SAS lancerer Charles Heidsieck som ny champagne i Business Class. Den erstatter Henriot, som har været fast på menuen i 10 år. At SAS har valgt at skifte til champagnen Charles Heidsieck Brut NV er for at kunne tilbyde en mere kompleks champagne, som kan bruges i det svære miljø et fly er. Det er… Læs mere Read the whole post here.
Jeg har ikke den store ekspertise når det kommer til champagne (kan dog sable champagne nu), men jeg skal nok give min mening tilkende efter SK935 i morgen!
Det er da gode nyheder. Personligt var jeg umiddelbart ikke særlig positiv til at skifte Henriot 2007 ud. Synes det var et super godt træk af SAS at have en vintage som deres "signature" champagne - og ikke mindst rigtig god branding at man kun kan få den årgang ombord hos dem. Forstår naturligvis også at 2007 årgangen ikke kan vare for evigt og at den må skiftes ud på et tidspunkt. Men det er umiddelbart langt mindre "sexet" i min verden at have en ret mainstream champagne end "sin egen" årgang. Når det er sagt, så er jeg meget positiv overfor en lidt mindre tør champagne. Jeg er ikke stor fan af de meget tørre champagner og synes ofte det er misforstået at servere dem til mange ting. I virkeligheden havde jeg gerne set en demi sec som velkomstdrink, men det er nok bare mine feminine smagsløg Jeg indtil det modsatte er bevist, så tager jeg det som et positivt tegn at den ikke er så tør - og er sikker på at det ikke er noget dårligt valg SAS har lavet. Når man kender manden som tager beslutningerne, så ved han ihvertfald hvad god kvalitet drejer sig om. Havde hørt rygter om at de ville gå efter Piper Heidseick - og ikke at den er direkte dårlig, men det ville have været mange trin ned af stigen. Så sammenlignet med den, så er valget slet ikke så dårligt. Men nu er det sjældent pga champagnen jeg vælger flyseskab - og skal jeg være helt ærlig, så betyder det ikke særligt meget for mig. Det er trods alt ikke pga champagnen jeg sidder mange timer i et fly I virkeligheden er det vel begrænset hvor stor en champagne man behøver når den skal drikkes midt i boarding og passagerer som pakker rullevogne i overhead bins samtidig med at de serveres i glas som slet ikke er beregnet til champagne. Personligt ville det betyde meget mere for mig, hvis SAS ville skifte de halvkedelige rød- og hvidvine ud på menukortet - for dem synes jeg faktisk har været langt mere skuffende den seneste tid. jeg ville endda drikke en Piper Heidseick uden at brokke mig, hvis de kunne servere nogle gode rød- og hvidvine istedet
Måske vi skulle overveje en Champagne tråd... hvor vi kan poste billeder og vurdere flyselskabernes (og loungernes) champagne udvalg... lidt i stil med øltråden.?