Til Japan med QR 787 dreamliner

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af clager, 2/11/15.

  1. clager

    clager Platinum VIP medlem

    Beskeder:
    1,717
    "Synes godt om" modtaget:
    5,866
    Point:
    113
    Som allerede omtalt er jeg pt i Tokyo efter en tur fra CPH via DOH til HND med Qatars Dreamliners på begge ben og på businessclass.
    Hvorfor lige den omvej i stedet for nord om Rusland med SAS eller Finnair eller Japan Airlines eller Aeroflot.
    Alle fly fra hele Nordeuropa med *A/OW/ST flyver jo lige over CPH på både ud og hjemtur til/ fra Japan.
    Vel mest ønsket om at prøve Dreamlineren hvilket de ærede medlemmer af dette forum sikkert snildt forstår
    men det kunne jeg også have gjort via Helsinki med 5 timers kortere flyvning. Svaret er: Pris og afgangstider. QR har regelmæssigt kampagner og billetten her var booket under sådan en kampagne til ca DKK13K hvilket er ca halv pris af de fleste andre selskaber - undtaget Turkish.
    Jeg ville have mest muligt aften/nat flyvning på DK tid hvilket den sene afgang fra CPH til DOH gjorde muligt.
    Hvordan virkede det ellers. Check-in på nettet var en farce. Man kunne printe boardingpass ud men det skulle alligevel printes om ved indcheck i CPH. Boardingpass til mobiltlf skulle være muligt men lykkedes aldrig.
    QR indcheck i CPH gik meget hurtigt og der var en invitation til Aspire loungens bagerste del som er QR området. I forhold til andre lounger intet noget specielt men da bedre end ingenting.
    Flyet gik til tiden og var helt fyldt op. På business er der 1-2-1 config og jeg havde valgt sæde1K hvilket var optimalt.
    Medpassagererne på biz var en skøn blanding af danske ferierejsende til Thailand og meget få forretningsfolk.
    Sjovt at studere passagererne ved siden af mig på rækkerne 1 og 2 - en ravjysk familie mor/far og 2 voksne sønner plus en af sønnernes thailandske kone. De 4 vejede vel hver især ca 140-150kg så der må være godt med krudt i vandet der hvor de opholder sig - og thaikonen vejede sølle ca 40kg. Ikke sjovt at være på Monkeyclass sæderække med sådanne nogen bamser som vores jyske venner
    Servicen var fin uden at være prangende. Der var Freestyle servering dvs man kunne gå til køjs med det samme eller spise når man ville. Sædet var suverent med 180 flatbed. Stewardessen lavede til nat efter hvornår man ønskede med madras, dyne og man får en py. Maden var ok men heller ikke mere, min mustard chicken
    specielt creeret af en chef Vineet var halvtør og jeg drømte om butter chicken real indian style.
    Flyet ankom til DOH til tiden men til busgate - og bussen til os Business pax brød sammen halvvejs så over i en ny bus. Den ny lufthavn fungerer godt. Let og hurtigt transit security check og så I den ny Al Mourjan biz lounge.
    Bestilte showerroom til en hurtig dusch og der var ca 15 min ventetid hvilket var ok.
    Loungen var enorm men prøvede ikke morgenmaden da tiden var knap til næste flyvning.
    Nummer 2 flyvning DOH-HND var sat til 9 timer og 45 minutter og det tog det på nær 10 min.
    På sådan en flyvning over 6 timer har QR 4 piloter - Da biz kun var halvt fyldt indtog Captain 2 og FO 2 straks
    soveposition på sæderne ved siden af mig - jeg havde valgt 2A for at prøve den anden side.
    Jeg snakkede lidt med kaptajnen - det ku jo være man kunne tiltuske sig en tur foran. Men han ville sove med det samme. Ellers flink fyr, en kæmpe algierer med vildmandsskæg. Efter halvdelen af flyvningen skiftedes man og Captain 1 som var endnu et stykke vildmand denne gang Carlos fra Spanien. Deres flyvning var perfekt uden turbulens undtagen den sidste halve time over det japanske øhav under indflyvningen.
    Servicen på flyvning 2 var igen freestyle morgenmad og spisning når man ønsker det.
    Jeg valgte at fortsætte i 180 grader efter et par timers forløb men nåede da også en enkelt film med god underholdningsværdi - Mission impossible rogue nation.
    Den lille Business class med 22 sæder gør man får en meget personlig service - det er hele tiden "mr. Clager" do you want that and that og man føler sig som en værdsat gæst.
    Servicen fra den kvindelige filipinske chef purser på flyvning 2 var helt i top da filipinere jo har et servicegen mere end de fleste andre nationaliteter plus selvfølgelig normalt taler fremragende engelsk.
    Ser allerede frem til returen. Det er sjældent 15 timers flyvning er gået så stærkt og næste gang er det 18 timer!
    Første billede er I 34000ft højde over Dubai og som de skarpseende nok har gættet er det "The World" set ovenfra. Var for sent på den til at få "The Palm" med på billedet.
    IMG_0477.JPG IMG_0475.JPG IMG_0468.JPG IMG_0471.JPG
     
    Senest redigeret: 4/1/16
    Nielspg, *flyer, Thor Hartz og 17 andre "Synes godt om" dette.
  2. clager

    clager Platinum VIP medlem

    Beskeder:
    1,717
    "Synes godt om" modtaget:
    5,866
    Point:
    113
    Som afslutning på ovenstående beretning er jeg nu hjemme i DK efter endnu 2 QR Dreamliner flyvninger på business class fra HND via DoH til CPH.
    Der er ikke meget mere at tilføje end allerede skrevet.
    Igen havde jeg valgt det længste ben 11t30m HND-DOH som natflyvning på Japan tid for at få max sovetid i 180 flat og det lykkedes hvilket ellers ikke sker tit for mig. Men godt hjulpet på vej af nogen fantastiske vine bla en suveren spaetlese og pink champ gik det fint.
    Besætningerne på begge flyvninger var meget servicemindede og alt fungerede.
    Generelt er QR kaptajnerne ikke meget meddelsomme som vi kender det fra SAS . Der bliver sjældent sagt mere end goddag og farvel mens alt andet kommer fra chief purseren. Som i kan se på første billede fik jeg lov til at tage et et billede ud i cockpittet med dansk kaptajn på flyvningen fra DOH til CPH. Jeg fik dog her talt meget mere med den engelske FO
    i hans pause hvor han kunne fortælle en masse interessant om flyvning med 787eren og genere lt om forholdene i QR for det flyvende personale. Stod i skarp kontrast til de mange negative ting der ofte kommer frem om de meniges forhold i QR.
    2015-11-08 07.58.33.jpg 2015-11-08 09.56.47.jpg 2015-11-08 00.13.57.jpg
     
    Senest redigeret: 11/11/15
    *flyer, AMJ, jefi99 og 5 andre "Synes godt om" dette.

Del denne side