Jeg skal til München et par dage i juni og kan ikke finde noget sted, hvor der er en oversigt over om der er nogen hoteller der understøtter Eurobonus - altså at man får bonuspoint ved overnatning. Nogen der ved noget om det?
Du kan finde en oversigt over alle de hoteller, hvor der er mulighed for at optjene point her: http://www.sas.dk/eurobonus/partner-index-earn/ Vælg 'Hoteller' under kategori. Iøvrigt skal du huske, at du som udgangspunkt kun får point, hvis du booker direkte gennem hotellerne. Bookinger gennem eksempelvis booking.com eller hotels.com giver ikke point.
Jeg kender ikke nogen helt enkel løsning. Men gå evt. ind på SAS hjemmeside og se, hvilke hoteller, SAS har aftale med. http://www.sas.dk/eurobonus/partner-index-earn/ Derefter kan du søge på disse. Mit gæt er. at du kan finde de store kæder (Radisson, Hilton, Best Western). Eventuelt kan du bruge en hotel-booking side til at få overblik på tværs af kæderne.
Du bør nok også undersøge, om du får "value for money". Vi har tidligere diskuteret dette i andre tråde - bl.a. om det er bedst at få bonus som "eurobonus" eller point på hotellernes egne programmer. Min meget forsimplede konklusion på disse var: Hvis man har få overnatninger på hoteller, vil man næppe kunne optjene status på hotellernes programmer (og formentlig også have så få point på kontoen, at det vil tage mange år at optjene en fri overnatning). Hvis du kommer op på at have mindst 15 overnatninger pr år på samme kæde, skal du formentlig vælge hotellets bonusprogram. Husk også, at du måske kan få status fra et fly-program overført til et hotel-program (eksempelvis EBG guldstatus kan give guldstatus hos Radissons Club Carlson program)
Ja, på SAS' hjemmeside kan du se, at Club Carlson, Hilton og Best Western giver point hos SAS. Og så kan du via http://www.awardmapper.com/ se, hvilke hoteller de har i byen. Siden er mest lavet til at finde bonusovernatninger, men den kan også let bruges til at se, hvilke hotelkæder, der har hoteller hvor.