SAS sænker nu permanent prisen til omtrent det halve på klippekort til de pendlere, der rejser mellem København-Aarhus og København-Billund. SAS introducerer nu en permanent kraftig prissænkning på klippekortet til rejser mellem København, Aarhus og Billund – det såkaldte SAS Travel Pass. Det sker efter, at en kampagne – der kørte i en måned frem til 19. februar med tilsvarende lave priser – tiltrak mange nye pendlere. Prissænkningen kommer i kølvandet på, at SAS allerede i april 2015 halverede prisen på klippekort på ruten mellem København og Aalborg. Det betyder eksempelvis, at prisen på et klippekort med 40 ture mellem Aarhus og København sænkes fra 57.680 kr. til 33.000 kr. svarende til en prissænkning på cirka 42 procent. – Vi sagde i januar, at vi ville gå forrest, når det gælder udviklingen af dansk luftfart gennem nem og billig tilgængelighed i og til og fra Danmark til glæde for dansk erhvervsliv og alle andre frekvente rejsende. Det mente vi alvorligt. Derfor er vi glade for nu at tage skridtet videre og også give eksisterende såvel som nye indenrigspendlere på Aarhus og Billund glæde af en markant og permanent prisreduktion, siger Lars Sandahl Sørensen, koncerndriftsdirektør i SAS. Han tilføjer, at SAS på den måde tager initiativ og medansvar i forbindelse med udviklingen af den kommende nationale luftfartsstrategi, som i begyndelsen af året blev skudt i gang på initiativ af Transportminister Hans Christian Schmidt (V). Pendlerne får med SAS Travel Pass de samme fordele som, hvis de rejste på SAS’ premium produkt SAS Plus, der bl.a. giver adgang til SAS Lounge, SAS Fast Track og mulighed for ombooking indtil kort før afgang. De nye priser er allerede tilgængelige, og der er mere information at finde på www.sas.dk/virksomhedsprogram
Lyder som en rigtig god ide - jeg havde i mit tidligere job travel pass, men syntes at rejserne var for dyre. Hvor mange eurobonus point tjenes på en tur med klippekortet?
Er dette bare for godt til at være sandt - eller overser jeg noget: 40 ture til 33.000 DKK = 825 kr/tur (hvilket et rigtigt billigt - det er niveauet for de billigste billetter på SAS-go) 1250 bonuspoint på en tur (incl 25% bonus til guldmedlemmer) er jo 4 gange så meget, som en billig go-billet Somme tider kikker jeg også på, hvad jeg betaler for et basispoint. Ved rejser inden for Europa, synes jeg, at en pris på 0,66 kr for et point (1250 point divideret med 825 kr) ikke er så tosset. Rigtigt træls, at jeg ikke lige kan bruge dette tilbud lige nu.
Jeg tror ikke at du overser noget. Jeg har selv et klippekort til AAL, og det er som du skriver mht. point og pris. Eneste hage ved klippekortet er at det udløber efter 12 måneder.
Med de priser behøver man vel ikke at bruge alle klip, for at have en god pris. Har ikke lige regnet på det, men med 5-7 klip tilbage på kortet, har man stadig fået en enkelt billet for under end tudse.
Man skulle da være et skarn, hvis man ikke brugte en dag på at fyre de sidste klip af og hive lidt point hjem
jov jov, det er jo sådan lidt en imaginær problemstilling eller? - man skal da nu alligevel hive 33K op af læderet... Samt have et behov for AAL eller hvor man vil hen...
Jeg overvejer, for jeg bor i Aarhus - og har da nogle ture til CPH (men slet ikke 40 enkeltrejser i løbet af det næste år). Og jeg kan nok også få firmaet til at betale, så likviditeten bliver heller ikke et problem. Men hvis jeg skal videre ud i verden, så er en kombination "Klippekort AAR-CPH + anden billet" ikke så smart efter at SAS har outsourcet check-in i Aarhus (nu kan de nemlig ikke længere tjekke bagagen igennem til slutdestinationen på min anden billet. Så I CPH skal jeg samle bagagen op, lave en ny check in og igennem sikkerhedskontrollen). Femover vil jeg derfor gå efter en samlet billet med alle rejser for at slippe for bøvlet.
Bare en tanke.... Hvis man nu havde tid nok og kunne smide de 30.000,- excl. moms til et unlimited pass til AAL. Hvor mange ture kunne man tage om dagen? 3 x retur ville give 7500 point om dagen. På 3 måneder ville man kunne skrabe ca. 675.000 point sammen. Det er vel en ok pris pr. point - vel og mærke hvis man havde tid nok Man kunne vel i teorien også nå at få 4-5 returflyvninger om dagen, samt indtage alle måltider i loungen og herved spare måltiderne Puha. Jeg tror ikke familien vil være med på eksperimentet
Lyder lidt i stil med: https://insideflyer.no/forums/threads/fredrik-skal-fly-800-ganger-på-180-dager.5284/ Tror dog hurtigt jeg ville blive (endnu mere) træt af SK lounge mad!
@alexanderln - hvordan var det nu, havde du ikke været op i kemi fredags såvidt jeg husker? så det var "applicable science" på et real World problem
korrekt men vi bruger mere nikkel, palladium el. guld og prøver at undgå kviksølv og alle de andre metaller fra Østersøen!
Til dem der vil følge med... http://sk800.no/2016/04/11/0800-flight-done-01-000-000-eurobonus-points-earned/ http://www.businessclass.se/forum/threads/jeg-skal-fly-800-flights-på-180-dager-med-sas.31466/ https://www.instagram.com/fredriknordbo/
jeg ser at diamanter ikke er nævnt blandt de problematiske metaller og mineraler, så jeg har ingen problemer
Korrekt, det er vist nok et mineral, men jeg havde bare sådan lyst til at komme med en dumsmart kommentar !