Trip Report: CPH-EWR (SK909) – NOV24 2013

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af Henrik Olsen, 26/11/13.

  1. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,650
    "Synes godt om" modtaget:
    26,806
    Point:
    113
    Turen skulle denne gang gå til New york (Newark) med SAS fra København. Dette havde jeg glædet mig til da jeg altid får lidt ”abstinenser” når der er gået for lang tid siden jeg har været i USA. Også selvom denne gang kun er 3 dage fuldt med arbejde og ikke lige en ekstra dag til lidt privat hygge.

    Jeg forsøgte at lave check-in via SAS App’en men den kunne jeg ikke bruge. Det er en skam at man ikke kan benytte SAS App’en til at lave et fuldt check-in og bruge dette som boarding kort. Det koster en tur via skranken eller en automat i terminal 3 inden man går til security.

    Efter besøget i skranken, da jeg lige ville høre om jeg kunne få blokeret sædet ved siden af mig da der på denne tur kun var solgt 149 pladser ud af total 250 som SAS har som deres sædekonfiguration. Dette kunne de ikke sikre ved check-in og henviste til gate personalet.

    Turen igennem Fast Track var hurtigt overstået og cirka 5 minutter efter stod jeg i SAS Loungen for at få lidt hurtigt frokost. Der var en salat med rejer og en varm karry suppe. Dette var udemærket lige at ligge bunden på. En lille times tid før afgang bevægede jeg mig igennem pas kontrollen til C fingeren. Der var en mindre kø og 4 skranker åben så det var kun små 10 minutter at komme igennem. Dette er altid en joker i Kastrup Lufthavn hvor lang kø der er. Så kunne man få lidt mere stabilitet der så kunne man bruge tiden i andre dele end at skulle igennem for ikke at ende i en kæmpe kø med alle de TATL afgange SAS efterhånden har plus de andre non Schengen afgange.

    Vel igennem og ankommet til C32 fik jeg fat i gate personalet og hurtigt fik de spærret sædet ved siden af mig. Dog mere af sikkerhed end behov da der i den bagerste del af flyvet var rigeligt med plads og en del rækker uden passagere. Så dette var også grunden til at jeg ikke brugte point til upgrade til SAS Plus eller SAS Business. På en rimelig kort tur på 8½ time og en dagsflyvning mente jeg ikke behovet var der når nu der var et ekstra sæde til mig. Jeg samler jo point sammen til at få 2 stk first awards med Star Alliance og højest sandsyneligt med TG til Bangkok, Hong Kong og Singapore. En lille treat for kæresten for at kunne klare alt det hårde arbejdet hjemme med MiniO når jeg nu rejser så meget. Det hjælper på ”kæreste kontoen”.

    Boarding gik fint da der nu ikke var ret mange mennesker der skulle ombord, så slet ikke noget med det normalt fulde boarding område. Vi lavede også push back præcist til tiden og efter en taxi kørsel til 04R var der afgang. Jeg havde sikret mig en plads i venstre side da vejret var fantastisk og uden skyer så med den lave climb rate en A340-300 har så ville det være god mulighed for en lille sightseeing flyvning over København. Ganske rigtigt var dette tilfældet og fik en udemærket video af dette som jeg poster når jeg får denne "fremkaldt" og lagt online.

    Sædet var en godt sæde. Jeg har altid godt kunne lide SAS sæderne på oversøiske flyvninger og selv på Economy kan jeg være uden problemer (er en rimeligt stor gut). Alt virkede som det skulle og selv In-Flight Entertainment systemet og min personlige skærm virkerede som det skulle. Det er altid en lotteriseddel om det virker og har igennem årene givet mig mange ekstra bonuspoint efter en tur ved at kontakte Eurobonus medlemsservice via mail når jeg kom hjem.

    Efter cirka 45 minutters flyvning og den sædvanelige bunke af annoucements fra kaptajnen og purseren var det tid til første servering. Da jeg nu fløj på SAS Go og dette var første gang i siden introduktionen af det nye service koncept var jeg lidt nysgerring på kvaliteten og servicen generelt. SAS Go har på nuværende ikke noget valg af hovedret som der er på SAS Plus (SAS Business) så det er lidt en ”take it or leave it”. Dog har jeg tidligere hat stor succes med at spørge pænt om ikke der er mulighed for noget andet hvis det nu er kylling (som kan være noget tør i 30.000 fod). Så kan man ofte få noget fra de andre klasser. Dette er dog meget afhængig af personalet og deres velvillighed.

    Hovedretten var Beuf Borgonion og der var en grøn salat med olie/eddike dressing til. Der var også et lille stykke ost til, samt en chocolade mousse til dessert. Som drikkelse valgte jeg en rødvin til hovedretten og en congnac til desserten. Da det nu er det ”nye” koncept skal man huske at det ikke er muligt at få drikkevarer udover vand, dansk vand, kaffe og the uden at skulle betale for det, så det er med at bestille lidt ekstra til turen. Så der kom også lige en bestilling på lidt Coke Zero.

    Servicen forløb uden de store problemer. Dog mangler der ofte lidt entuasme blandet kabinepersonalet. De gør hvad de skal og levere varen, men det er ikke ofte man ser en over middel performance. Dette mener jeg personligt er lidt et minus og noget som SAS bør arbejde med for at kunne være den forsat ”fortrukne” luftfartsselskab. Det er ikke altid nok med direkte flyvninger – der skal mere til i frentiden og derfor ser jeg også frem til det nye koncept der kommer i 2015 – dog forventer jeg at selve Economy produktet nærmere sig mere og mere den laveste fællesnævner og ting som gebyrer for bagage og mad som vi ser ved fx. Norwegian vil komme nærmere inden for en årrække. Der bliver mere fokus på Business og First klasser (på de få ruter som vil have first i fremtiden).

    Det miderste stræk mellem de to serveringer forløb uden de store begivenheder. Kabinepersonalet havde stillet en mindre ”buffet” op i bagerste gally med både de gratis produkter som før nævn og også muligheden for at købe lidt ind. 2 gange kom de igennem kabinen og tilbød vand. Dette er altid god service.

    Omkring 2 timer før ankomst til Newark var det tid til anden servering. Dette var en lille wrap med en brik æblejuice og et stykke chokolade. Det er den type wraps som de også tilbyder på deres europæiske ruter. Igen rimeligt kvalitet men ikke noget der får en til at juble. Den løser formålet med lidt til maven.

    45 minutter før ankomst annoncerede purseren at de så småt ville gøre flyet klar til ankomst, som var til tiden kl 1500 lokal tid.

    Vel landet på jorden skulle man igennem det sædvanelige imigrations setup som aldrig nogen sinder bliver en god oplevelse. Det tager bare tid og skal bare overståes. Det er noget man bare skal acceptere når man vil besøge USA. Det tog overraskende kort tid og efter godt 30 minutter var jeg ude af EWR og på vej til Avis efter min bil.

    Konklusion

    Konklusionen på SAS Go rejsen fra København til New York (Newark) er at det var et rimeligt produkt. Alt virkede som det skulle og servicen ombord også var som man kan forvente. Desværre ikke nogle overraskelser og en ”normal dag på kontoret” for kabinepersonalet.

    Eneste som til enhver en tid kommer til at være diskussionen er hvad prisforskellen må være på at flyve direkte fra København og en tur via en Europæsik lufthavn såsom Frankfurt eller London. Det er nogle gange svært at berrettige den høje pris som SAS tager. Især undre det mig på denne tur da jeg købte min billet 14 dage før afrejse og det var en dyr billet. Og hvis dette var prisen hele tiden til afgang så forstår jeg godt at der ikke var solgt flere. Jeg må undre mig over hvordan kalkulerne er og hvorfor det ikke er en god ide at lave et udbud af Economy billetter på denne afgang for at få lidt flere passagere med på turen til en ellers meget populær destination som New York.

    Der kommer lidt billeder på og en Trip Report til forsiden ud af dette også. Hjemturen bliver indtil videre på SAS Plus som jeg har fået opgraderet via Option Town som jeg kun kan anbefale brugen af.
     
    Kristian "Synes godt om" dette.

Del denne side