at de aktiviteter, der foregår i kundens telefon bliver synlige i Apple Watch. Kunden får adgang til sit boardingkort, og det bliver for eksempel muligt at se, hvilken gate flyet afgår fra og hvilket sæde man har i flyet. App’en giver også mulighed for et EuroBonus pointoverblik.

    - Vores kunder og rejsende i al almindelighed bliver mere og mere orienteret mod digitale løsninger, og SAS har en ambition om at være på forkant med den udvikling. Vores app er allerede nu populær og er downloaded til mere end 1,3 millioner brugere. Samtidig ser vi, at brugen af vores selvbetjeningsløsninger før, under og efter rejsen er konstant stigende, og derfor ved vi, at kunderne værdsætter vores fokus på digital udvikling, siger koncerndirektør Eivind Roald, SAS.

    SAS-app’en er tilgængelig i App Store, Google Play og Windows Phone Store. Med app’en kan SAS rejsende for eksempel booke deres flybillet, foretage check-in og se vejret på rejsedestinationen.

    1. marts udvidede SAS udbuddet af digitale aviser i app’en og lancerede et samarbejde med Readly. SAS er kåret som vinder i kategorien “Best Mobile App” af Business Travel Awards.

    Læs mere om app’en her: https://scandinaviantraveler.com/se/flyg/apple-watch-funktionalitet-i-sas-appen


     
    Michael Wahl "Synes godt om" dette.
  2. tbh

    tbh VIP medlem

    Beskeder:
    3,120
    "Synes godt om" modtaget:
    8,170
    Point:
    113
    Man skulle tro at SAS IT havde vigtigere ting at tage sig til. Derudover er det da sikkert lækkert for apple fanatikerne at de ikke behøver tage telefonen ud af lommen.
     
  3. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,275
    "Synes godt om" modtaget:
    6,778
    Point:
    113
    Jeg tænkte nøjagtig det samme. Burde de ikke rette en masse fejl, inden de nørder med ting, der endnu ikke er lanceret. Tvivler på, at understøttelse af Apple Watch kan betale sig kommercielt.
     

Del denne side