Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der kan ikke være tvivl om, at coronakrisen kommer til at ændre mange ting i vores liv. Luftfarten er et af de områder, som kommer til at se de mest indgribende ændringer, også når flyene kommer i luften igen. Her er 4 bud på, hvordan luftfarten vil ændre sig.
Først og fremmest er det de helbredsmæssige konsekvenser for mange, som står på spil under den globale coronakrise. Den første prioritet for regeringer og virksomheder må derfor være folks sikkerhed og velvære. Det er ikke uden grund, at luftfartsselskaber også træffer vidtrækkende foranstaltninger for at forhindre spredning af COVID-19. For eksempel ved at være ekstra opmærksom på hygiejne. Et stort antal fly er sat på jorden over hele verden på grund af et kraftigt fald i efterspørgslen efter flyrejser. F.eks. var SAS i starten af april ned på kun et aktivt fly. Et antal destinationer genstartes nu i begrænset omfang. De fly, der stadig er planlagt, har i mange tilfælde strenge regler. Fra obligatorisk brug af maske om bord til en kontrol af kropstemperatur inden boarding.
Forskellige luftfartsorganisationer mener, at det vil tage lang tid, før luftfarten kommer til at vende tilbage til det normale aktivitetsniveau. For eksempel oplyser Eurocontrol, at det kan tage et stykke tid, før den fulde sædekapacitet kan bruges igen. Dette kan tage mindst et år. Under alle omstændigheder betyder det, at virksomheder, der er aktive inden for luftfart, ikke vil se deres normale indkomst igen foreløbig.
Konkurser
Som resultat af den stærkt forstyrrede luftfart vil forskellige flyselskaber falde om i den kommende periode. Især hvis de ikke modtager økonomisk støtte. Det er nu klart, at SAS, Air France-KLM, Lufthansa og flere andre selskaber kan regne med støtte fra deres respektive nationale regeringer.
Andre flyselskaber venter stadig på regeringens godkendelse. Tag f.eks. Brussels Airlines, et belgisk flyselskab, der ejes af tyske Lufthansa. Et godt eksempel af, at ejerskabsstrukturen i visse tilfælde kan kaste grus i maskineriet, når det kommer til statsstøtte, når den belgiske stat ikke uden videre vil kaste penge efter et tyskejet firma. Andre luftfartsselskaber vil helt sikkert ikke kunne få en del af de forskellige nationale støtteordninger. Det er for eksempel usandsynlig, at irske Ryanair vil modtage statsstøtte, fordi det ikke er Irlands nationale flyselskab.
Bæredygtighed
Bæredygtighed er måske ikke det første, der kommer i tanken under denne krise. Alligevel er det en mulighed for regeringerne at fremtvinge en hurtigere skift til en grønnere luftfart. I mange tilfælde er den støtte, som regeringerne tilbyder, være betinget af blandt andet bæredygtighedsmål til fremtiden. Det sker f.eks. allerede i Holland, hvor regeringen kun ønsker at yde støtte, hvis KLM er mere engageret i den grønne omstilling. Dette krav er imidlertid endnu ikke blevet konkretiseret. Initialt vil fokus være på at opretholde så meget beskæftigelse som muligt.
Efter coronakrisen kan vi i det mindste forvente, at store forældede fly udfases. For eksempel fremskynder mange flyselskaber nu deres beslutning om at udfase Airbus A380 og Boeing 747. Man kan måske nok sige, at A380 og 747 bliver offer for coronakrisen. En anden udvikling på dette område vil være relateret til investeringer, der leverer brændstofbesparelser og støjreduktion.
1-2 meter samfund
Der skal træffes foranstaltninger både i lufthavne og ombord på flyene. Generelt er dette endnu ikke et problem, fordi flyene ikke er fuld bookede. Men hvis efterspørgslen efter flyrejser stiger igen, vil det være vanskeligt at holde 1-2 meter afstand i flyet, afhængig af de forskellige landes retningslinjer. Ved permanent blokering af nogle af sæderne, som nogle flyselskaber gør, kan det ikke betale sig for flyselskaberne at udføre flyvninger, eller prisen på billetterne vil blive for højt for kunderne. Det kan derfor forventes, at en eller anden form for beskyttelse vil være obligatorisk i en længere periode. Det kan være brugen af handsker og ansigtsmasker, som vi allerde ser hos flere selskaber.
Der bliver også indført andre typer af kontrol. Det kan være den nylig indførte kontrol af kropstemperatur hos Air France. Dette blev allerede aktivt gjort på tidspunktet for udbruddet i Kina, men det er endnu ikke noget vi har set mange steder i Europa.
Innovation
En anden konsekvens af coronakrisen kan blive at gøre rejsen så meget som muligt uden at skulle røre ved noget. Innovative onlineløsninger kan eliminere mange manuelle kontroller. Udviklingen på dette område kan derfor også komme til at gå endnu hurtigere end før. Der er måske også en rolle for sundhedsdata, som i øjeblikket ikke bruges i apps fra flyselskaber. En sådan screening kan dermed muligvis allerede udføres derhjemme inden man tager til lufthavnen.
Hvordan forventer du, at luftfartens fremtid kommer til at se ud? Kom og deltag i samtalen i vores forums.
Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.
Skriv et svar