Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lidt forsinket, men der er desværre ikke det helt store at skrive om for tiden, hvor det meste af det går med eksamensoplæsning.
Derfor tænkte vi at det kunne være hyggeligt at dele lidt billeder fra hverdagen på skolen. Altså billeder fra hele min uddannelse. Og jeg har taget en del, så jeg her kogt det ned til 30 billeder, hvor jeg nok skal forklare lidt til dem. Håber I vil synes om ideen og nyde de billeder jeg har taget 🙂
De forskellige links rundt omkring i teksten, linker til de pågældende artikler, jeg tidligere har skrevet. Der er det gerne forklaret lidt mere i dybden, hvis man er interesseret i at vide mere.
Galleri ‘Livet som pilotelev’
Ja, lad os starte hvor det hele begyndte. Her netop afsluttet min første solotur på single-engine på en lidt skyet fredag formiddag, på septembers sidste dag. Vejen havde været lang med en masse aflysninger inden, hvor jeg ellers skulle have fløjet solo, så det var lidt fedt endelig at komme op alene. Hos GreyBird får man sin første stribe når man går solo, og den påfører Ziggy her på min skulder.
Her lidt billeder fra de mange soloture jeg har fløjet. GreyBird giver muligheden for at komme rundt i hele kongeriget, og det skal selvfølgelig udnyttes. Turene er gået til Maribo, Roskilde, Sønderborg, Sindal, Esbjerg, Odense, Aalborg, Karup, Billund og Randers. Det har både været i høj sol og skyfri himmel, men der har også været ture hvor jeg var nødt til at ligge i 600 fod og kunne se 5 kilometer frem. Jeg har min favorit hos solskin, men det er også sjovt og udfordrende at komme ud i barskt vejr. Vi flyver cirka 50 timer solo, og det er som sagt ganske fri leg til hvor man vil flyve hen. Selvfølgelig inde for rimelighedens grænser. Den eneste lufthavn vi ikke flyver til, er Kastrup. Det er for dyrt, men er man villig til selv at betale, kan det sagtens lade sig gøre. Nogle fra skolen har været forbi i skolens twinflyver.
Under soloturene er man jo selv herre over havd man gør. Jeg har selv fløjet ned rundt om mine forældres hus på Fyn, og da de bor på landet, kan jeg overflyve i forholdsvis lav højde. (Ingen højdeminima blev brudt). Og da det var en lørdag, kunne de stå på græsplænen og se mig flyve over. Ligeledes har jeg også haft min højderekord i den lille flyver. Det skete under min sidste solotur, hvor vejret var perfekt. Jeg havde længe gået og tænkt på at det ville være fedt at komme op i 10.000 fod (3 km) højde. Og da det var min sidste solotur, og sidste chance for det, gav jeg lidt ekstra gas, og hæv tilbage i håndtaget, indtil højdemåleren læste 10.000 fod. En super fed oplevelse.
Mens vi flyver på den lille, skal vi også lære at flyve om natten. Og kan man komme afsted lige før solnedgang, får man en super flot tur. Normalt flyver vi kun omkring lufthavnen og Djursland når vi flyver nat.
Mens vi flyver på single-engine skal vi jo helst kunne se hvor vi flyver hen. Derfor holder vi altid godt øje med vejret og undgår at flyve ind i byger, hvor sigtbarheden kan blive reduceret kraftigt. Når vi flyver VFR, (Visual Flight Rules) altså efter det vi kan se, har vi altid et flyvekort med. På det er tegnet byer, master, togbaner, højspændingsledninger, åer og meget andet, som man kan flyve efter visuelt. Det er også her vi tegner ruten ind som vi skal flyve.
Kommer man ind til nogle at de lidt større pladser, så som her i Aalborg, kan man komme ud for at man får en lidt større flyver til at vente på en. Her er det en Norwegian 737 i Aalborg, der venter på at jeg kommer ind for at lande. For at vi ikke skal forsinke den kommercielle trafik alt for meget, har de gerne altid første ret. Men da jeg er ved at lande, bliver han nødt til at vente på mig. Tårnet spørger dog oftest om man er i stand til at lave en hurtig anflyvning, så man ikke forsinker trafikken alt for meget.
En del af det at være på skolen, betyder også at man er tæt på de fly der kommer forbi. Og hvis der er mulighed for det, forsøger vi altid at komme så tæt på som muligt. Normalt holder de på den side af standpladserne, hvor vi også har adgang til. Ellers plejer vi at spørge det crew der er med flyveren om vi må tage et hurtigt kig. Og normalt plejer de gerne at sige ja.
Tæt på de store. I det jeg har fået arbejde i Aarhus Lufthavn, har jeg fået en større mulighed for at komme tæt på de helt store flyvemaskiner. Normalt skal jeg ud med papirer til cockpittet inden afgang, og det gør at man kommer tæt på. I sommers var vi også på besøg hos Aalborg Flyvestation, hvor vi fik en rundvisning af deres redningshelikopter og Herculessen. En meget imponerende og lærerig tur.
Jeg har ligeledes siddet en del på jumpseat, når jeg er ude og flyve. To ture til Dublin med DAT’s ATR og en tur til Malaga med SAS Airbus, hvor jeg fik lov til at sidde på jumpseat under start og landing. En super fed og lærerig oplevelse, og super fedt at snakke med piloter ude i den virkelige verden, som kan komme med gode råd til når man engang selv er færdig.
Skolen bliver nogle gange inviteret til Airshow, og spurgt om de vil kigge forbi i deres maskiner. Til det vil de også gerne have elever med, som kan snakke med folk der har spørgsmål til uddannelsen. Jeg har været med til to airshows, hhv. i True Svæveflyverplads og Roskilde Airshow. Det har begge gange været super interessant, og der har været mulighed for at se en helt masse fly, som man normalt aldrig ser. Så det kan kun anbefales at tage til et airshow, hvis man er lidt vild med flyvning.
Til sidst den store flyver. Dog ikke helt så stor, som man normalt flyver, men stor nok til os, for nu. Her flyver vi 105 timer i alt slags vejr. Modsat den lille, kan vi flyve i skyer, tyk tåge og om natten, uden egentlig at vide hvor vi er. Det har vi tårnet til at fortælle os, og de kan altid guide os ind til pladsen. Vi flyver på de skærme i ser på nogle af billederne, hvilket stort set alle store fly bliver designet med idag. Vi øver mange fejl, bla. motorfejl- og brand, skærmene kan gå ud, og elektriciteten kan også nogle gange være i stykker. vi lærer alle disse fejl, da vi skal vise til vores endelige prøve, at vi er i stand til at håndtere dem.
Nogle gange kan det dog også gå rigtig galt. Da jeg skulle ud og flyve sammen med Mickey fra mit hold, ville hjulene ikke ud da vi skulle til at lande. Det viste sig at kontakten i håndtaget var gået i stykker, og vi var derfor nødt til at finde nødprocedurebogen frem. Vi skulle herefter hive i de håndtag, som vises på billedet over. Herefter lyste lampen rød, og derefter grøn, da de var nede og låst. Så det endte ikke helt galt, men det var en rigtig nødsituation.
Jeg håber det har været interessant med en lille ‘follow up’ på hvad der er sket i løbet af det sidste 1 1/2 år. Normalt plejer det ikke at være så spændende at se andres billeder, men jeg håber I har nydt det, og fundet det interessant at læse om. De forskellige links rundt omkring i teksten, linker til de pågældende artikler, jeg tidligere har skrevet. Der er det gerne forklaret lidt mere i dybden, hvis man er interesseret i at vide mere.
Som altid, er I velkomne til at stille spørgsmål. Enten her som kommentar eller på forummet. I kan også kontakte mig direkte på Insideflyer eller Instagram. I kan som sagt følge mig på Instagram: Søg efter @Pilot_Noehr
Det er rart at vide hvad det har kostet Marc Nøhr at komme så langt, som han er i dag?
Og hvad kommer det til at koste yderligere, for at nå det mål han har?
Desværre er mange af vores drømme knyttet til tegnebogens størrelse hos de fleste og derfor bliver drømme om at være pilot bare en drøm, som man kan få opfyldt, når man sover.
Håber på at få et konkret svar med angivelse af hvilken status Marc har i dag og hvilke han drømmer om og hvornår han regner med at få sin absolutte drøm opfyldt og hvad han har budgetteret med, at det vil koste at nå denne drøm…!
Hej Qamar. Jeg vil komme ind på emnet og besvare dine spørgsmål i min næste artikel, som kommer ud i morgen (mandag d. 5/2)
-Marc
Så er artiklen med lidt økonomi publiceret: https://insideflyer.dk/dagbog-pilotstuderende-uge-76/