Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
For at besøge Cookøerne, fløj jeg med Jetstar fra Sydney til Rarotonga via Auckland. Jetstar er et lavpris datterselskab af Qantas og er de seneste år vokset til en af de største spillere på det australske markedet. I denne anmeldelse, kan du læse mere om mine erfaringer med flyselskabet.
Denne artikel er en del af en serie om en lang rejse til Australien, New Zealand og Cook Øerne. Vi har tidligere bragt de første to artikler fra Brussels til Bangkok og videre til Sydney med Thai Airways. Introduktionen til hele rejsen kan du læse her. Fornyelig bragte vi også en guide med tips til Sydney, som blev fulgt af en anmeldelse af en indenrigsflyvning til Tasmanien med Virgin Australia. Vi sluttede med et en guide til Tasmanien.
Jetstar vs Air New Zealand
Jetstar er oprindeligt et australsk selskab, men er nu om dagen også en stor spiller i New Zealand og Asien, ikke mindst i Japan, Thailand, og Indonesien. I modsætning til moderselskabet, tilbyder Jetstar enorm billige billetter til Asien, Australien, New Zealand, og et antal øer i Stillehavet. En enkel billet med Qantas fra Sydney til Auckland koster hurtig 1.000 til 1.300 kroner, mens Jetstar tilbyder billetter fra 500 kroner. Dertil skal man dog regne udgifter for bagage og mad- og drikkevarer ombord. Og de løber hurtig op! Hos Jetstar kan det koste mellem 400 og 500 kroner for et styks bagage.
Da jeg ledte efter billetter til Rarotonga, kunne jeg vælge mellem Jetstar til 1.000 kroner, eller Air New Zealand til 2.000 kroner. Noget af en forskel! Og fordi jeg kun skulle rejse med håndbagage, passede Jetstar mig fint. Den fik jeg bestilt, og skulle først flyve til Auckland og efter et par timer, videre til Rarotonga.
På vej hjem, kunne jeg også flyve med Jetstar, men afgang var kl. 02:00 om natten med ankomst kl. 04:40 om morgenen. Så hellere betale det dobbelte, og flyve med Air New Zealand. Jeg endte med at købe en billet til lidt over 2.000 kroner uden bagage og måltid. Det er heller ikke længere inkluderet hos Air New Zealand. Men med en afgangstid kl. 08:00 om morgenen, var det en del gunstigere.
Check ind
Det var nemt at checke ind online på Jetstars hjemmeside. Jeg fik ikke et boardingkort, eftersom de skulle bruge yderlige informationer. Jeg fik dog tildelt et sæde ved midtergange på begge afgange, som jeg var meget glad for! Hos Jetstar skal du nemlig betale et gebyr for sædevalg, noget som jeg normalt ikke gør. Kun hvis jeg bliver tildelt et sæde i midten, vil jeg nogle gange betale ekstra for at vælge et sæde ved gangen eller vinduet. Priserne hos Jetstar er acceptable, 30 kroner for at vælge et standard sæde og 110 kroner for et sæde med ekstra benplads.
Lufthavnen i Sydney var forholdvis rolig den formiddag, også i Jetstars check ind område. Min bestillingsbekræftelse nævnte at jeg kun måtte tage et styks håndbagage på maks. 7 kg med ombord. Vægten målte dog 10 kg, men heldigvis gjorde medarbejdere ikke mere ved det.
I øvrigt er 7 kg håndbagage standard hos de fleste flyselskaber i Australien og New Zealand. Det er en del mindre end hos europæiske selskaber, hvor det oftest er 10 kg eller nogle gange helt op til 15 kg.
Efter håndbagagen blev vejet, spurgte medarbejderen om jeg havde et visum. Visum? Jeg havde da slet ingen behov for visum for New Zealand og Cookøerne? Det viste sig ikke at være nødvendig, men det gav lige et chok! Efter informationer om min hjemrejse fra New Zealand og Cookøerne blev indført i computeren, fik jeg mine boardingkort og kunne jeg forsætte til security.
Security og Sydney Airport
Det var også relativ rolig i sikkerhedskontrollen. Jeg skulle vente omkring 10 minutter. Også ved paskontrollen var det hurtig min tur. Hvis du har et hollandsk pas, foregår paskontrollen udelukkende elektronisk. Ingen stempel i passet desværre.
Den internationale terminal i Sydney Airport er meget overskuelig og ret kompakt. Jeg var i god tid ved gaten og var overrasket over at der ikke var nogen stole. Jeg kunne vel altid sidde på min kuffert!
Efter omkring en halv time, var det tid til at stige ombord. Boardingprocessen var velorganiseret i en striks rækkefølge. Først familier med småbørn, andre der skulle bruge assistance, og priority passagerer. Dernæst de bagerste rækker, så midten af flyet, og til sidst de forreste rækker. Ligesom hos Ryanair, kan du hos Jetstar betale for Priority Boarding, men jeg syntes ikke det var pengene værd.
Flyvning til Auckland
Om bord blev alle passagerer ønsket velkommen af kabinepersonalet. Boarding foregik hurtig og effektiv, fordi personaligt aktiv hjalp passagerene med at lægge bagage i bagagehylderne. Det viste sig dog at være forgæves. På grund af travlhed på lufthavnen, fik vi ikke lov til at tage afsted. Vi endte med at komme afsted med omkring 15 minutters forsinkelse. Kaptajnen var god til at holde os opdateret undervejs. Flyvningen til Auckland skulle vare omkring 3 timer og blev udført med en Airbus A320.
Oppe i luften, startede personalet med måltidsservicen. Jeg syntes priserne var i den høje ende. Jeg skulle betale 6 dollar for en kop te. Jeg syntes heller ikke at udvalget var særlig stor.
Det var i øvrigt muligt at bestille en varm måltid på Jetstars hjemmeside. En måltid inklusiv drikkevarer koster 15 dollar (omkring 75 kroner). Hele flyvningen føltes meget kommercielt, lidt som hos Ryanair. Hvert sæde havde reklamer og de kom adskillige gange forbi med tax-free varer og lodder.
Benplads
Jeg syntes mængden af benplads var ret fin. Især når man sammenligner med Ryanair eller Wizzair. Mine knæ var ikke presset op til sædet foran, noget som jeg har problemer med hos Ryanair og Wizzair.
Heldigvis var de tre sæder på den anden side af gangen ledige, og kunne jeg tage plads der. Der var desværre ingen underholdningssystem bygget ind. Det syntes jeg var ærgerlig. Det bliver til en lang flyvning på 3 timer uden underholdning. På længere internationale flyvninger tilbyder Jetstar tablets med deres eget underholdningssystem (mod betaling).
Flyvningen forløb uden problemer. Trods forsinkelsen i Sydney, ankom vi til tide i Auckland. Under hele turen og indflyvning til Auckland, gjorde kaptajnen sig umage at informere om flyvningen, vejret på destinationen og for at takke alle for at flyve med Jetstar.
Vi skulle stige ud på platformen og blev kørt til terminalen med en bus.
Ankomst i Auckland
Lufthavnen i Auckland er kompakt og overskuelig. Selvom jeg ankom fra Australien, skulle jeg igen igennem sikkerhedskontrol i Auckland. Kontrollen gik hurtig og på ingen tid var jeg i den internationale terminal. Jeg skulle vente 6 timer til mit næste fly til Rarotonga. Og det var ikke nemt! Lufthavnen er meget lille og der er kun få butikker og restauranter. Jeg havde sådan set kun et valg mellem Burger King og sushi. Nu elsker jeg tilfældigvis sushi, men jeg havde forventet et større udvalg på en international lufthavn.
Jeg fik også kun lov at bruge det gratis wifi i 45 minutter. Jeg kunne dog heldigvis underholde mig selv ved at sortere og redigere billederne.
Flyvning til Rarotonga
Efter små 6 timer, var tiden kommet: op til Cookøerne! Boarding var igen hurtig og effektiv. Heldigvis kunne vi stige ombord den næste Airbus gennem jetbroen.
Personalet var igen venlig og ønske hver eneste passager velkommen ombord. Omkring halvdelen af passagererne var locals. Kombinationen af altid glade øboere og turister gav en god atmosfære. Det var meget hyggelig ombord. På trods af tidspunktet på dagen, blev der snakket højt, sunget og grint. Denne gang var sæderne ved siden af mig ikke tomme. Der sad tre glade Cook øboere og jeg må indrømme at jeg aldrig har grint så meget ombord et fly.
Flyet tog afsted til tide (kl. 20.10) mod Cookøerne. Flyvningen skulle vare 4 timer og var planlagt til at ankomme kl. 02:10 om natten på Rarotonga. Kaptajnen fortalte os tit om hvordan flyvningen forløb. Det stillede jeg pris på, på grund af manglen af underholdningssystem.
Mængden af benplads var identisk til den sidste flyvning og god for et lavprisselskab. På den anden side, er der ikke megen plads at gøre med på en 4 timer lang flyvning. Det gør det ikke nemt at sove, hvis du ikke kan finde plads til dine ben.
Jeg var dog meget træt på grund at tidsforskel med Europa og faldt i søvn efter måltidservicen. Jeg vågnede først kort før landingen, mens personalet delte immigrationsformularer ud.
Ankomst Rarotonga
Små 30 minutter efter jeg udfyldte formularen, stod vi på jorden på Rarotonga. Direkte efter dørene blev åbnet, spredte den lumre tropiske luft sig i flyet. Og i terminalen sang den velkendte Jake Numanga for os. I 30 år har han hilset passagerer velkommen til øen.
Du kan læse mere om mit ophold på Cookøerne i min næste artikel her på Insideflyer.dk.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Roij Scholten fra vores søsterside Insideflyer.nl
Skriv et svar