SAS først i Europa med det nye Airbus A330 Enhanced

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Nicki Lolk Sørensen, 21/9/15.

  1. Nicki Lolk Sørensen

    Nicki Lolk Sørensen VIP medlem

    Beskeder:
    2,296
    "Synes godt om" modtaget:
    7,019
    Point:
    113
    SAS fortsætter med at styrke sit oversøiske produkt med åbningen af nye ruter til eftertragtede destinationer og nu også helt nye fly: Som det første europæiske flyselskab introducerer SAS langruteflyet Airbus A330-300 Enhanced. Premiereflyvningen går i dag fra København til Chicago.

    SAS’ trettende og nyeste langrutefly Tore Viking flyver med afgangstid kl. 15.40 mandag den 21. september fra København til Chicago. Flyet er det første af i alt fire nye Airbus A330 Enhanced, som kommer ind i SAS’ flåde det næste halve år. Et yderligere fly leveres i september, og de to sidste kommer i første halvdel af 2016. Fra 2018 får SAS leveret endnu flere nye fly, modellen Airbus A350-900. Disse nye fly giver SAS mulighed for at forbedre tilbuddet til kunderne og flyve længere distancer med lavere brændstofforbrug.

    – Vi glæder os til at byde rejsende velkommen om bord på vores nye Airbus-fly. Vi foretager betydelige investeringer i vores flåde og åbner mange nye ruter, og det betyder, at vi har det absolut stærkeste tilbud til USA og Asien fra Skandinavien. I takt med, at de nye fly kommer ind i flåden, sænker vi også brændstofforbruget og bidrager dermed til at mindske vores CO2-udledning, siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS.

    Nye kabiner giver stor tilfredshed
    I de nye fly er materiale og farvevalg i kabinen udvalgt til at skabe en rolig og indbydende atmosfære. I hele kabinen findes såkaldt moodlight, som giver en behagelig lyssætning under hele rejsen. Sæderne i SAS Plus og SAS Go er designede med en særlig magasinlomme, som giver ekstra god plads.

    Sæderne i SAS Business har direkte adgang til midtergangen, og stolen kan ligge med helt fladt sengelejde med dyner og puder fra Hästens, som bidrager til ekstra god søvn. Til alle sæder i flyet findes et nyt underholdningssystem med HD-skærme og WiFi. SAS opgraderer i 2015 og starten af 2016 alle kabiner i langrutefly med den nye indretning.

    – Vores kunder har giver uhørt positive tilbagemeldinger på den nye kabine med blandt andet stor ros til sæderne og underholdningssystemet. Frekvente rejsende til og fra Skandinavien har høje forventninger til rejsen, og derfor skal vi naturligvis hele tiden forbedre vores tilbud og møde deres behov, siger Rickard Gustafson.

    Den første nye Airbus A330-300 Enhanced kommer i første omgang til at flyve på ruten mellem København og Chicago. Senere på efteråret skal den flyve fra Stockholm til destinationerne Chicago og Hong Kong. SAS åbnede den 10. september en ny rute mellem Stockholm og Hong Kong og i marts 2016 åbner en ny fra Stockholm til Los Angeles. I efter 2016 åbner SAS en ny rute til Miami fra København og fra Oslo.

    Fakta Airbus A330-300 Enhanced

    • Levering af fire nye Airbus A330-300 Enhanced i 2015/2016: To fly i september 2015, et i februar 2016 og et i maj 2016
    • Betydelig forbedret rækkevidde i sammenligning med Airbus A330 (10,400 km i forhold til 9,600 km)
    • Max vægt 242 ton
    • 262 sæder, 32 SAS Business, 56 SAS Plus og 174 SAS Go
    • 2 % lavere brændstofforbrug end Airbus A330
     
    Frequie "Synes godt om" dette.

Del denne side