Øen under down under: Tasmanien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tidligere i år, var jeg på Tasmanien. I Australien er øen også kendt som Tassie eller The Island Under Down Under. Mange turister der besøger Australien, springer Tasmanien over, mens øen har så meget at byde på. Læs mere om min tur til Tassie.

Denne artikel er en del af en serie om en lang rejse til Australien, New Zealand og Cook Øerne. Vi har tidligere bragt de første to artikler fra Brussels til Bangkok og videre til Sydney med Thai Airways. Introduktionen til hele rejsen kan du læse her. Fornyelig bragte vi også en guide med tips til Sydney, som blev fulgt af en anmeldelse af en indenrigsflyvning til Tasmanien med Virgin Australia.

Tasmanien

Tasmanien er efter hovedstaden Canberra, den mindste stat i Australien med kun 500.000 indbyggere. Alligevel er øen næsten dobbelt så stort som Danmark og kendt som et af de største overlevende vildmarker i verden.

Øen har meget at byde på for naturelskere. Og er velegnet til en roadtrip. I den regionale hovedstad Hobart kan kulturelskere nyde det verdensberømte kunstmuseum Mona. I 2015 stod Tasmanien i top 10 af bedste regioner i verden at besøge (Lonely Planet) og Hobart stod tidligere i top 10 listen af bedste byer at besøge.

Jeg besøgte øen om vinteren (juni), men syntet det var helt fint med temperaturer mellem 10 og 18 grader. Den bedste tid på året er dog mellem oktober og april.

Vejen til Tasmanien

Tasmanien har tre store lufthavne: Hobart, Launceston og Devonport. Disse lufthavne er udelukkende forbundet med Sydney, Melbourne og Brisbane. Du bliver derfor nød til at skifte fly i en af disse byer. Det er som regel billigere at købe en billet til Sydney eller Melbourne, og købe en separat indenrigsbillet til Tasmanien. Det giver dig også mulighed for at komme dig et par dage efter den lange tur til Australien. Billetter fra Sydney kan fås for omkring 1.000 kroner. Billetter fra Melbourne er lidt billigere fra 750 kroner.

Du kan også tage en færge fra Melbourne til Devonport. Den sejler to gange om dagen om sommeren og kun om natten i vinterhalvåret. Du kan dermed tage din (leje)bil med fra fastlandet. Færgen er dog oftest en del dyrere end at flyve.

Lejebil vs. offentlig transport

Du kan nemt leje en bil på Tasmanien. De store udlejningsselskaber har kontorer på alle tre lufthavne. Derudover er benzin billig, under 8 kroner per liter.

Jeg skulle dog selv ændre mine planer i sidste øjeblik. Jeg havde desværre ikke de 2.000 australske dollars på mit kreditkort, som jeg skulle bruge som depositum (jeg er trods alt studerende). Jeg er aldrig før blevet bedt om så meget i depositum. Heller ikke i USA. Jeg kunne forsikre mig ud af depositum, til 300 kroner om dagen. Det syntes jeg var alt for meget. Det ville gøre lejen dobbelt så dyr. Mere end tre gange så meget som jeg i gennemsnit har betalt i USA og New Zealand. Jeg kunne dog annullere min reservation uden gebyr. Pas derfor altid på når du lejer en bil og læs altid det med småt!

Så skulle jeg først finde ud af hvordan jeg kom fra lufthavnen til mit hotel. Efter jeg havde kigget lidt rundt omkring, kunne jeg se at der kørte en shuttlebus fra lufthavnen til hotellet til kun 15 dollar (70 kroner). Chaufføren var yderst venlig og jeg var den eneste passager ombord, men det var ingen problem. Den kører altid!

Tasmanien med offentlig transport?

Efter jeg ankom til hotellet, gik jeg med det sammen i gang med at undersøge om jeg kunne nå alle mine rejsemål med offentlig transport. Det viste sig slet ikke at være så svært. Man kan fint komme rundt på øen med offentlig transport, selvom der ikke er mange afgange om dagen.

Launceston

Launceston er den næste største by på øen efter Hobart. Byen er et godt sted at tilbringe en dag.

Fra midtbyen går du på 10 minutter til Cataract Gorge. For at nå dertil, kommer du forbi en af de ældste broer på øen. Hvis du er heldig med vejret, ligesom mig, kan du se broen spejlet i vandet.

I naturområdet kan du gå en fantastisk tur gennem kløften med betagende udsigte over flåden og de årtier gamle træer. Du kan vælge en gåtur fra en time til timelange ture.

Bicheno

Fra Launceston tog jeg bussen til Bicheno. Det var en fantastisk tur gennem grønne dale med mange udsigte. Jeg skulle skifte bus i en lille by. Bussen ville komme 15 minutter senere. Om jeg kunne passe på posten som også skulle videre til Bicheno imens. Befolkingen er easy going og tillidsfuld. Det havde jeg tidligere allerede lagt mærke til. Også mens jeg gik en tur i Cataract Gorge, hilste de lokale på mig en del gange, og så kunne vi nemt stå en halv time og sludre sammen.

Vi ankom til Bicheno perfekt timet til solnedgangen. Efter en fantastisk solnedgang, var det tid til at spotte pingviner. Bicheno er en typisk lille tasmansk by, som er kendt for pingvinerne som kommer frem i tusmørke. Der tilbydes diverse guidede ture, men du kan også se dem helt gratis. Spørg på dit hotel eller i turistinformationen hvor pingvinerne er set det sidste stykke tid.

Pointen er dog, at de først kommer op på stranden når det lige er blevet mørkt. Og så er de ikke nemme at se. Det lykkedes dog at fange et par af dem i måneskinnet.

Udover pingviner, har Bicheno en Blow Hole, hvor du især ved solnedgang kan tage fantastiske billeder. Derudover kan du gå en tur langs kysten derfra. Følg blot de hvide pile på stenene.

Coles Bay

Efter to nætter i Bicheno, tog jeg bussen til Coles Bay. De fleste besøger Coles Bay på grund af det nærliggende nationalpark Freycinet.

Freycinet har mange flotte strande og bugte, hvoraf Wineglass Bay klart er den smukkeste. Desværre var der arbejde på gangstierne og var det ikke muligt at gå ned til stranden. Det var dog stadig muligt at nå til udsigtspunktet.

Heldigvis var der mange andre strande. En fordel af at være der om vinteren, er at du har stranden helt for dig selv. Og hvis det samtidig er godt 20 grader varmt er det ligesom at være i paradis!

Parken er et sandt paradis for vandreture. Der er korte ture på et par timer til flere dages vandreture. Derudover er der mange muligheder for at overnatte i parken. Der er et hotel, feriehuse og et antal campingpladser. Nogle campingpladser ligger enda ved stranden!

Bemærk at du skal betale for at komme ind i alle parker på øen. Det koster omkring 80 kroner per person eller 120 kroner per bil.

Hobart

Efter en dag i nationalparken, tog jeg bussen til øens største by: Hobart. Byen har kun 200.000 indbyggere, men føles på en eller anden måde som en meget større by. Jeg ville afsætte 3 til 4 dage til at besøge Hobart.

Udover den kompakte bymidte, havnen og det berømte kunstmuseum Mona, er du på ingen tid i naturen. Tag shuttlebussen til toppen af Mount Wellington og nyd den fantastiske udsigt over byen. Fra toppen kan du gå tilbage til Hobert på 2 til 3 timer. Du kan selvfølgelig også tage bussen tilbage. Især om vinteren er det en god ide, eftersom det kan blive meget koldt på toppen! En returbillet fra midtbyen koster 150 kroner og kan bestilles ved turistinformationen.

Udover Mount Wellington, er også Abel Tasman National Park, Mount Field National Park og Bruny Island rundt om hjørnet. Fra Hobart er der diverse guidede ture fra 100 dollar om dagen. Du kan også vælge kun at bestille transporten og selv inddele din dag.

Bruny Island

Jeg tog shuttlen til Bruny Island, fordi jeg gerne ville se The Neck og se om jeg kunne spotte den sjældne hvide wallaby. Denne albino wallaby findes kun på Bruny Island, på grund af manglen på rovdyr.

Shuttlebussen kører dig til Adventure Bay og koster 400 kroner. Det er en fin pris, eftersom den inkluderer en muffin og færgebilletten. Undervejs stopper den også ved The Neck: en af de mest berømte udsigte på Tassie.