Som vi skrev for nogle dage siden blev alt flytrafik annulleret i forbindelsen med det kupforsøg, som millitæret forsøgte i weekenden i Tyrkiet. Vi fik selv rapporter fra vores "egen" @PeterA , som var strandet i 30+ timer i loungen i Istandbul lufthavnen. Udenrigsministeret ændrede deres anbefaling til at det er ok at besøge landet og i dag ophævede FAA deres forbud mod at flyve mellem USA og Tyrkiet. Læs artiklen her: https://insideflyer.dk/amerikanske-faa-traekker-forbud-flyve-mellem-tyrkiet-usa-tilbage/ Men er det sikkert og hvad tænker I om at flyve til Tyrkiet eller blot via Tyrkiet med fx. Turkish Airlines?
Som storbyferie er Istanbul og Ankara nok nogle af de sidste byer jeg vil besøge for tiden. Er selv i Side i Tyrkiet pt og her er ingen problemer og vil ikke have betænkeligheder ved at rejse herned igen - det skulle da lige være fordi jeg egentlig ikke bryder mig om at støtte et land, som kreerer så meget uro. Mht til at mellemlande i Tyrkiet, har jeg generelt altid haft den let naive "det sker ikke for mig"-attitude. Risikoen for at blive fanget i noget uro på et kort ophold er alt andet lige fortsat minimal hvis du ser statistisk på det. Når det er sagt, har jeg fuld forståelse for folk, som ikke ønsker at rejse via Tyrkiet. Hvis man kan finde en alternativ rute som er tids- og prismæssigt ok, virker det oplagt at søge andre veje end via Tyrkiet.
Hvad jeg overordnet synes om tyrkisk flysikkerhed, fremgår af en tidligere tråd: https://insideflyer.dk/forums/threads/endnu-et-turkish-uheld-er-det-sikkert.1229/ Når det er sagt, så har jeg faktisk en tur til IST booket...
Jeg har lige nu lidt blandede følelser med Tyrkiet, hvor jeg faktisk har arbejdet en del fra 2007 til 2009. Og det var en fornøjelse dengang. Nu er militærkuppet slået ned - og jeg tvivler på, at der lige kommer et nyt kup de næste par år. Erdogan kommer formentlig til at sidde endnu hårdere på magten - og der bliver nok slået hårdt ned på politiske modstandere, hvis de skulle demonstrere i storbyerne. Så man skal nok holde sig fra dem De uregerlige terrorister vil nok fortsætte med at bombe i Tyrkiet. Så min konklusion er: Jeg vil ikke være bange for at flyve via Istanbul Jeg vil også gerne arbejde i de forskellige ministerier i Ankara Jeg vil nok ikke være turist i Istanbul (og strandferier er ikke noget for mig) Jeg vil naturligvis holde mig fra de urolige områder i den østlige del af landet
Spændende tråd eftersom jeg flyver med TK om 5 dage. Jeg er ikke nervøs, men tror, med min begrænsede viden, at meget af kritikken mod TK er berettiget. Både i forhold til deres sikkerhed før dette kup forsøg og i forhold til hvordan de har ageret under det. Jeg bestilte billetten i slut marts mener jeg og hvis jeg havde haft den viden jeg har i dag havde jeg nok været overvejet nærmere om det var ~1.000 kr værd at tage et andet *A selvskab i stedet for TK, eller om jeg skulle have taget en helt anden rute til min tur. Overvejet, men er ikke sikker på beslutningen var faldet anderledes. Terror angrebet i TK kunne selvfølgelig ikke undgås, men det virker som om at de civile der kom til skade under kup forsøget kunne have været blevet væk fra det værste. Det er selvfølgelig en ubehagelig, skræmmende situation og kæmpe ulejlighed some de fleste helst ville være foruden, men jeg har ikke læst om turister der kom til skade eller nogen i lufthavnen. Men efter kup forsøget har tilliden til IST lufthavnen også lidt et knæk, at de ikke har fået tømt lufthavnen efter der har været folk inde der ikke har været gennem security? Alt i alt har jeg lidt mindre tillid til TK og IST og vil ikke aktivt opsøge at flyve med TK / via IST igen, men kan ikke afvise at det vil ske. Jeg ser hvordan det ser ud om en uge
Jeg rejser retur med familien til Manila via Istanbul om små 3 uger. Pt har jeg kun en bonusbillet booket til min kone og datter og mangler således til mig selv og vores søn. Har selv siddet de sidste dage og overvejet alternativer men det ender nok med Turkish som det ser ud pt. Tjekkede lige sædereservationer på business og lige nu ser der ikke ud til at være andre booket end min kone - så mon ikke der er en del andre der søger alternativer...
Jeg tror i hvert fald på at der er en smule pause med Turkish fra mange. Charter branchen viser i hvert fald flere pladser til Tyrkiet i denne uge i forhold til sidste uge.
Tjah, har kunder i Tyrkiet og skal jeg mødes med en af dem, så tager jeg gerne metroen derud, så ja, man tænker jo sit når man sidder der i metroen, ihvertfald det sidste stykke ud til lufthavnen... Lidt biased, synes faktisk tyrkerne er gode til, at lave forretning og Istanbul er en spændede by, men derfra og opleve terror og militærkup, det er ikke det man går efter. Tror bare, "Life goes on", da der var terror i Tyskalnd i 70'erne, stoppede man jo heller ikke med, at tage derned.. - men selvfølgelig, det her var et militærkup og kunne have gået anderledes... Synes personligt, det er bizart, at man kan ligge og slikke sol et sted i landet og der ikke sker noget og så er der ikke mange hundrede kilometer væk, fly, helikoptere og kampe i gaderne.. ikke nu.. det kunne have gået meget værre end det gik...
Jeg tror ikke jeg kommer til hverken at flyve via Tyrkiet eller besøge Tyrkiet i den nærmeste fremtid... Glad for at jeg har oplevet Istanbul (som i øvrigt er en dejlig by) inden den nyeste udvikling
Personligt har jeg ikke noget i mod at rejse via Istanbul og er enig med @Michael Wahl at Istanbul er en fremragende og spændende by. Jeg tror dog at jeg kommer til at vente lidt tid med at besøge byen igen, men kommer helt sikkert til at gøre det igen. Strandferien sydpå i Tyrkiet vil jeg stort set allerede nu tage afsted på om jeg havde de planer - der ville jeg ikke lige være nervøs.
Har lige snakket med en kollega, der er Team Leader på et projekt i Tbilisi. Han fortalte, at alle internationale korttids eksperter har droppet at flyve med Turkish Airlines via Ankara. De bruger i stedet andre selskaber (primært Lufthansa via München).