Tilbud på Lufthansa's nye Premium Economy

Poster i 'ALLE ANDRE FLYSELSKABER' oprettet af Flemming Poulsen, 23/5/14.

  1. Flemming Poulsen

    Flemming Poulsen VIP medlem

    Beskeder:
    0
    "Synes godt om" modtaget:
    1
    Point:
    99
    Lufthansa offentliggjort i starten af marts deres nye Premium Economy Class og her på Bonusfeber.dk kunne vi som nogle af de første afsløre billeder af sæderne og kabinen.
    Nu har det tyske flyselskab så afsløret hvilke ruter der først vil få installeret disse nye sæder. Nederst i denne artikel viser vi en liste over disse.
    I første omgang bliver det Lufthansa’s nye Boeing 747-8i-fly, som bliver udstyret med disse sæder. Iflg. vores oplysninger vil man begynde at installere dem på Airbus A380 tidligst i foråret 2015 og rulle dem ud over hele denne flytype i løbet af 2015.
    Airbus A340-600-flyene vil kunne tilbyde denne klasse fra januar måned fra Munchen til Hong Kong, Tokyo og Shanghai.
    Tilbudskampagne lige nu
    For at introducere denne nye klasse, så kører Lufthansa lige nu en kampagne, hvor de giver rabat på disse sæder. Hvis du bestiller på denne kampagne, så tilbyder Lufthansa 15% rabat i forhold til normalprisen i denne nye klasse, hvis du rejser i perioden fra 10. december 2014 til 30. marts 2015.
    Bestil her
    [​IMG]
    Lufthansas Premium Economy indføres først på deres Boeing 747-8i-fly i løbet af vinteren 2014/15.
    Tre typer Premium Economy Class billetter
    Når du bestiller disse billetter, så vil du have tre forskellige billettyper at vælge imellem:
    BASIC: Er den billigste og er ikke refunderbar, men kan ombookes mod et gebyr på 180EUR. Kan ikke opgraderes med Miles & More point. Optjener 100% point.
    BASIC PLUS: Refunderbar eller kan ændres mod et gebyr på 180EUR. Optjener 100% point og kan ikke opgraderes med Miles & More point
    FLEX: Billetter kan refunderes og ændres uden gebyr. Optjener 150% point. Disse kan også opgraderes til en højere kabineklasse med Miles & More point.


    Lufthansa vil indføre Premium Economy Class på nedenstående ruter – løbende i vinteren 2014/15:
    USA:

    Frankfurt – Chicago
    Frankfurt – Washington DC
    Frankfurt – Los Angeles (foråret 2015)
    Mellem- og Sydamerika:
    Frankfurt – Buenos Aires
    Frankfurt – Mexico City
    Frankfurt – Sao Paulo
    Asien:
    Frankfurt – Beijing
    Frankfurt – Hong Kong
    Frankfurt – Seoul


    Read the whole post here.
     
  2. Kristian

    Kristian VIP medlem

    Beskeder:
    5,297
    "Synes godt om" modtaget:
    12,909
    Point:
    113
    @Flemming Poulsen tror du ikke de laver det om de bookingklasser, nåede kort at se lidt på dem, de hed noget med P & S og de optjener ikke særlige mange point til SAS, og hvis du køber en "Premium" billet bør du vel også optjene lidt mere end Økonomi! Men spændende alternativ de er kommet frem med!
     
  3. Flemming Poulsen

    Flemming Poulsen VIP medlem

    Beskeder:
    0
    "Synes godt om" modtaget:
    1
    Point:
    99
    Med Lufthansa ved man aldrig med bookingklasserne og deres optjening hos partnere. Generelt set syne jeg Lufthansa giver elendig optjening hos EuroBonus og andre - og det er faktisk grunden til at jeg ofte fravælger dem. Betaler faktisk gerne lidt mere for at flyve med UA eller SK over Atlanten og få 100% optjening fremfor LH som ofte kun giver 25% på rigtig mange bookingklasser.

    Men helt enig. Lufthansa burde give mindst 100% optjening hos Star-partnere på Premium Economy for at det skal være interessant. Om de gør det må tiden vise. Jeg ville ikke blive overrasket hvis de ikke gør, men på den anden side så er produktet så nyt at det sagtens kan være at de bare ikke har nået at justere optjeningstabellerne på partneroptjening. Time will tell...
     
  4. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Apropos pointindtjening hos de forskellige selskaber, så har jeg et spørgsmål (måske er det et begynder-spørgsmål...):

    Hvem afgør egentligt, hvor mange point man optjener i de forskellige klasser hos de forskellige selskaber? Er det selskabet, hvis bonusprogram man optjener pointene i, eller er det selskabet man flyver med?
     
    Flemming Poulsen "Synes godt om" dette.
  5. jefi99

    jefi99 Titanium VIP Member

    Beskeder:
    2,282
    "Synes godt om" modtaget:
    4,781
    Point:
    113
    Det er absolut ikke et begynderspørgsmål. Det er nemlig et meget ubelyst emne. Og det er lidt en hemmelighed, hvordan den præcise afregning sker. Men i et tænkt eksempel med tænkte priser, så lad os antage at SAS siger, at de allerbilligste bookingklasser, fx. T, den afregnes til $0.01 pr mile, men Y koster $0.05.
    Så hvis dit program er Lufthansa Miles&More, og du har fløjet CPH-ARN (339 miles), så skal Miles&More hoste op med $3,39 til SAS, hvis du havde booket i T-klasse.
    Men Miles&More, de bestemmer så hvor mange miles du skal have for de $3,39 - om det er 125 miles, 339 miles eller 1000 miles.

    Igen, det er fantasi-tal opfundet for eksemplets skyld.

    Der er helt sikkert nogle indviklede aftaler indenfor alliancerne om, hvordan regnestykket skal laves, gensidige retningslinjer osv. Men igen, der er meget hemmelighedskræmmeri om emnet.
     
    Flemming Poulsen "Synes godt om" dette.
  6. obs

    obs VIP medlem

    Beskeder:
    1,445
    "Synes godt om" modtaget:
    2,960
    Point:
    113
    Okay, tak for svar :) Det undrede mig nemlig bare lidt, at den samme booking-klasse hos samme operating carrier, giver vidt forskellige antal point i de forskellige bonusprogrammer. Eks. giver AirCanada klasse P 200% i Aegean's program, mens den kun giver 100% i SAS Eurobonus. Omvendt giver United klasse P 200% i SAS Eurobonus, mens den (ifølge hjemmesiden i hvert fald) giver et stort rundt 0 i Aegean's program.
     
    Kristian og Flemming Poulsen "Synes godt om" dette.

Del denne side