Firenze

Poster i 'DESTINATIONER' oprettet af T4L, 9/10/19.

  1. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,052
    "Synes godt om" modtaget:
    4,476
    Point:
    113
    Oktober er en populær og rigtig dejlig måned for at komme afsted til Toscana. Der ligger en af de nok mest besøgte byer i Italien. Så lad os starte en Firenze tråd og dele vores oplevelser og erfaringer. Jeg var der i starten af juli måned og vil i denne omgang bidrage med min hoteloplevelse.

    I år jagter jeg Globalist status hos Hyatt. Så jeg tjekker altid om der er nogle Hyatt hoteller, lige meget hvor jeg nu skal hen. I Firenze har Hyatt ikke nogen egne hoteller, men i kraft af marketingaftalen med Small Luxury Hotels er der en række SLH hoteller, der kan bookes gennem Hyatt som tæller som statusoptjenende. Problemet er bare at Hyatt sælger dem allesammen til en væsentlig højere pris end andre steder. Det havde jeg ikke lyst til. Ingen af de andre kendte hotelkæder havde noget prismæssigt fornuftigt at tilbyde heller. Så jeg kiggede på andre muligheder. Valget faldt på Hotel Milu https://hotelmilu.com.

    Beliggenheden lige ved siden af Palazzo Medici på Via de Tornabuoni, hvor man hurtigt kan få tiden til at gå med at beundre de mange berømte designers vinduesudstillinger, er helt i top. Der er ikke særlig langt at gå til det meste, alle guides siger man skal se i Firenze.

    Vores værelse var ikke særlig stort, men meget pænt og moderne.
    IMG-4319.JPG
    IMG-4322.JPG

    Hotellet har en lille lounge på den øverste etage med en stor udendørs terrasse, hvor man kan få gratis vand og kaffe hele dagen. Det er også her der serveres morgenmad og det er også på denne etage hotellet har nogle få værelser der var hovedgrunden til at jeg gerne ville bo på netop dette hotel: værelser med egen balkon. Jeg elsker balkoner! Balkonen var bestemt heller ikke nogen skuffelse, tværtimod.
    IMG-4320.JPG
    IMG-4321.JPG

    Hotellet har også noget lidt specielt til dem der er til kunst. Hele trappeopgangen er nærmest et lille kunstgalleri.
    IMG-4326.JPG
    IMG-4327.JPG
    IMG-4328.JPG
    IMG-4329.JPG
    IMG-4330.JPG
    IMG-4331.JPG

    Jeg glæder mig til at høre om andres erfaringer i og med Firenze. Jeg skal nemlig afsted igen i weekenden. Måske har I nogen gode tips og tricks?;)
     
    Nielspg, Convict, HenrikM og 11 andre "Synes godt om" dette.
  2. Peter F.

    Peter F. VIP medlem

    Beskeder:
    590
    "Synes godt om" modtaget:
    1,771
    Point:
    93
    Fin tråd, - jeg har længe godt kunne tænke mig at besøge Firenze. Men hver gang jeg fordyber mig i emnet, støder jeg på, at der er tale om en af de ret så overrendte steder i Europa... :oops: Så måske nogle tillige kunne have et tip om, hvornår på året det er godt at besøge denne by? :)
     
    T4L og Henry "Synes godt om" dette.
  3. Kenneth K

    Kenneth K SAS Diamond, Hyatt Globalist, Lufthansa Senator

    Beskeder:
    1,098
    "Synes godt om" modtaget:
    4,319
    Point:
    113
    Har besøgt Firenze et par gange, min skrædder har butik og værksted i Prato: http://www.francescoguida.it/it
    De sidste par gange har vi boet på et hotel i selve Firenze som vi har været godt tilfredse med, har også kigget på Hyatts hoteller og som T4L skriver så er de prissat for højt til at kunne svare sig.
    Hotellet vi har brugt er: https://www.palazzocastri.com og nok også den jeg booket igen når jeg skal derned om 14 dage på en billet købt under F&F kampagnen fornylig, direkte til Firenze og så hjem fra Bologne, togturen tager ca. 45 min og hotellet ligger 10 min. gang fra banegården.
     
    PENSIONISTEN, T4L, Peter F. og 1 anden person "Synes godt om dette".
  4. Kenneth K

    Kenneth K SAS Diamond, Hyatt Globalist, Lufthansa Senator

    Beskeder:
    1,098
    "Synes godt om" modtaget:
    4,319
    Point:
    113
    Fik booket Pallazo Castri i går, sad og surfede lidt rundt og de billigste jeg hidtil havde fundet var på mellem 1900,00 og 2250,00 DKK indtil jeg fandt over Trip.com hvor jeg kunne booke samme værelse med morgenmad for $185.
    Tager nogle fotos til tråden mandag.
     
    PENSIONISTEN, T4L, Henry og 1 anden person "Synes godt om dette".
  5. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,052
    "Synes godt om" modtaget:
    4,476
    Point:
    113
    Jeg har lige haft en desværre noget trist oplevelse i Firenze. Jeg havde booket et 3-dages ophold på Villa Tolomei, et hotel som ligger lidt op i bakkerne med fantastisk udsigt over Firenze. Vi har boet der en gang før og var egentlig ret godt tilfredse. Opholdet var booket gennem Amoma. Mange af jer ved sikkert at Amoma for nylig er gået konkurs. Da jeg læste om krakket i medierne, kontaktede jeg straks hotellet for at høre om vores (forudbetalte) booking var intakt. Det fik jeg en skriftlig bekræftelse for. Men da vi ankom på hotellet, fik vi så alligevel at vide at vores booking var blevet annulleret dagen efter at jeg havde mailet med hotellet. Men vi skulle ikke være ked af det. Vi kunne stadigvæk få værelset, vi skulle bare betale deres "daily" rate, som selvfølgelig var en del højere end den rate vi allerede havde betalt. Vi prøvede at forhandle og få dem til at give os lidt rabat, men uden held. Man kan så godt spørge sig selv om, hvorfor hotellet ikke havde kontaktet os efter bookingen var blevet annulleret, sjovt nok præcist en dag efter at jeg havde skrevet til hotellet for at få en bekræftelse. Det hævdede de i hvert fald. Man kunne nemt komme ti at tro at de ville lokke os hele vejen til hotellet og så ikke have mange alternativer end bare at blive og betale en høj pris for det. Men det havde vi ikke lyst til.

    Vi var to par som havde booket 2 værelser og det er ikke helt nemt at finde noget fornuftigt samme dag i oktober i Firenze. Det var her at @Kenneth K kom til undsætning. Jeg huskede hans anbefaling i tråden a Palazzo Castri og tjekkede så deres hjemmeside. Desværre havde de kun et værelse tilbage. Men vi bookede det og tog en taxa til dette hotel midt i byen. Vi forklarede receptionisten vores situation. Hun nikkede forstående, rokerede lidt rundt på eksisterende bookinger og vupti, så var der et værelse nummer 2 til os.

    Opholdet blev så helt fantastisk. Hotellet er some en lille oase midt i byen med en dejlig lille have uden nogen som helst støj. Jeg blev meget begejstret for deres indoor/outdoor jacuzzi som har et hav af forskellige bobler som kan tændes for. Kanonsjovt! Så, Kenneth, tusind tak for denne anbefaling!

    IMG-4757.jpg IMG-4758.jpg
     
    asf, PENSIONISTEN, Nielspg og 11 andre "Synes godt om" dette.
  6. Kenneth K

    Kenneth K SAS Diamond, Hyatt Globalist, Lufthansa Senator

    Beskeder:
    1,098
    "Synes godt om" modtaget:
    4,319
    Point:
    113
    Jamen det var så lidt, jeg boede på hotellet i sidste uge og på deres hjemmeside kunne jeg få et værelse til ca. 2.200,00 DK men fandt samme værelse på Trip.com til $184.00 :)
    Og, ja det er en lille oase, kanongodt morgenmad, lækker lille have midt i byen med en udendørs/indendørs pool og et supervenligt personale.
    500 meter til den centrale togstation hvor der hver halve time kører hurtigtog til Bologne og derfra flyver SAS dagligt til CPH.

    Dejligt at de tog sig godt af jer T4L
     
    PENSIONISTEN, Calle77, Peter F. og 3 andre "Synes godt om" dette.
  7. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,052
    "Synes godt om" modtaget:
    4,476
    Point:
    113
    Nu skal man jo ikke kun bo et sted når man er på ferie, men man skal også spise og helst godt! Det siges at man ikke kan få et dårligt måltid i Italien. Det er måske rigtig nok, men der findes trods alt efterhånden en del meget turistede restauranter i Firenze som ikke føles så "ægte".

    Et af mine absolutte favoritsteder i Firenze er Enoteca Pitti Gola e Cantina. Det ligger lige overfor Palazzo Pitti. Vejret plejer at være dejligt i oktober. Her kan man få sig et bord i solen og se al slags mennesker fra hele verden gå forbi, mens man nyder god vin og lidt lækkert at spise.
    IMG-4767.jpg
    IMG-4768.jpg
    IMG-4769.jpg
    IMG-4770.jpg

    Trænger man til en god, gammeldags italiensk trattoria, kan jeg anbefale
    Cammillo. Den ligger meget tæt på Ponte Vecchio på Altrarno, som det hedder, den "anden" side af floden. Da vi spiste frokost her, var der langt flere italienere end udlændinge. Er det ikke et godt tegn? Det er trøffelsæson i Italien og her kunne man få en dejlig tagliatelleret med smør og trøfler til 40 Euro.

    Den var lækker, men langt fra min bedste trøffeloplevelse. Den var denne ret med dobbelt så mange trøfler og til kun 34 Euro.
    IMG-4776.jpg
    Men det var ikke i Firenze. Man skal køre i ca. 2 timer hele vejen til Montalcino. Til gengæld får man så også serveret nogle dejlige glas lokal Brunello samtidig. Det bliver ikke meget bedre!
     
    Senest redigeret: 1/11/19
    PENSIONISTEN, klausbm, Kenneth K og 4 andre "Synes godt om" dette.
  8. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,052
    "Synes godt om" modtaget:
    4,476
    Point:
    113
    Henry "Synes godt om" dette.
  9. T4L

    T4L VIP medlem

    Beskeder:
    1,052
    "Synes godt om" modtaget:
    4,476
    Point:
    113
    Det er længe siden nogen har skrevet om Firenze. Rejser folk ikke mere? ;) Jeg var afsted igen for halvanden måned siden og det var total rejsekaos at komme væk derfra igen. Det lykkedes til sidst. Fordi vi skulle videre til Tyskland havde vi brug for en negativ coronatest. Den kan laves på nogle bestemte apoteker i Firenze til 15 euro, sådan set en okay pris. Jeg fik meget ondt af en ældre amerikansk herre, som var troppet op for femte gang til testen, fordi han så gerne ville rejse hjem igen. Positiv igen. Fanget i Firenze. Ikke det værste sted, hvis det nu skal være sådan. Men godt at USA har afskaffet testkravet nu!

    Enoteca Pitti Gola e Cantina som jeg skrev om i post #7 var stadigvæk dejlig. Her et par frokost lækkerier:
    IMG-9047.jpg
    IMG-9048.jpg

    Normalt tænker man ikke så meget på fisk når man spiser på restaurant i Firenze. Men vi skulle ud at spise med et italiensk vennepar og konen elskede fisk. De var heller ikke i tvivl om hvilken restaurant det skulle være: Marina di Santo Spirito. Jeg må sige det var en kæmpe succes. Se selv billederne:
    IMG-9061.jpg
    IMG-9062.jpg
    IMG-9063.jpg
    IMG-9064.jpg
    IMG-9065.jpg

    Hvis man er i Firenze og trænger til noget fisk, så kan denne restaurant bestemt anbefales!
     
    asf, klausbm, Jeblin og 6 andre "Synes godt om" dette.
  10. Kenneth K

    Kenneth K SAS Diamond, Hyatt Globalist, Lufthansa Senator

    Beskeder:
    1,098
    "Synes godt om" modtaget:
    4,319
    Point:
    113
    Tak, den er noteret!
     
    T4L og Henry "Synes godt om" dette.

Del denne side