En tur til Madrid med SAS i SAS Plus og en overnatning på Radisson Blu Madrid Prado på en af de sidste dage i maj er bestemt ikke noget kedeligt sted. Der er udsigt til varme, god mad og billige vine på denne korte weekendtur. Madrid er ligesom Barcelona en dejlig by at besøge i forsommeren eller sensommeren da klimaet er godt, men man bør generelt holde sig væk fra de Sydeuropæiske storbyer hen over sommeren grundet varmen, der kan blive nærmest ubehagelig. Denne tur til Madrid var en kort arbejdstur en fredag og så et valg om at besøge hotellet Radisson Blu Madrid Prado, som jeg endnu havde haft fornøjelsen af at prøve. Det er et lille mål for mig at besøge så mange hoteller i Club Carlson kæden som muligt og derfor betød dette en overnatning i det centrale Madrid og en mulighed for en god lang aften gåtur rundt i centrum. Hotellet lå i cirka 10-15 minutters gang fra mange central attraktioner i Madrid. Turen med SAS og SAS Plus var et bevist valg da jeg bookede billetten. Grunden var at prisforskellen mellem SAS Go og SAS Plus var helt nede i dkk 350,- og da jeg så fik mulighed for lidt mad på turen, samt det vigtige argument at der er 200% optjening af EuroBonus point, var beslutningen simpel. Oversigt: Introduktion: En tur til Madrid med SAS i SAS Plus og en overnatning på Radisson Blu Madrid Prado <- denne artikel Rejsebeskrivelse: En morgenflyvning fra København til Madrid med SAS i SAS Plus Rejsebeskrivelse: En overnatning på Radisson Blu Madrid Prado Lounge Review: Sala VIP Puerta Del Sol Lounge i Madrid Lufthavn Rejsebeskrivelse: En flyvning midt på dagen fra Madrid til København i SAS Plus Read the whole post here.