Norwegian med 15 procent passagervækst i april

Poster i 'PRESSEMEDDELELSER' oprettet af Henrik Olsen, 5/5/17.

  1. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,643
    Point:
    113
    Norwegians trafiktal for april viser, at godt 2,6 millioner passagerer fløj med selskabet denne måned, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Tallene påvirkes positivt af påsketrafikken.

    I alt 2.638.229 passagerer fløj med Norwegian i april, hvilket er 336.188 flere end i samme måned sidste 2016. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 22 procent og kapacitetsvæksten (ASK) steg med 19 procent. Belægningen var på 86,6 procent, op 2,1 procentpoint. Det faktum, at påsken i år var i april mod marts sidste år, påvirker tallene positivt og medfører en større procentvis stigning, end det normalt ville have været.

    ”Det er glædeligt, at flere vælger at flyve med Norwegian. Væksten fortsætter internationalt, hvilket er vigtigt for selskabets internationale ekspansion og værdiskabelse samt gør os i stand til at etablere nye arbejdspladser”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

    Norwegian gennemførte 99,4 procent af de planlagte flyvninger i april. Punktligheden var på 78,5 procent.

    Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2017. Selskabet har sat to fabriksnye Boeing 737-800 i trafik denne måned. I alt får Norwegian leveret ni Boeing 787-9 Dreamliner, 17 Boeing 737-800 og seks Boeing 737 MAX i år. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

    Faktaark:

    upload_2017-5-5_14-27-34.png
    Link: http://media.norwegian.com/dk/#/documents/trafiktal-april-2017-67057
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  2. Schwert

    Schwert Grumpy old men RULES!!!

    Beskeder:
    1,955
    "Synes godt om" modtaget:
    5,599
    Point:
    113
    4000 af 16000 flyvninger var forsinket, af alle var kun Thomas Cook ringere end Norwegian - såååååå deeeeeet o_Oo_Oo_O
     
    MaHA, Nj4220 og Henry "Synes godt om dette"

Del denne side