København-Boston på engelsk og fransk

Der er jo en første gang for alting, og denne rejse skulle så blive min første tur med Dreamlineren. En billet på business class med AirCanada til Boston via Toronto blev booket til en pris på lige godt 10.000 kroner, og det må jo siges at være i orden. I første omgang skulle kun udturen have foregået ombord på Dreamlineren, men held i uheld gjorde at det skulle ændre sig...

AirCanadas afgang fra Kastrup til Toronto er kl. 12.15, og det var derfor ikke nødvendigt at stå alt for tidligt op hvilket jo er meget behageligt. Check-in hos AirCanada var ret hurtigt overstået og det var herefter blot et spørgsmål om at komme igennem security. Som SAS Guld medlem kunne jeg gå igennem SAS Fast Track, men ellers skulle Air Canada passagerer også kunne anvende CPH Express. Security var dermed hurtigt overstået og der kunne således også lige blive tid til en lille pre-departure morgenmad i SAS Gold loungen. Der var rimeligt godt fyldt op i loungen denne onsdag selvom det var midt i sommerferien, men det generede nu ikke. Jeg havde egentlig troet at turen igennem paskontrollen i C-fingeren ville tage længere tid fordi der er rigtigt mange afgange lige efter kl. 12. Men det gik nu også ret hurtigt, så alt i alt gik turen igennem Kastrup egentlig meget smertefrit. Det er altid en fornøjelse når man bare synes at det hele glider derudaf.

Boeing 787-800 i traditionel AirCanada bemaling:


København er faktisk en af kun en håndfuld europæiske lufthavne som Air Canada betjener med Dreamlineren, og det er jo altid fantastisk lækkert at komme til noget som er næsten helt nyt. Business-kabinen er meget lys og rummelig da der blandt andet ikke er bagagehylder i midten af kabinen. Det lavere loft i den forreste del af kabinen skulle angiveligt dække over et hvilerum for personalet som skulle få adgang til dette via en trappe ude i galleyet.



Også ved take-off mærker man at Dreamlineren er et fly der adskiller sig lidt fra andre. Jeg kunne nærmest ikke mærke at flyet løftede sig fra jorden og støj var der ikke meget af, men alligevel gik der ikke længe før det befandt i cirka 40.000 fods højde. Det er en lidt underlig fornemmelse at sidde sådan lidt skråt i forhold til flyveretningen hvilket man gør i business class på AirCanada's Dreamliner, hvor alle sæderne er sat på skrå.

Sædet er også ganske fint og pladsmæssigt er der ikke noget at klage på. Jeg kunne i hvert fald også fint ligge fladt ned uden at støde fødderne mod noget (er 183 cm. høj). Sædet kan indstilles i alle led og har også en ganske let massagefunktion indbygget i ryglænet. Der er god plads til aflægning af personlige ting, blandt andet i det lille rum som findes i konsollen. Her findes også USB-stik til eksempelvis opladning af mobiltelefoner m.m. samt controller til IFE systemet der også kan styres via touch screen. Sædet styres på et særskilt panel som findes ved siden af sædet. Øverst ved sædet findes også en lille læselampe. Amenity-kittet er rimelig standard men ganske OK og leveres i en lille mappe-lignende taske. Derudover udleveres efter afgang et noise cancelling headset hvis ikke man allerede skulle være i besiddelse af et sådant.



IFE-anlægget fungerede ganske fint bortset fra at det på et tidspunkt var svært at få slukket skærmen. Om det var derfor at anlægget undervejs på turen blev genstartet ved jeg ikke, men ellers fungerede det fint. Jeg brugte det dog ikke ret meget ud over at lige tage et hurtigt kig rundt i de forskellige kategorier. Indholdsmæssigt synes jeg ikke lige at der var så meget der fangede min interesse, men jeg var heller ikke rundt om alt i systemet. Systemet har også mulighed for at foretage bestilling af forskellige ting men det fik jeg dog ikke afprøvet. Skærmen er ganske fin og i passende størrelse.



Der er desværre ikke WiFi ombord på AC's Dreamliner hvilket måske godt kan undre en når det er så nyt et fly.


I luften kom vi, hvorefter serveringen kunne begynde. AirCanadas service var faktisk nærmest en tro kopi af hvad jeg havde oplevet året før ombord på en interkontinental flyvning med United. Inden middagen blev der serveret en lille drink og varme nødder (og før afgang havde de selvfølgelig også serveret den obligatoriske pre-departure drink). Forretten bestod af en lille salat med vinaigrette og en lille let fiskeanretning med laks og en hvid fisk. Men velsmagende var det, serveret med et glas mousserende vin til. Til hovedretten havde jeg valgt en anretning med kylling som også smagte ganske udmærket og afslutningsvis blev der serveret dessert og ost samt kaffe og avec. Alt var ganske OK.

Forretten:


Hovedret:


Dessert og kaffe:



Efter serveringen blev lyset dæmpet og vinduerne blev blændet næsten helt ned så der var mulighed for at kunne sove. Undervejs på turen gjorde kaptajnen på et tidspunkt opmærksom på at vi befandt os over det sydlige Grønland, og der blev således også lige lejlighed til at lade sig betage af den grønlandske natur med de uendelige mængder af is:





Ca. halvanden time før ankomst blev det sidste måltid serveret. En lille kold anretning med kalkun (røget, tror jeg) og pasta samt salat og drikkevarer efter eget valg. Ganske velsmagende og lækkert, til trods for at kalkun jo kan være noget af det sværeste at tilberede så det ikke bliver tørt og smagsløst.




Ellers forløb turen ganske gnidningsløst og vi ankom til Toronto ca. en halv time før planlagt tid. Personalet ombord var meget venligt og smilende og ydede alle en udmærket service. Da det jo er et canadisk flyselskab foregår alt selvsagt på både engelsk og fransk (heraf også titlen på denne historie), og kommer man til steder som Montreal m.fl. er fransk selvsagt "la langue préférée". Alt det personale jeg mødte syntes at kunne tale både engelsk og fransk lige godt.

Men alt i alt en meget fin tur med god service ombord som godt kan anbefales. Der var ikke på den måde noget luksuriøst over flyveturen, men jeg følte mig på ingen måde skuffet og synes at det var alle pengene værd. Alene det at have et sæde med tilstrækkelig plads til ens lange ben er jo meget værd Læser man de sociale medier kunne man godt få et andet indtryk, men min oplevelse var nu at der ikke var noget at komme efter. Jeg tror at AirCanada på nogle måder, blandt andet historikken, minder lidt om SAS som jo bestemt også får deres andel af negative kommentarer, berettiget eller uberettiget. Hjemturen forløb som tidligere nævnt heller ikke helt efter planen og blev noget længere end planlagt, hvilket blandt andet skyldtes Air Canada. Men på den anden side - uheld sker jo, og så længe at der i øvrigt bliver sørget godt for en, så må man jo blot tage det med.

At rejse til USA via Toronto eller en anden canadisk lufthavn synes jeg faktisk er lidt af en fordel, da man her får klaret immigrationen mens man alligevel venter. Det betyder så at du ankommer som indenrigspassager når du endelig lander i USA. Ventetiden i Toronto var 2 timer i alt, men køen til immigrationen var forholdsvis kort, så snart var jeg igennem her og ude på den anden side af det ekstra security-check som man også skal igennem inden man kan stige ombord på flyet til USA. Der kunne således også lige blive tid til at besøge AirCanadas Maple Leaf lounge.

Den sidste del af turen fra Toronto til Boston var ombord på et Embraer 190 som havde både business og economy class. Indretningen er bestemt ikke af nyeste dato, hvilket blandt andet kunne ses af den mængde støv som havde ophobet sig i mit sæde. Ryglommen i sædet foran var også lidt ødelagt og havde bestemt set bedre dage. På denne flyvning blev der serveret drikkevarer samt en lille kold anretning. Ikke noget specielt, men på dette tidspunkt havde jeg også fået så meget andet godt at spise. Også her var personalet smilende og venlige så intet at klage på i den henseende. Ankomst til Boston terminal B skete til tiden selvom afgangen havde været lidt forsinket.

Skulle jeg sætte en endelig karakter på oplevelsen så bliver det nok med et 10-tal på den nye skala. Der mangler lige lidt småting, såsom Wi-Fi etc., men ellers var der ikke meget at klage over. Jeg kunne i hvert fald godt finde på at benytte Air Canada igen på kommende ture til USA, og håber da også at de vil blive ved med at flyve med 787'eren til København.

 

@obs God beretming og flotte billeder af Grønland. Ud af nysgerrighed hvor mange EB point gav turen på den prismæssigt fornuftige Business class - forudsat at du brugte Eurobonus som optjening på turen?

 

København-Toronto-Boston var booket i klasse P og gav 4000 + 600 point til EB (én vej).

 

Fed report!

 

Som et lille efterskrift på denne rapport...

Hjemturen skulle egentlig have gået af ruten Boston-Montreal-London-København, og således ikke have været med Dreamliner på den transatlantiske strækning (her benyttes B777-300). Men som tidligere nævnt gjorde held i uheld at det i stedet blev til endnu en tur med Dreamlineren fra Toronto til København.

Første del af turen fra Boston til Montreal blev fløjet med en lille CRJ-200 maskine med kun Economy class. På grund af uvejr blev afgangen dog forsinket i omkring halvanden time, hvilket er ret lang tid at sidde inden i sådan et lille fly. Det havde dog ikke været meget bedre at sidde inde i terminalen da Air Canada benytter en lille særskilt afdeling af terminal B med kun 3 gates hvor alle deres fly til Canada afgår fra, så pladsen her er ret begrænset. Eneste servering ombord var et par glas vand og en lille snack, men turen skulle også kun have varet cirka 45 minutter så det var for så vidt okay og vejret kan man jo ikke laste Air Canada for.

Da vi så endelig ankom til Montreal var flyet til London allerede fløjet. I gaten blev vi mødt af personale fra Air Canada som fortalte at vi skulle gå ned og samle vores bagage op og herefter gå til "Connections desk". Min bagage dukkede dog aldrig op, så jeg gik selvfølgelig til servicedesk'en for håndtering af bagage for at høre hvor den blev af. Efter nogen tid fik de lokaliseret min kuffert og den kom ud sammen med Odd size baggage. Herefter skulle jeg så igennem toldkontrollen før jeg nåede frem til Connections desk. Her var jeg blevet booket om til et fly til Frankfurt og derfra videre til København. Men da jeg nåede frem var der kun omkring 25 minutter til afgang mod Frankfurt, så det fly nåede jeg heller ikke.

Uden nogen diskussion fik jeg derfor udleveret endnu et nyt sæt boardingkort og vouchers til overnatning og bespisning på det lokale Sheraton hotel i lufthavnen. Det tog nok ca. en time for kvinden bag skranken at få det hele på plads men så var alt også i orden. Jeg har ikke engang haft behov for at skulle retro-registrere bonuspoint hos SAS, det gik helt af sig selv som om intet var hændt. Hele vejen igennem havde hun godt humør på selvom klokken nu var 22.00 og hun havde haft massevis af andre passagerer som skulle bookes om, og det hjalp givetvis også på mit humør og min oplevelse af situationen. Så et stort plus for det! Sheraton hotellet var ganske fint, men der var dog to ting som gav lidt minus i karakterbogen. Servicen i restauranten var lidt, hvad skal man sige, ligegyldig. Måske den franske mentalitet, jeg ved det ikke... Dernæst kunne jeg godt have undværet at bo på et lufthavnshotel der ligger så tæt ved lufthavnen at flyene passerer lige direkte hen over hotellet ved start og landing. Det betød at der først var nattero efter midnat.

Med det nye sæt boardingkort kunne jeg så næste eftermiddag flyve først fra Montreal til Toronto og derfra så tage turen med Dreamlineren tilbage til København. Servicen var helt som den havde været på udturen men menukortet dog lidt anderledes. På denne rute er menukortet trykt på både engelsk, fransk og dansk! En lille finesse er at man inden afgang også får udleveret et kort (også på dansk) hvorpå man kan bestille det man gerne vil spise til morgenmad. Man kunne også markere om man gerne ville vækkes tidligere eller først når de serverer morgenmaden.


Så efter et par timers søvn (flyvetiden var ca. 7½ time) kunne jeg vågne op til dette morgenbord:



Morgenmaden blev serveret ca. 5 kvarter inden landing, så kort efter det kunne jeg forlade flyet i Kastrup, mæt og ret godt tilfreds med den service jeg havde fået undervejs. Selvom turen hjem var blevet forlænget med 22 timer, og der således var en dag mindre til at justere hovedet til dansk tid inden hverdagen igen bankede på, følte jeg mig ikke skuffet. Thank you Air Canada / Merci à Air Canada.

 

Fik du nogen kompensation eller Bonuspoint fra AC ref dine spørgsmål i anden tråd vedrørende forsinkelsen?

 

Nu får vi at se, men om ikke andet så har jeg fået en lille ekstra bonus ved at den nye billet til resten af turen blev udstedt i klasse J. Det giver 200% til EuroBonus, dvs. 2 x 4600 point. Oprindeligt var min billet booket i klasse P som kun giver 100%.

 

Jeg skrev en besked til AC med både ris og ros men fik ikke nogen kompensation. Så jeg må nok nøjes med at glæde mig over de ekstra 3.500 point og en ekstra tur med Dreamlineren som jeg fik ud af at blive sendt ud på en omvej