Ethiopian Airlines - Mileage Run

Jeg er kun knapt halvvejs mod lifetime gold hos OZ (det kræver 500k), så jeg tænkte mig at gøre lidt ved det. Jeg har som igennem mit Flightfox-netværk adgang til nogle ret vanvittige fares en gang imellem, og en af dem er med Ethiopian. Øverst på min ønskeseddel var CPT, men det med Afrika duede bare ikke. Base fares er for høje, og YQ for lav. Til Europa derimod... (De faste læsere her på forum'et ved, at jeg i vinterhalvåret residerer i BKK).Jeg kunne næsten frit vælge mellem Ethiopians destinationer, der i Europa er LHR, ARN, FRA, VIE, MAD, BRU, DUB, MXP, FCO og CDG. Men da jeg ikke rigtigt har noget varmt tøj med til Asien, så måtte jeg også kigge lidt på vejrudsigten. Vi endte med FCO, selvom det gav de færreste miles.
ET Mileage Run er i øvrigt ikke særligt interessant for Eurobonus-fans. For de billigste fares bliver booket i O-klasse, men til OZ giver det 100%.

Første segment: BKK-ADD

Da de her billetter er lidt tricky, så er det sundest at man ikke får for mange menneskeøjne til at kigge på bookingerne. Derfor valgte jeg at checke ind online.
Jeg ankom til lufthavnen over 4 timer før - af flere årsager. For det første var jeg checket ud af mit hotel til middag, men vigtigere så udløb mit visum til midnat, og mit fly var først kl 01:35. Derfor ville jeg gerne igennem immigration inden midnat.
Jeg gik alligevel ned til ET's check-in område (W, allerfjernest væk), for måske at tage et par billeder, men ET var ikke dukket op endnu. Til gengæld var El Al ved at checke ind, og det er lidt udover det sædvanlige. Et pænt antal israelske sikkerhedsfolk i sorte jakkesæt skulle lige have en snak med hver enkelt rejsende, inden man kunne få lov at checke ind. Jeg tænkte, at det var klogest ikke at tage billeder...

Lounge

Jeg har fløjet fra BKK mange gange selvsagt, og kender Thai Airways' lounges udmærket. Jeg har også været forbi Singapore Airlines' lounge, men aldrig nasset på EVA Air (BR). Jeg havde egentlig planlagt at besøge både BR og SQ (BR fordi de har bad, og SQ fordi de har god mad og champagne), men jeg blev hængende hos BR. Indretningen og stilen fandt jeg virkelig eksklusiv, dog gjorde den lidt mærkelige belysning mig bekymret for at jeg skulle få et anfald af epilepsi, selvom jeg ikke har den sygdom.

Jeg var lidt skuffet over udbuddet af øl og vin. De havde Singha på dåse, så det nøjedes jeg med. Siden fandt jeg ud af, at de også havde Heineken på fad, så det skiftede jeg faktisk til. Jeg fik også en kop kaffe, ligesom jeg nappede nogle skåle med stegt ris og rejer. Madudbuddet var ikke imponerende.

Nu er der kun plads til 10 billeder pr post, men hvis I gerne vil se flere af badeværelset, så siger I bare til. Der var bl.a. et meget avanceret toilet af den japanske slags med undervognsskyl og tørring.

 

ET619
Bangkok-Addis Ababa (4190 miles)
Boeing 767-300ER
ET-AMG (fra november 2000, tidl. Sobelair og Hainan)
Sæde 13J

Ved check-in havde jeg erfaret, at ET har seatblock for *G. For når jeg valgte et sæde, blev det ved siden af mig automatisk blokeret. Jeg testede ved at flytte lidt rundt, men jojo, der var god nok!

Da jeg gik mod gaten, tog jeg lige dette billede:



men da jeg kom ned og skulle boarde, blev jeg spurgt hvorfor jeg dog havde gjort det. Jeg forklarede at jeg gerne ville vise mine venner, at jeg skulle til Addis, og den forklaring købte hun. Min puls steg dog lidt, da jeg blev bedt og at komme over til supervisoren. Men det viste sig bare, at hun lige ville give mig min hotelvoucher til mit hotel i Addis Ababa. Jeg nåede lige at sende hotellets navn til en bekendt, og han rapporterede tilbage, at det var et af de dyrere i byen.

Jeg havde læst et par trip reports fra ET - bl.a denne fra Business Traveller fra 2013, og jeg valgte sæde ud fra hans beskrivelse. Det skulle vise sig ikke at stemme overens med sandheden i 2015.
Kort fortalt så er der én stor economykabine, og så vidt jeg kunne se var businesssædet en halvgammel version, der i hvert fald ikke var fully flat. Men mit økonomisæde var relativt komfortabelt, velpostret på den gammeldags måde, og fornuftigt benplads. Jeg havde valgt et sæde i siden (det er 2-3-2 konfiguration), og med seatblock havde jeg begge sæder for mig selv, på trods af en loadfactor på omkring 75-80% vil jeg gætte på (heraf var nok 85% af afrikansk, etnisk oprindelse, måske 10% asiater og resten kaukasere). Flyet kom fra KUL og havde så samlet os op på vejen.
Den eneste IFE var skærmen i loftet. ET har ikke noget inflight flyer magasin. De viste Tomorrowland på "storskærm" - en film jeg ikke havde hørt om før, men jeg blev fanget af den, fordi jeg så at Hugh Laurie og George Clooney var med. Det skulle senere vise sig at det ikke er en film, jeg kunne anbefale.




Det tog lidt tid før de kom med vognen, og man fik mad og drikke samtidig. Valget var "chicken or fish", og jeg valgte sidstnævnte, der faktisk var ganske udmærket. Brødet var dog i grænselandet mellem pølsebrød og sandkage, så det blev kun til en enkelt bid! Salaten rørte jeg ikke (jeg hader feta), og desserten spiste jeg senere til en kop kaffe.

Der blev serveret Carlsberg øl, men jeg nappede en rødvin - på trods af at jeg havde valgt fisk. Rødvinen var drikbar, og til min overraskelse spansk. For Ethiopien er faktik et vinproducerende land.



Efter maden, og en vin mere, faldt jeg i søvn, og formåede at sove nok 4 timer, hvilket jeg tror er rekord for mig i economy.
Jeg gik ned i bagerste galley og fik et par kopper vand, og cabin crew lignede nogen der hadede deres job. De havde heller ikke ligefrem strålet under serveringen osv.

Herefter blev lyset tændt, og de kom rundt med sådan en bakke her:



Samtidig startede en eller anden Hongkong-komedie, med engelske undertekster, men da der ikke var andet at underholde sig med, var mine øjne alligevel lidt på skærmen. Og alligevel formåede jeg at få endnu en halv time på øjet. Jeg kommer nok aldrig til at blive en @Nicki Lolk Sørensen - men jeg var godt tilfreds med de timer jeg fik på øjet.

En ting man skal være opmærksom på, er at overhead bins er ekstremt små. Indrømmet, så er min Samsonite trolley måske lige på den store side, og det lykkedes kun med brutal kraft at få lukket lugen. Så kom der selvfølgelig en stewardesse og skulle flytte rundt på tingene, og det endte med at den under takeoff gik op, og en tung computertaske landede på min nakkestøtte få centimeter fra mit øre. Jeg tror aldrig at jeg vælger række 13 igen...

 

Addis Ababa

Vi landede i de tidlige morgentimer i Addis, og jeg fornemmede at en pæn del skulle videre ud i Afrika. Jeg så i hvert fald adskillige passagerer med pas fra eksotiske nationer, og boardingpas til rundt omkring på kontinentet. Men hvis man skal til Europa (på nær visse afgange til London), så har man 16-18 timer i ADD. Ethiopian Airlines står for visum og hotel. Normalt skal man betale for et transitvisum - der er forskellige priser for 12 timer og 24 timer, og man kan få det ved ankomst. Men som nævnt klarer flyselskabet det, når man er i transit, forudsat at der ikke er kortere forbindelser videre til ens destination.
Det foregår ved at man henvender sig ved transitdisken - og her er der en separat kø for Star Alliance Gold (*G)-kortholdere. Her fik jeg inddraget mit selvprintede boardingkort for ADD-FCO, og stukket et "rigtigt" (læs: gammeldags) boardingkort i hånden, hvilket en flynostalgiker som jeg klart foretrækker, og så fik jeg også et lille blåt lamineret kort, der udgjorde det for transitvisa. Med hensyn til hotel, fortalte hun at jeg bare skulle henvende mig efter immigration.
Derefter gik jeg ned ad trapperne, og trak lidt på smilebåndet, da jeg også her så, at der var separat kø for *G. Han bladrede lidt i mit pas, jeg hørte lyden af et stempel bag skranken, og fik så mit pas tilbage. Da jeg efterfølgende bladrede i passet, erfarede jeg dog at ikke fået et stempel - kun på boardingkortet!

Da jeg ikke havde indchecket bagage gik jeg direkte hen til et område efter tolden, men inden man kommer ud i ankomsthallen, hvor der stod man skulle vente, hvis man havde transithotel. Jeg kunne se ude i ankomsthallen, at der stod en del folk med de her skilte med et hotelnavn og fx. "Mr Smith", og overvejede om jeg skulle gå derud. Men efter meget kort ventetid kom der en herre hen til mig, og spurgte om jeg tilfældigvis skulle bo på Friendship International - og det skulle jeg faktisk. Han bad mig følge ham hen til en lille bås, som det skulle vise sig rigtigt mange hoteller havde i ankomstområdet. Her kunne jeg lige vente, mens han ringede efter chaufføren. Der gik nok 8-10 minutter, hvor jeg lige nåede hen til "Ethiopia Tourism" og få et par brochurer. De fleste brochurer var de løbet tør for på engelsk, men han foreslog at jeg tog dem på tysk i stedet...
Flere grupper amerikanere ankom og de skulle allesammen bo på enten Hilton eller Sheraton, der sammen med Radisson Blu vistnok er de eneste internationale kædehoteller i Addis.

Min hotel voucher:



De korte tur til hotellet gik smertefrit. Jeg var den eneste passager i minibussen. Turen fra lufthavnen til hotellet tog kun 5 minutter. Der ligger en hel del hoteller i forstaden Bole, der ligger meget nær lufthavnen, men der er kun cirka 5 km ind til centrum.

Som nævnt skulle jeg bo på Friendship International Hotel, der vist er det største af de cirka 20 hoteller, der ligger på den gade. Der var også et hotel ved navn "Beer Garden Inn". Jeg tror jeg skal prøve at høre ET om jeg kan bo der, når jeg skal tilbage. Ikke fordi det så specielt fedt ud, men navnet tiltaler mig.

Hotellet var bedre end jeg forventede - men lidt som kinesiske hoteller. Med det mener jeg "fake glitz and glamour". Masser af guldfarvet plastic, kæmpe lysekroner (hvor de fleste pærer er sprunget), billige fliser, der skal ligne marmor osv. Elevatoren var "Made in Ethiopia", som jeg håber er Afrikas svar på "Made in Switzerland" eller "Made in Germany". Der nåede at være strømsvigt tre gange, mens jeg var på værelset, dog kun 5-10 sekunder hver gang. Men jeg ved ikke hvor morsomt det vil være at opholde sig i en elevator, når det sker. Anyway, jeg boede på 3. sal (af 11), så jeg tog trapperne...

Værelset var ok, men internettet på hotellet, og vistnok i Ethiopien generelt, er helt håbløst. Hotellet har også et fint lille fitnesscenter med udmærkede maskiner (Cybex) og udstyr.

Inkluderet i hotelopholdet var også tre måltider. Morgenmaden og frokosten var buffet, og det var faktisk ganske udmærket, og langt bedre end forventet. En fin blanding af det internationale og lokale køkken. Aftensmaden var dog "set menu", og jeg blev bedt om at hente en voucher i receptionen. Jeg blev så spurgt om jeg ville have chicken, beef, fish eller spaghetti with tomato sauce. Jeg valgte beef, og bestilte en øl. Soft drinks var vistnok inkluderet, mens øl kostede 35 birr (cirka 11 kr). For øltrådens skyld valgte jeg to forskellige øl til frokost og aftensmad. Men efter fem minutter kom den ellers søde tjener og måtte desværre meddele mig at beef var udsolgt. Det var egentlig det eneste jeg havde gidet at spise, og havde overvejet at spise udenfor hotellet, på trods af den gratis mad. Jeg spurgte hvilken fisk, det var, og fik at vide at det var tilapia. Jeg gav det chancen, men fortrød bitterligt, da maden blev serveret få minutter efter. Det stank (ikke duftede eller lugtede), og jeg rørte det ikke, men drak min øl.

Jeg tog ikke så mange billeder udenfor hotellet - og kun med min telefon. Så der kommer lidt mere om og fra byen, når jeg har været der igen.

Lidt billeder fra hotellet:

 

Jeg gik ned i lobbyen ved 22-tiden. Der stod 22:20 på voucheren, men tror de har transfers til lufthavnen mere eller mindre når man beder om det. Men der var også to andre, der skulle til lufthavnen, så jeg måtte lige vente et par minutter.
På grund af ensretning og trafik, så tager det endnu kortere tid end når man skal fra lufthavnen. Det tog under 5 minutter fra hotellet til lufthavnen.

Man kan ikke komme helt op til terminalbygningen med hotelshuttle, så man skal lige gå de sidste 50 meter. Ved indgangen til terminalen er der sandelig også en separat indgang for *G.



Lige indenfor i terminalen er der en "grovscanning", dvs bagage, bælte og sko skal af, men computer og væsker skal ikke ud af tasken, og selvom den bipper, så hiver de bare lige op i trøjen for at checke at du ikke har en Beretta eller noget i buksen.

Jeg smuttede frejdigt forbi check-in, da jeg jo allerede havde fået boardingkort, men tog lige lidt billeder:



Umiddelbart til venstre for checkin-området går man til immigration, og efter at have bladret lidt i mit pas, så spurgte ham "What is you occupation" - et spørgsmål jeg som ikke-ordinær lønslave har lidt svært at svare kort og konkret på. Men han var tilfreds med hvad jeg nu fik mumlet, og jeg fik lov at begive mig mod loungen. Igen uden stempel i passet.

Lad mig først slå fast, at Singapore Airlines og Ethiopian Airlines har én ting til fælles. Og det er nemlig, at de i modsætning til fx. SAS og Lufthansa, har den bedste lounge reserveret for deres egne businessclass-passagerer, mens de uvaskede masser af *G-kortindehavere er forvist til mindre eksklusiv lounge. Jeg lover aldrig fremover at fornærme SQ i Singapore, for så slem er den lounge da heller ikke. Men ET's *G-lounge i ADD. Vor Herre bevares!

Jeg afleverede mit boardingkort og mit OZ*G-kort, og blev budt velkommen og fik udleveret password til wifi. Her kunne man gå til højre eller venstre. Buffet'en er til venstre, men ingen steder var der ledige pladser. Folk stod op. Jeg gik ned bagerst og fandt en enkelt plads i sådan et "resting area", hvor jeg tror man skulle tie stille. Der var også sådan nogle chaiselong-agtige stole, men jeg var heldig og fandt en almindelig stol i nærheden af en stikkontakt. Herefter gik jeg op mod buffeten, dog lettere fordomsfuldt bekymret over at lade min Samsonite-trolley stående for at okkupere min plads.
Maden var en joke. Det lignede noget fra en sovjetisk kantine. Alligevel tænkte jeg at jeg hellere måtte prøve noget. Tog lidt ris og noget gryderet-agtigt noget. Herrer bag baren var dog helt vildt flink, og fortalte mig hvad de forskellige retter skulle forestille sig at være, men jeg var mere overbevist om at det bare var forskellige former for roadkill.



Først troede jeg at dette var det eneste udbud af drikkevarer:



..og i så fald havde jeg forladt loungen på stedet, men så fandt jeg ud af ham bag disken også bevogtede et køleskab. Han havde tre slags øl, man kunne vælge imellem, og de to af dem havde jeg allerede testet på hotellet, så jeg valgte den tredie - se http://insideflyer.dk/forums/threads/Øl-tråden.424/page-42#post-21142

De havde dog også lidt stærkere varer, men rødvinsflasken var tom. Da ham min ven fra bag disken opdagede det, kom han dog straks løbende. Men jeg havde nu bare taget flasken for at kigge på etiketten. Der var tale om lokal vin, som jeg nok skal få testet senere. Senere fik jeg også lige en kop kaffe, og tænkte at jeg ville have en Tia Maria som avec. Men den flaske var også tom...



Kort fortalt så er det den mest håbløse *G-flagshiplounge, jeg nogensinde har været i. Husk på at det her altså er en Star Alliance hub. Ikke som fx. LH i MXP, der også er en joke.
Når boarding begyndte til en given flyvning, gik der en dame rundt og annoncerede dette. Lidt inden min afgang var der fx en afgang til Frankfurt. Jeg forlod loungen lidt før tid, dels fordi jeg ikke gad at spise eller drikke mere at deres sekunda-udbud, og internettet var også ufatteligt langsomt. Jeg ville også godt lige se hvad man kunne købe i deres duty free-butikker. Importeret spiritus og chokolade er dyrt, mens lokale produkter umiddelbart er billigt, men jeg er ret sikker på at det kun koster en brøkdel downtown.

(billedet her er dog fra ankomsten til ADD):



Mit fly gik fra gate 1C - en busgate. Inden da skulle man dog lige igennem endnu en sikkerhedskontrol, og her var man mere grundig. Som i Europa - af med sko og bælte, computer og væsker ud af tasken...

 

Det her er god læsning
Sidder allerede og glæder mig til min tur til LAD på onsdag!

 

ET702
Addis Ababa - Rom FCO (2787 miles)
Boeing 787
ET-ASI (fra Maj 2015, og pt den nyeste Dreamliner i flåden)
Sæde 30H, men skiftede til 30J

Igen var jeg blevet snydt at fejlagtige seatmaps. Jeg havde valgt række 30, dels fordi jeg ikke kunne vælge hvad der så ud som nødudgangsrækken (række 28) på ET's check-in side, og seatguru og seatplanner ser også ud til at være helt i skoven. Jeg gad ikke bulkhead, og ved at tage et gangsæde i midten (flyet har 3-3-3 konfiguration) ville jeg have garanti for ikke at skulle blive forstyrret, da *G som nævnt har seatblock. Jeg prøvede i øvrigt også at tage midtersædet, for at se om den så blokerer til begge sider - men det gør den ikke.



Stor var min overraskelse så da jeg kom frem til mit sæde og erfarede at 30H var bulkhead. Heldigvis var der ingen børn ved siden af, og der er faktisk ok med plads til benene. Men der er flere ting jeg hader ved bulkhead. En af tingene er jo risikoen for at sidde ved siden af babyer, der skriger hele natten. Men det værste er næsten de her folk, der tror de har ret til at krydse ind over fordi toilettet på den modsatte side er ledigt.
Det skulle vise sig at der sad en italiensk præst i 30D - han så ganske flink ud, men jeg fornemmede straks at han var den snaksagelige type, så jeg prøvede at se ud til at være travlt optaget af alt muligt andet.
Nu kom stewardessen så rendende ovre i den modsatte gang, og der var tydeligvis et problem. En kvindelig passager i 30C (nødudgang) fik at vide, at hun på grund af en forbundet fod ikke kunne sidde dér. Jeg øjnede muligheden for et nødudgangssæde, men holdt også øje til den anden side, for kun vinduespladsen 30L var optaget. Den italienske dame med den skadede fod talte dog ikke engelsk, men her kunne præsten hjælpe. Hun endte med at tage den plads imellem præsten og jeg, og jeg rykkede over på 30J med flere meters benplads.

Det var en relativ begivenhedsløs flyvning. Jeg tog ikke så mange billeder, men det skal jeg nok få gjort på returen. Crew var en helt anden liga end på turen fra BKK til ADD. Friske, smilende, proaktive, venlige og så ud til at kunne li' deres job. Der var ikke noget valg af mad - det var pasta with chicken (dog så jeg bakker med "VEG" mærke på). Jeg spiste ikke så meget, men fik to rødvin og lidt vand, og forsøgte at sove lidt. På trods af den fine benplads, så fik jeg ikke sovet meget. Sædet er simpelthen så hårdt, og jeg fik på trods af puder og tilbagelænet sæde, vildt ondt i halebenet.

IFE er rigtig fin, næsten på niveau med EK og SQ. Vildt mange film og tv-serier at vælge imellem, og store skærme, men jeg hørte bare lidt musik og prøvede (forgæves) at sove. Det er jo lidt en irriterende distance - scheduled til 6 timer, midt om natten. Man kan under ingen omstændigheder få en ordentlig nattesøvn.

Jeg skippede morgenmaden - fik bare en kop kaffe og lidt vand.

Vi landede ontime i de meget tidlige morgentimer i Roma Fiumicino.

Billedet her er fra række 11-12 i economy - og ikke række 30, hvor jeg sad:

 

Helt ærligt, der var da "Stoly".. den vodka dræber da alt mad, god som dårlig.. og man ser Verden ligefrem i positivt lys igen...

 

Ha, Stoli var min favoritvodka i en årrække, fordi hovedpersonen i Breat Easton Ellis' "American Psycho" foretrak det mærke. Men så begyndte Putin at være en idiot, og jeg er begyndt at boykotte russiske produkter

 

Så russisk guld, russisk vodka, russisk olie, russiske piger, russisk gas, russiske biler... Hårdt liv du går i møde...

 

Russiske piger er da ikke en eksportvare, der sådan direkte kan måles på Putin's BNP, er det?

Og det med bilerne overlever jeg nok. Jeg boykottede i hvert fald den her i ADD (ja, det er en taxi):

 

Rom - Dag 1

Nogle hævder at Paris er byernes by, men for mig er Italien i så fald "landenes land". Det er faktisk "kun" fjerde gang, at jeg er i Rom. Første gang var i 2003, hvor jeg havde nogle forretningspartnere med, og her boede vi på Intercontinental ved toppen af Den Spanske Trappe - ved siden af Hotel Hassler, der måske er det mest kendte hotel i Rom.
Siden har jeg været der i 2013 (med en dame) og i 2014 (med venner). Men jeg har ligesom set alle de traditionelle attraktioner som Trevi, Pantheon, Peterskirken, Colosseum osv, så denne gang havde jeg et lidt mere tilbagelænet program.

Jeg ankom vildt tidligt den første morgen, så efter immigration fandt jeg en café i ankomstområdet, fik mig en cappuchino, en croissant og en mineralvand til €5 i alt - i Kastrup havde jeg ikke engang fået kaffen til den pris. Jeg satte mig ved en stikkontakt, og skrev de to første posts i denne tråd. Der er gratis wifi i FCO.

Det gik der alligevel lidt tid med, og jeg fik også arbejdet lidt, men gik så ud og kiggede efter en bus. Tog fra lufthavnen (FCO) til hovedbanegården (Termini) koster fra €14, mens busserne kun koster fra €4. Jeg tog dog en bus direkte til et torv i nærheden af Vatikanet, og kom af med €6. Trafikken her om morgenen er ret slem i Rom, så det tog tæt på 90 minutter, men jeg blundede lidt, så det gjorde mig ikke så meget. Vel fremme var det bare at gå de 5-10 minutter hen til Borgo Pio Suites Inn, som jeg havde booket for knapt kr 400 (næstbilligste værelseskategori). Hotellet har fremragende ratings på Tripadvisor, Booking.com og Hotels.com - og jeg bookede det via sidstnævnte for at få 7% cashback og hver 11. nat gratis

Jeg havde modtaget en email fra hotellet, og svaret at jeg nok ankom ved 8-9-tiden, og at hvis værelset var klar ville jeg meget gerne checke ind, og hvis ikke kunne jeg bare stille kufferten og komme tilbage senere. Men da jeg ankom fik jeg at vide, at værelset var klart, og den helt ekstremt søde og venlige hotelmanager (ejer?) forklarede mig om restauranterne i nærheden, og hvad jeg ellers burde vide.

Hotellet er ganske lille - jeg tror kun de havde 5-6 værelser, men det ligger bogstaveligt talt rundt om hjørnet fra Vatikanet. Værelset var moderne og stilfuldt, men havde kun ovenlysvinduer, der dog kunne fjernbetjenes. Jeg kan varmt anbefale at bo her i Rom, hvis man er på udkig efter et værelse i den priskategori og med den beliggenhed.



Beliggenheder er som nævnt helt perfekt, hvis man vil bo tæt på Vatikanet. Ulempen er dog, at mange af restauranterne i området er relativt dyre og/eller deciderede turistfælder. De har tonsvis af gæster i dagtimerne, der er på vej til eller fra Peterskirken. Jeg havde specifikt spurgt hende på hotellet hvor hun ville spise i området. Hun udpegede tre restauranter, hvoraf den ene var en fiskerestaurant. Jeg krydscheckede med Tripadvisor, der ikke var helt enig, men jeg gav Il Pozzetto en chance.
Jeg indtog en pizza med bresaola og rucola, og hertil et glas rødvin (when in Rome...), og både pizza og husets vin var udmærkede, mens betjeningen havde travlt - meget travlt, så servicen var ikke helt i top.





Det regnede en del den dag, jeg ankom, så det blev kun til et par små gåture, blandt andet selvfølgelig en rundtur på Peterspladsen, men ellers var det mest arbejde fra hotelværelset.

Aftensmaden blev indtaget på Tre Pupazzi, der også lå i samme gade, men ikke var en af dem, jeg var blevet anbefalet. Jeg fik et par helt fremragende kalvefileter i salvie-sauce, og hertil, naturligvis, et glas rødvin (when in Rome..). Om aftenen er der tydeligvis mindre travlt på restauranterne i området.

Jeg vågnede vildt tidligt næste morgen, og vejret var noget bedre. Jeg gik en lille tur hen til Peterskirken, fik en kop kaffe og en croissant, var ved at blive kørt over af en nonne i en VW Polo, tog lidt billeder, og så ellers tilbage til hotellet for at pakke og bevæge mig hen til mit "gratis" hotel...

 

Rom - Dag 2

Blandt flere af mine kolleger er der opstået den her "sport", der går ud på at booke IHG hoteller, og så benytte sig af deres Best Rate Guarantee. Kort fortalt så får man første nat gratis, hvis man kan booke præcis samme værelse med samme betingelser billigere andre steder end på ihg.com. Det er selvfølgelig ikke så let, og det kan langt fra altid lade sig gøre. Jeg prøvede først med Intercontinental og Crowne Plaza i Rom, og det kunne umiddelbart ikke lade sig gøre, men ligesom jeg skulle til at give op, så lykkedes det med Indigo Rome, der faktisk er det dyreste IHG hotel i Rom. Jeg bookede en rate til €404.80 inkl morgenmad, og claimede den så på IHG BRG-siden. Der er en masse betingelser og regler, som jeg ikke vil komme ind på her, men det kan vi eventuelt diskutere senere ovre i IHG-tråden.

Gåturen fra Borgo Pio Suites Inn til Indigo er iflg Google Maps 1km, og vel fremme ved Indigo ved middagstid blev jeg budt velkommen, og fik mit nøglekort til et værelse på 2. sal. Jeg var selvfølgelig lidt spændt på, hvordan de ville reagere på en gæst, der betaler €0 for sit værelse, men de fortrak ikke en mine.

Hotellet er helt fantastisk, og selvom mit værelse ikke var det største (der er meget stor forskel på værelsesstørrelserne på dette hotel - se plantegning herunder), så var sengen og alting fremragende. Og jeg er normalt svær at begejstre.

I kælderetagen er der et spaområde, som jeg ikke benyttede mig af, men jeg stak hovedet indenfor. Der er også et romersk bad (hvad jeg vil kalde en meget lille pool) og et mikrolille fitnesscenter med kun tre Technogym cardio-maskiner (løbebånd, stepmaskine og cykel) - hvoraf jeg tæskede løbebåndet et kvarters tid næste morgen.

Hotellet er bygningen i forgrunden, men også den høje bygning til venstre (6 etager) - se billede 2. På toppen af den høje bygning er der en terrasse med bar, men den var lukket på grund af vejret fik jeg at vide - det til trods af at det var fantastisk vejr. Der var dog åbent i gårdhaven, som jeg havde udsigt til fra værelset.











Etro toiletries:



Udsigt fra værelset til gårdhaven:



Spartansk udstyret minibar:




Dagen før havde en brasiliansk veninde, der tidligere har boet i Rom, anbefalet mig en restaurant, og der besluttede jeg mig for at gå hen og spise frokost. Stedet hedder Da Enzo, og ligger i Trastevere, der er et hyggeligt bohemeagtigt kvarter på den modsatte bred af floden, lidt sydligere. Da Enzo er en lille rustik og hyggelig familierestaurant med borde både inde og ude, og folk stod i kø for at få borde ude i solen. Men jeg var sulten (og tørstig), så jeg takkede ja til et bord indendørs. Stedet er besøgt af turister, men i højere grad af lokale, og tydeligvis også en del stamgæster. De laver ikke pizza, men jeg kastede mig ud i en pastaret, som jeg ikke helt forstod hvad var, men det smagte fremragende, og den blev skyllet ned med en halv liter rødvin af husets (when in Rome...). Vin og vand serveres i samme type glas, så den får nok aldrig nogen michelinstjerner, men jeg klagede ikke.
Brød (€1) og olivenolie (€0,50) var også super, også selvom jeg fandt det en smuuule nærigt at man skulle betale separat for olien, men den var rigtig god. En stor del af menukortet er med økologiske råvarer, men ikke alle. Jeg vil varmt anbefale alle der skal en tur til Rom om at svinge et smut forbi her.

Da Enzo:



Jeg gik turen tilbage til hotellet, langs Tiberen - floden der løber igennem Rom, og resten af eftermiddagen blev desværre tilbragt på hotellet, da jeg havde en del arbejde, der skulle ordnes. Det blev dog til et smut ud for at få lidt aftensmad, men jeg havde ikke researchet, så jeg endte lidt tilfældigt på La Moretta, hvor jeg gik en middelmådig pastaret med svampe, og hertil en halv liter rødvin (when in Rome...).

 

Rom - Dag 3

Stod op ved 8-tiden, svare lidt mails, lave lidt arbejde, ned og løbe lidt på løbebåndet, op og i bad, og så ned til morgenbuffeten.

Her var der ikke sparet på noget. Kvalitet hele vejen igennem. Men i Italien bruger man selvfølgelig ikke bacon som vi kender det, men steger selvfølgelig sådan nogle silketynde skiver af noget der minder om parmaskinke. Superlækkert, og pølserne var også af fremragende kvalitet, ligesom brød og andet bagværk var sublimt. Der var friskpresset appelsinjuice, god kaffe og endda prosecco (men sådan noget drikker jeg ikke - kun ægte champagne ).





Efter morgenmaden gik jeg tilbage til værelset og lavede lidt mere arbejde, og telefonen ringede ved 13-tiden, og jeg blev spurgt hvornår jeg havde tænkt mig at checke ud. Jeg havde ikke bedt om late check-out, men jeg havde fået et velkomstbrev, hvor der stod at jeg jeg som Elite kunne bede om sen check-out til kl 14. Anyway, jeg var færdig med mit arbejde, og ville ud og se lidt mere af Rom. Mit fly gik først lidt i midnat, så jeg havde masser af tid. Jeg stillede min bagage i receptionen, betalte €7 i turistskat, og gik på opdagelse i Rom.

Det blev til et gensyn med Pantheon:



...og så besøgte jeg for første gang "Monumento a Vittorio Emanuele II", der er en af de nyeste monumenter i Rom, idet det kun er godt 100 år gammelt.



Kaj og Bøje var der også...



Herefter gik jeg tilbage til Trastevere, hvor jeg også havde fået frokost dagen før, men i dag endte jeg på Sette Oche, hvor jeg indtog en anstændig Pizza Alpina og hertil en karaffel af husets rødvin (when in Rome...).



Jeg tog en bus (€1,50) fra hotellet til Termini ved 18-tiden, og derfra en bus (€4) til lufthavnen. Vi havde en meget frisk chauffør, der havde et liberalt syn på færdselsloven, så det gik hurtigt. Jeg havde checket ind online, men havde ikke nogen printer, og samtidig vidste jeg ikke om jeg skulle bruge en loungeinvitation, da jeg vidste at det ville være en kontraktlounge. Da jeg ankom ved 20-tiden til check-inområdet, der i øvrigt nærmest er øde lørdag aften i FCO Terminal 3, stod der en kæmpe klynge af afrikanere, men da check-in ikke var åbent endnu, fortrak jeg til et sted man kunne sidde ned. Da klokken nærmede sig 20:45, gik jeg derhen igen, og der var absolut ingen der respekterede den opdeling der var mellem economy-skrankerne, og så den der var dedikeret til business og guld-kort. Der gik 5-10 minutter før en herre fra Ethiopian Airlines kom og jagtede snyderne væk. Jeg fik printet mine boardingkort, og blev spurgt tre gange, om jeg virkeligt ikke havde noget bagage at checke ind. Herefter var det bare af begive sig mod loungen, som jeg fik at vide hed Giotto, og lå overfor gate G8.

Check-in området kl 20. Det var meget værre kl 20:45, da check-in begyndte:

 

Altså næste gang SAS har salg til Rom, så tror jeg, at jeg er på... - godt nok blevet sulten af disse specialiteter.. - som sædvanlig @jefi99 - god og beskrivende skrivestil...- keep it coming

 

Sulten... Og tørstig!

 

Jeg var i Rom for et par år siden. Jeg kan absolut tilslutte mig @jefi99 begejstring for byen.
Selvfølgelig er alle de berømte steder overrendt med turister! Tror køerne i Vatikanet og Disney World er noget af det samme. Mange af de restauranter der ligger tæt ved disse attraktioner er rene turistfælder med overpriser og middelmådig mad. Gider man bevæge sig lidt væk fra disse området er der fyldt med hyggelig stemning, god og billig mad og vin. Absolut en by der er et besøg værd. Jeg var der i juli måned og det var måske nok lige varmt nok, men det er jo en smags sag.

 

Og til dem der snart vil til Rom har Alitalia jo stadig kampagne priser til dkk843 t/r på eco fra CPH og med mulighed for at få business upgrade gratis til dem der har statusmatchet fra eb til millemiglia freccia alata

 

Fra Terminal 3 skal man på en lille togtur hen til G-gates, hvor alting var lidt kaotisk, fordi passagerer var ved at boarde et Alitalia-fly til Buenos Aires, og kort efter var der afgange til Sao Paulo og Rio de Janeiro, så der var godt med folk der stod i vejen over det hele.
Jeg fandt frem til loungen, og hvad jeg ikke havde fået fortalt ved check-in var at Giotto-loungen var en Alitalia lounge.

Alitalia/Etihad Giotto lounge

Der skulle lige bladres lidt i et hæfte, da jeg fremviste mit Ethiopian Airlines economy boardingkort sammen med mit Asiana Club Diamond *G kort, for de var vist ikke helt vant til den slags, men jeg blev budt velkommen. Jeg kom i tanker om at jeg hellere lige måtte spørge om de havde et bad, og om man i så fald skulle bestille tid. De bekræftede at de havde et bad, men den kontrakt de havde med Ethiopian inkluderede ikke adgang til badet, så de skulle spørge ET's station manager først.
Nå, dén havde jeg ikke hørt før!



Jeg kiggede mig lidt rundt, og fandt mig en plads i nærheden af en stikkontakt. Det er der i øvrigt rigeligt af i loungen, ligesom der også var masser af bløde stole tilgængelige på denne tid af døgnet. Internettet virkede også rimeligt hurtigt.

Jeg gik op i buffeten for at se om der var noget, der kunne friste. Jeg var ikke ovenud imponeret, men der var to forskellige slags pastasalat, noget almindelig salat, lidt kødpålæg, nogle små sandwiches og noget tørt brød.

På alkoholsiden var der to rødvine, en Merlot og en Sangiovese, fra samme producent. Førstnævnte var lidt krydret, sidstnævnte mere behagelig. De stod fremme, men inden jeg nåede at tage billeder af flaskerne var de rykket ind bag den bemandede bar, hvor man så skulle bede om refills efterfølgende. Den flinke dame lavede også kaffe på kommando, ligesom hun bevogtede spiritusflaskerne, der så ud som om det bestod af det mere eller mindre klassiske udvalg. Der var naturligvis også hvidvin og prosecco/spumante.







Nu var det blevet tid til at høre hvad ham Station Manageren havde sagt, så jeg gik op og forespurgte. Uden nogen spørgsmål blev jeg bedt om af følge med rengøringskonen, der anviste mig et af de to badelokaler og gav mig et kit bestående af to håndklæder, et par sandaler og lidt forskellige toiletartikler.

Der var ikke toilet på badeværelset, hvilket jeg godt lige ville have vidst inden.





Jeg var ikke vildt imponeret af loungen, men rart lidt at få checket mails, slappe lidt af og få lidt til ganen inden man skal videre til Afrika. Det virker mest af alt som en gennemsnitlig europæisk lounge.

 

ET703
Roma-Addis Abeba
Boeing 787 (fra oktober 2014)
ET-ARF
Sæde 30J

Ugen før havde selvsamme maskine haft motorproblemer, men det var jeg heldigvis uvidende om, inden flyvningen. Den havde måtte returnere til DUB, men senere skulle jeg læse om det i den lokale sprøjte:



Ved boarding opdagede jeg, at konfigurationen var anderledes end på den 787'er, der havde bragt mig til Rom. Nu passede det seatmap, jeg så ved online check-in - som også er det de har på seatguru. Men der findes også andre udgaver online, så mit bedste råd vil være ikke at stole på noget.



Monkey class var godt fyldt op, så seatblock, der lod til at fungere da jeg checkede ind, var blevet ophævet. Ved siden af mig sad en dame som jeg i strid med mine sædvanlige principper småsnakkede lidt med. Hun havde været i Milano og besøge sin søster, og var nu på vej hjem til Seychellerne.

Flyet var ankommet fra MXP, og havde så gjort et stop for at samle mig (og nogle andre) op i FCO.

Sneakpeak fra business class:






IFE-skærmene var også lidt mindre end på den nyere maskine, der havde fløjet mig i den modsatte retning, og af en ringere kvalitet.

OK seat pitch:


Maden blev serveret relativt hurtigt, og var ikke noget videre delikat. Jeg spiste kun lidt af det. Det blev skyllet ned af et par flasker rødvin. Samme vin som på de øvrige flyvninger.





Bagerste halvdel af fuglen fotograferet efter deboarding i ADD:

 

du skal spise dine gulerødder og ærter op @jefi99 ellers er der ingen rødvin..