En dag som pilot ved Greybird

Poster i 'REJSEBESKRIVELSER' oprettet af Peter Krogh Frausing, 1/6/17.

Tags:
  1. Peter Krogh Frausing

    Peter Krogh Frausing Co-Editor

    Beskeder:
    1,276
    "Synes godt om" modtaget:
    2,123
    Point:
    113
    I dag havde jeg fornøjelsen af at være "Pilot for en dag" hos Greybird pilotskole i Aarhus (Tirstrup) - en mulighed som jeg havde fået i forbindelse med en konkurrence som skolen kørte igennem deres Facebookside.



    Dagen startede kl. 9 i skolens lokaler, hvor en af de to instruktører bød velkommen, og forklarede basics i flyvning, imens formaliteter blev udfyldt, og et rundstykke blev indtaget. Vi var et hold på syv der skulle ud og flyve i dag - alle mænd, og kæmpe flytosser i forskellige afskygninger.

    Skærmbillede 2017-06-01 kl. 20.05.52.png

    På fulde maver, og en lektion i flyveteknik klogere, satte vi os ud i vores respektive fly med instruktør, og blev spændt godt fast, ligesom intercom systemerne blev kalibrerede til den enkelte.

    Herefter fik vi startet motorene på de små 2-personers Tecnam P2002JF Sierra-fly, og rullede imod startbanen - et fly styres på jorden med pedalerne i bunden af flyet, og ikke med "rattet" - en noget speciel følelse at navigere med fødderne! Flyet styres desforuden ikke med et "rat" men med en "pind", og bare for at gøre det hele lidt mere kompliceret skulle jeg styre med venstre hånd o_O

    IMG_1855.JPG

    Vi kaldte op til tårnet, og blev clearet til at rulle ud på taxivej Wiskey, og vente på at et Sun-air fly kom af banen, før vi endelig kunne lette fra bane 28R. Med et snuptag, og på blot få sekunder var vi i luften, og den ultimative frihed lå i en pind imellem mine ben (og nej, den skulle ikke misforstås :p)

    Jeg fløj ud over det sydlige Djursland, hvor jeg lå og lavede forskellige drej, og man får g-krafterne at føle. Udsigten var fantastisk på denne torsdag, hvor vejret helt klart var i min favør! Jeg kunne følge med på radioen i, hvordan Nordic Seaplanes tjekkede ind på frekvensen, og SAS-maskinen fra København fik landingsinstruktioner.

    IMG_5063.JPG

    Efter godt en halv times flyvetid bad vi om landingstilladelse, og vi blev godkendt til at line up, men en ATR-72 fra SAS havde førsteprioritet, og måtte altså lande først. Jeg lå i et par minutter på afstand af SAS-flyet, og betragtede det under landingen. Med flyet af banen blev det endelig min tur til at lande, og jeg lagde stille og roligt an til landingen - turbulensen blev mere intens eftersom jeg nærmede mig jorden, og instruktøren tog over de sidste par meter ned.

    IMG_5967.JPG

    Vi taxiede stille og roligt tilbage til standpladsen, og min flyvetur konkluderede her, med et håndtryk fra instruktøren, og en god følelse i maven over en fed oplevelse!

    IMG_5167.JPG

    Efter flyveturen sørgede @Marc Nøhr for en rundtur i kontroltårnet, også et super fedt besøg, og tak for det Marc!!!
     
    Ali Taran, asf, SophieHendriksen og 13 andre "Synes godt om" dette.
  2. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,643
    Point:
    113
    Schwert, Ulrik og Henry "Synes godt om dette"

Del denne side