Norwegian - 2016-09-07 08:00 CEST Norwegian lancerer endnu en splinterny langdistancerute fra Københavns Lufthavn. Fra foråret 2017 kan danske passagerer flyve direkte med selskabet til San Francisco/Oakland på USA’s vestkyst. Ruten vil have to ugentlige afgange og vil være Norwegians niende amerikanske destination fra København. Norwegian fortsætter sin internationale ekspansion og lancerer endnu en langdistancerute fra Danmark. Fra 28. marts næste år kan eventyrlystne danskere sætte sig til rette i flyselskabets 787 Dreamlinere, som vil sætte kursen mod San Francisco i Californien. San Francisco bliver Norwegians niende amerikanske destination fra København. Flyselskabet flyver allerede til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, Las Vegas, Orlando, Boston, Puerto Rico og Skt. Croix. Derudover flyver Norwegian også til Bangkok fra København. ”Det er en glæde, at vi nu kan lancere en rute fra København til San Francisco; en by, der tilbyder sine besøgende et væld af fantastiske oplevelser. Dette er vores niende amerikanske rute fra København, og vi er glade for nu at give vores danske passagerer endnu flere rejsemuligheder til nogle af USA’s mest populære destinationer. Danskerne har taget rigtig godt i mod vores langdistanceruter, og rigtig mange af vores afgange har været stopfyldte. Det viser, at vores produkt med billige billetter kombineret med splinternye, mere miljøvenlige 787 Dreamliner-fly til spændende destinationer, bliver værdsat af passagerne”, siger Norwegians kommercielle direktør Thomas Ramdahl. Flere turister til Danmark Hos Københavns Lufthavn ser kommerciel direktør Peter Krogsgaard store muligheder i den nye rute – både for de rejsende og for samfundet. Typisk udgør amerikanerne 40 procent af de rejsende på Norwegians ruter mellem København og USA. ”Udover at give danske ferierejsende og forretningsfolk helt nye muligheder for let at komme til Vestkysten i USA, så betyder Norwegians nye rute også, at endnu flere amerikanere vil rejse til Danmark. Det skaber vækst og arbejdspladser i bl.a. turisme-branchen”, siger Peter Krogsgaard. Samtidig øges Danmarks internationale tilgængelighed, og det er også med til at øge vores samlede velstand, understreger han. ”En analyse fra DAMVAD Analytics har påvist, at internationale flyruter skaber velstand i Danmark. En rute som denne fra Oakland til København vil give et samlet bidrag til Danmarks BNP og samfundsøkonomi på omkring 42 mio. kroner”, siger Peter Krogsgaard. På enkelte vestkyst-ruter er antallet af amerikanere om bord på Norwegians flyvninger til Skandinavien helt oppe på omkring 50 procent. ”Mange amerikanere vil besøge de største europæiske metropoler som London, Paris og Rom, men det er helt tydeligt, at USA-ruterne til København er godt fyldte med turister, der vil opleve Københavns gastronomi, design og seværdigheder. Norwegian ser et stort potentiale i at bringe flere amerikanere og andre turister til Danmark, hvilket betyder både vækst og jobskabelse i landet”, slutter Thomas Ramdahl. Fakta om København-San Francisco/Oakland Norwegian vil flyve fra København til San Francisco/Oakland fra 28. marts 2017. Ruten vil opereres med to ugentlige afgange (tirsdag og lørdag). Billetter er tilgængelige i løbet af formiddagen påwww.norwegian.com.
De flyver på OAK, så fint til point-to-point, men ikke så fedt hvis man f.eks. vil videre ud til Hawaii.
Ja, det tænker jeg. Jeg har ikke selv benyttet OAK før, men ser frem til ruten, da jeg har gode venner syd for SF, og så er det jo helt fint med OAK hvis det er gode priser. Dog er jeg lunken ved tanken om Norwegian så lang en tur :-(
De kommer til at flyve tirsdag og lørdag. Måske ikke helt optimalt - lørdag nok lidt bedre. Mon det i øvrigt så betyder, at Boston ikke kommer tilbage?
Det vil du helt sikkert ønske det gjorde Jeg er sikker på at den vil blive presset ned, men hvor meget er jeg ikke sikker på, da det kun er 2 ugentlige afgange. Noget andet var om det var daglige afgange. Så Jeg tror ikke på Boston kommer lige med det samme - Californien er et mere lukrativ marked er jeg sikker på. Tidstabellen er lidt sjov med forskellige tidspunkter på de to dage: Tirsdag Udrejse – Afgang København klokken 16:10 og ankomst San Francisco klokken 18:00 Hjemrejse – Afgang San Francisco klokken 20:00 og ankomst København klokken 15:20 (dagen efter) Lørdag Udrejse – Afgang København klokken 14:25 og ankomst San Francisco klokken 16:15 Hjemrejse – Afgang San Francisco klokken 18:15 og ankomst København klokken 13:35 (dagen efter) Har desuden lagt den på forsiden med en startpris for en retur på kun 2.268,- kroner for billigste billet. https://insideflyer.dk/norwegian-starter-direkte-rute-san-francisco-priser-2-268-kroner/
Og så udvider Norwegian også med fire langruter fra Spanien: http://www.mynewsdesk.com/dk/norweg...g-usa-ny-langdistancebase-i-barcelona-1549544
Åhh ja En anden ting er at de benytter Oakland, den vil helt sikkert være fin hvis du skal nordpå så man slipper fro Bay Bridge. I de snart 8 år jeg har fløjet på CPH-SFO ruten er trafikken omkring San Francisco gået fra at være heavy til at være katastrofalt, især området omkring Bay Bridge og Oakland er i myldretiden 07:00 - 10:00 og igen fra 14:00 - 18:00 direkte en killer.
Ser ud til, at CPH-BOS kommer retur i S17 med samme schedule med den ene ugentlige afgang - dog nu med 787-9, så det bliver til en lille kapacitetsforøgelse. Copenhagen – Boston DY7145 CPH1720 – 1915BOS 789 4 DY7146 BOS2120 – 1030+1CPH 789 2