Sidder og skal indsende et krav om EU261 erstatning til SAS, men bliver i tvivl om, hvad jeg skal angive i formularen... Situationen: Jeg skulle flyve ARN-OSL-AAL med kort tilslutningstid i OSL. Flyet fra Stockholm kom sent afsted, og da jeg kom til Oslo var der ikke skyggen af noget fly til Aalborg at se nogen steder. I formularen for ansøgning om erstatning kan man vælge følgende muligheder: "Missed connection", "Delayed" og "Cancelled" fly. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle vælge, så ringede til SAS for at spørge. Efter lidt roden frem og tilbage meldte agenten tilbage, at flyet var blevet aflyst, så jeg burde vælge "Cancelled". Jeg fik derefter en tanke om at kontrollere afgangen på nettet, men på flere flight tracker sites står der, at flyet faktisk afgik fra Oslo og landede i Aalborg. Jeg ringede derfor til SAS igen, men den andre agent sagde også, at flyet var blevet indstillet kort før afgang. Så hvad skal man nu tro på? Det spiller ikke nogen rolle for størrelsen på erstatningen, for jeg blev over 3 timer forsinket på vejen, da jeg først måtte ned til Kastrup for så at kunne komme op til Aalborg. Er oplysningerne på flight tracker siderne til at regne med, og har SAS således kludder i deres oplysninger, eller er det flight tracker siderne, der er utilregnelige? De kan ikke både have ret.
Når det er en historisk flyvning (altså ikke planlagt) vil jeg mene at trackingsider er meget pålidelige. Har du flynummer og dato?
https://www.flightradar24.com/data/flights/sk1921#32f4023b Flyet lettede 17.48 og landede 18.36, og blev fløjet med ES-ATJ. Så den begrundelse at flyet var aflyst må de altså længere ud på landet med. Tre andre kilder, som bekræfter samme tider (+- et par minutter): https://www.flightera.net/da/flight...+Airlines-Oslo-Aalborg/SK1921/ENGM/2023-11-24 https://www.flightaware.com/live/flight/SAS1921/history/20231124/1650Z/ENGM/EKYT https://www.radarbox.com/data/flights/SK1921/2069599027
Det var jo også, hvad jeg kom frem til, at flyet faktisk afgik stort set efter planen. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg så får at vide, at det var blevet aflyst. Er det bare en fejlregistrering hos SAS, eller kunne de have noget ud af at give mig forkerte oplysninger? Min første tanke var, at der kunne blive bøvl med erstatningen, hvis jeg i erstatningsformularen angiver, at flyet var aflyst, og så kommer der en back-office nisse og siger, at det fly skam fløj helt efter planen. Men det vil jo ikke være første gang, at der i så fald bliver brok med SAS over en erstatningssag....
Lige umiddelbart vil jeg sige, at du skal angive det som "missed connection", da det jo rent faktisk var det du oplevede uagtet om det sidste fly så blev aflyst eller var fløjet - bare uden dig. Hele miseren starter jo med at flyet fra ARN er forsinket til at starte med og det skaber så den efterfølgende snebold-effekt.
Nu er spørgsmålet så, om man skal vælge at få kompensationen som kontanter eller voucher. Jeg skal såmænd nok nå at komme ud at rejse med SAS igen, og 100% oveni er jo nok værd at tage med. Men findes der nogle hager med vouchers, udover at de udløber efter et år?
Jeg mener også, at du kan vælge at få EuroBonus point. Jeg kender ikke SAS voucher - men fik en voucher hos Turkish Airlines, hvor der var 2 betingelser, jeg ikke havde forventet: Den kan kun bruges til at købe en billet til mig selv (eller mig selv og et barn). Så ikke noget med at købe en rejse til hele familien. Voucheren kan højst bruges til at købe 2 billetter.
Umiddelbart ingen andre begrænsninger tror jeg. Men ja, de udløber efter et år, og det er umuligt at forlænge dem - jeg forsøgte forgæves i oktober. Jeg brugte mine vouchers til mange forskellige køb, så der er heller ingen begrænsning ift antal flyrejser, som Henry nævner for Turkish. Jeg brugte de sidste 600 kr af voucheren til at betale for biobrændstof for min rejse, hvilket gav ekstrapoint, for at undgå de sidste kroner gik til spilde.
I dette tilfælde kan jeg vælge at få 25.000 point (250 EUR), hvilket jo kun lige rækker til en billet til Danmark. Så det er nok den mindst attraktive løsning, også fordi det ofte er ganske skralt med bonusbilletter fra Stockholm.
Nogen som ved, om disse point tæller med i MasterCardets "Fly Premium Status"? 25.000 EuroBonus point eller 250 Euro giver jo en pris på 1 eurocent per point. Det er vel en OK pris - hvis man ellers kan finde noget at bruge pointene til. Men hvis du kan få en voucher på det dobbelte beløb (500 euro), ville jeg klart foretrække det.