Undersøgelse blandt over 27.000 rejsende om COVID-19

Poster i 'NYHEDER' oprettet af Henrik Olsen, 21/4/20.

  1. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,648
    Point:
    113
    InsideFlyer har offentliggjort resultaterne fra den første af flere spørgeundersøgelser, designede til at vise stemningen og ønskerne blandt rejsende på verdensplan.
    Den første undersøgelse, med over 27.000 deltagere, afslører I hvilket omfang de er berørte af COVID-19 restriktionerne, hvilke behov de har fra rejsebranchen og hvad deres forudsigelser er for de kommende måneder.

    Talrige rejseplaner påvirkede

    82 procent af de adspurgte, indikerede at deres rejse var blevet aflyst, grundet effekterne af COVID-19 eller at deres fremtidige planer, frem til sommeren, var påvirket. Fritids- og forretningsrejsende blev adspurgt, hvoraf over 90 procent er medlemmer af flyselskabers eller hotellers loyalitetsprogrammer. Næsten halvdelen (40 procent) af de rejsende, har også elitestatus i mindst et af disse programmer, og er derfor anset som meget loyale og vigtige kunder. Størstedelen af deltagerne (60 procent) fortalte at de rejser op til 10 gange om året. 40 procent af de adspurgte, er klassificerede som ”ofte rejsende” som rejser op til 30 gange eller mere om året – som private eller forretningsrejsende.

    Pålidelig kundeservice og refunderinger er en prioritet

    Hvis flyrejser eller hotelophold må aflyses på grund af corona-virussen, mener næsten 44 procent af de adspurgte, at pålidelig og hurtig kundeservice er den vigtigste ting fra rejseaktørerne, selvom refusion eller udstedelse af tilgodebeviser ikke sker øjeblikkeligt. Mere end en fjerdedel (30 procent) af respondenterne sagde, at det var deres højeste prioritet at få en hurtig refusion. For 15 procent af de adspurgte er en hurtig om-booking inden for mulighedernes grænser, vigtig, fordi de er nødt til at rejse på trods af COVID-19-begrænsningerne.

    Flyselskaber & hoteller bør honorere deres kunder

    Med hensyn til kundeloyalitetsprogrammer, mener 45 procent af de deltagende, fritids- og forretningsrejsende, at selskaberne bør forlænge den respektive elitestatus for kunder, til trods for manglende rejseaktivitet. Derudover viser resultaterne af undersøgelsen, at annulleringsgebyrer ikke i øjeblikket bør opkræves (27 procent).

    Rejsende ønsker at støtte turist-industrien

    Over halvdelen af de adspurgte (60 procent), vil gerne enten booke den nøjagtigt samme rejse, som de måtte aflyse på grund af COVID-19-begrænsningerne, eller rejse ekstra meget, for at kompensere for de aflyste ture så hurtigt som muligt. Meningerne er meget forskellige om, hvornår det kommer til at ske: 66 procent af deltagerne i undersøgelsen forventer, at det vil tage op til seks måneder, før rejseaktiviteten er relativt normal igen. Yderligere 29 procent forventer endda en længere periode. Flertallet af deltagerne (53 procent) vil imidlertid se regeringers meddelelser om, at rejsebegrænsningerne ville blive lempet, som en positiv indikator.

    59 procent af de adspurgte er klar til at booke nu

    Til spørgsmålet om, hvordan respondenterne vil støtte turistbranchen i denne vanskelige tid, sagde 59 procent af deltagerne, at de i øjeblikket bookede rejser til efteråret og vinteren 2020. Kravet er dog, at flyselskaber og hoteller garanterer refusion af omkostninger, i tilfælde af reservation(en)(erne) skulle blive annulleret. Dataene viser også, at respondenterne derudover i øjeblikket er villige til; ikke at kontakte rejsefirmaer, medmindre det er absolut nødvendigt (20 procent), at købe et gavekort til fremtidige rejser (12 procent) eller at booke en bonusrejse (12 procent). Samtidig sagde 30 procent af undersøgelsesdeltagerne, at de først vil bruge penge på rejser igen, når det er helt sikkert, at det vil være muligt at rejse igen.

    [​IMG]
    Forudsigelse: Rejse udbud og efterspørgsel vil normaliseres

    COVID-19 har haft en væsentlig indflydelse på livet for (hyppige) forretnings- og fritidsrejsende, der ofte betragter deres rejse som ”væsentlig” for deres erhverv og deres færden. Mens det er klart, at rejseindustrien ligger brak lige nu. Stemningen blandt de rejsende fortæller os, at der stadig er et stærkt ønske om at rejse, og vi mener, at denne efterspørgsel vil resultere i, at mængden af rejser matcher rejsetilgængeligheden, når forbuddene hæves, og passagererne mener, at det er sikkert at rejse ud igen. Når de kan flyve, vil de flyve igen, men i betragtning af begrænsningerne kommer vi til at se en eksponentiel linje, i overensstemmelse med COVID-19-foranstaltningerne, som stiger langsomt. Dette betyder at der kommer en periode af blot nødvendige rejser, før vi vender tilbage til normalen, og måske endda ser usædvanligt meget rejseaktivitet umildbart efter.

    Find alle resultater for undersøgelsen ved at klikke her

    Hvad tænker I om resultaterne og deltog I selv?
     
    Thorkild og Henry "Synes godt om" dette.
  2. Fribytter

    Fribytter VIP medlem

    Beskeder:
    177
    "Synes godt om" modtaget:
    532
    Point:
    93
    Jeg tror personligt at dette vil tage noget tid før offentlige rejser bliver normaliseret, jeg tænker det kræver følgende:

    - Flokimmunitet i det meste af verdenen
    - En effektiv vaccine som er tilgængelig for de fleste
    - Alternativt at flyselskaber eller lufthavne indfører tests af alle rejsende (ikke temperatur kontrol)

    Indtil da savner jeg også at flyproducenter også kommer ind i kampen og laver drastiske ændringer i layout for at mindske smittespredning ombord. Tænk hvis covid-19 var luftbåren... :eek:
     
    Henrik Olsen og Henry "Synes godt om" dette.
  3. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,191
    "Synes godt om" modtaget:
    6,479
    Point:
    113
    Jeg er også blevet langt mere pessimistisk siden jeg for noget tid udfyldte spørgskemaet. Men det er så også kun 1 ud af 27.000 svar :)

    Måske denne her: http://aviointeriors.it/2020/press/glassafe/
     
    Henrik Olsen og Henry "Synes godt om" dette.
  4. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,648
    Point:
    113
    Det er faktisk en interessant kommentar. At du er blevet mere pessimistisk nu end for 1-2 uger siden. Hvori ligger det?
     
  5. Erwin Lansing

    Erwin Lansing Skribent

    Beskeder:
    2,191
    "Synes godt om" modtaget:
    6,479
    Point:
    113
    Jeg er flere gange blevet ramt af, at jeg kom med en vittighed, som tog nuværende situation til ekstremer. Flere gange blev den tænkte vittighed faktisk til virkelighed. Senest grinte vi i weekenden over de lave benzinpriser, og at vi snart kun betaler for skatter og afgifter*. "Haha, så galt kan de da ikke gå!" :(

    Pessimismen primært rettet om, hvornår vi kan forvente at komme op i luften igen. Vi skal nok komme over krisen, men der kommer til at gå meget længere tid end håbet.

    For to uger siden, ville jeg nok have forventet, situationen ville normalisere sig inden sommeren, så vi kunne rejse til de fleste lande i verden (selvfølgelig med enkelte undtagelser). Det er langsomt blevet til en forventning om, at vi kan forvente at rejse i (Nord-) Europa, men nok ikke skal forvente interkontinentalt før efteråret.

    Der er stadig et par måneder til sommerferien, men mens mange lande stadig forlængere udgangsforbud og andre lockdown-former, så kan antallet af mulige lande til sommerferien muligvis tælles på to hænder.

    Et par overskrifter fra i dag:
    - Holland forlænger lockdown til minimum 17. maj.
    - Emirates lader flåden være på jorden til den 1. juli. De er nok ikke op og køre fuld kraft den første uge i sommerferien.

    Derfor et gæt, at andre lande først starter en gradvis åbning fra medio maj-juni. Udenlandske turister er nok nederst på listen, når man netop skal begrænse spredning. Der kunne være lande, som netop holder grænsen lukket længe efter de har fået styr på spredningen internt i landet.

    Og så når vi til at spå om fremtiden, men jeg ser en reel mulighed for, at det først er efter sommerferien vi får alvor får lov at komme på ferie og forretningsrejse igen.

    *: jaja, prisen for benzin ved pumpen er ikke det samme som en tønde råolie, men det er ikke pointen.
     
    SebastianBruun, HenrikM og Henry "Synes godt om dette"
  6. HenrikM

    HenrikM VIP medlem

    Beskeder:
    193
    "Synes godt om" modtaget:
    750
    Point:
    93
    Jeg må indrømme, at jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede til det spørgsmål...
    Men jeg kan da stemme i og sige, at efter knap 6 uger herhjemme, er jeg da også blevet mere pessimistisk.

    Vi må ikke selv forsamles i nævneværdig grad på denne side af 1/9.
    USA (som jeg plejer at besøge 3-4 gange om året) har helt lukket deres grænser (og NYC tør jeg ikke at sætte mine ben i foreløbig). Min egen rejseforsikring vil alligevel ikke lade mig rejse nogen steder hen (uden for landets grænser), før tidligst i midten af juni.

    Når jeg engang vender tilbage på kontoret, skal vores åbne kontorlandskab begrænses til hver andet skrivebord i brug, kantinen må kun servere to-go og vi må i øvrigt ikke stå i kø ved afhentning?!

    Der er en overflod af nyheds-artikler, ("Hold afstand til alle i mindst et år", "Virus muterer og nogle varianter er mere genstridige", "Gæt hvilket luftfartsselskab, der er ved at gå konkurs i dag"). Jeg skal bestemt ikke fremhæve nogle påstande mere end andre - det har jeg ikke forstand på.

    Men lige nu føles det meget tillokkende, blot at sidde her og kun vrikke med ørene en gang hver anden time :eek:

    Det på trods af, at jeg selv sidder med 47.000 EB point, med udløb i udgangen af juni og en svensk AMEX 2-4-1 voucher. Det er vist to personer til Barcelona og en pose Gott & Blandat i begrænsnings-shoppen?

    Men'eh... hvornår i løbet af det kommende år er det, at jeg tør booke den tur? :rolleyes:
     
    Erwin Lansing og Henry "Synes godt om" dette.
  7. Henry

    Henry VIP medlem

    Beskeder:
    6,405
    "Synes godt om" modtaget:
    12,825
    Point:
    113
    Jeg har ventet nogen tid med at skrive mit svar. For jeg ville ikke starte tråden med et negativ indlæg - men jeg blev pænt skuffet over undersøgelsen, da jeg deltog. Og er heller ikke synderligt begejstret over resultatet.
    1. Der er ingen mulighed for at tjekke, om resultaterne på nogen måde er repræsentative (der er heller ikke indsamlet baggrundsoplysninger, der kan være med til at afklare det).
    2. Der spørges ikke til rejsemønstret. Og det er jo stor forskel på, om man blot rejser indenrigs i USA, inden for Europa eller mellem verdensdelene.
    3. Der er ikke fokus - så spørgsmålene er meget generelle. Eksempelvis: "When do you expect travel to return to relatively normal?" Jeg kunne eksempelvis forvente, at rejser til Sydamerika først bliver normale om et lille år - men at mine rejser indenfor Europa bliver normale om 4 måneder. En meget bedre formulering kunne have været: Hvornår forventer du at dine rejser ….
    4. Da svarene udelukker hinanden, bliver specielt svaret på spørgsmålet om hvad selskaberne gøre for Frequent travellers og hvad selskaberne skal gøre, hvis man bliver ramt af aflysning lidt vanskelig at analysere. Jeg ville foretrække, at man enten kunne prioritere op til 3 svar (eller alternativt vælge op til 3 svar).
    5. Jeg går ud fra, at de fleste, der har svaret på spørgeskemaet får deres rejse betalt af firmaet. Dette vil helt sikkert påvirke svarene i spørgsmålet om, hvad selskabet skal gøre, hvis man rejsen bliver aflyst. Jeg vil da foretrække at få god kundeservice frem for at firmaet får sine penge retur. I øvrigt synes jeg ikke svarene reelt er alternativer (god kundeservice er vel også rebooking, som er en anden svarmulighed)
    6. Jeg savner en analyse på tværs af svar. Eksempelvis: Er der forskel på svar fra Europa og Amerika? Er der forskel på svar fra folk, der rejser meget og folk, der rejser lidt?
    Jeg håber, at man fremover bruger flere ressourcer på at planlægge fremtidige undersøgelser, så man dels kan sikre repræsentativitet, gode spørgsmål og bedre svarmuligheder. Samt at man vil bruge lidt flere ressourcer på at analysere svarene.
     
    jespersm, Ulrik og SebastianBruun "Synes godt om dette"
  8. SebastianBruun

    SebastianBruun Persona non grata.

    Beskeder:
    2,069
    "Synes godt om" modtaget:
    4,833
    Point:
    113
    Enig i mange af betænkelighederne omkring undersøgelsesdesign.

    Har de haft eksterne rådgivere involveret ved opbygningen af spørgeskemaet?
    Uanset de mange netbaserede muligheder for gør-det-selv spørgeskemaer er det som ved andre anlægsopgaver klogt at involvere en byggesagkyndig. :)
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  9. Thorkild

    Thorkild VIP medlem

    Beskeder:
    250
    "Synes godt om" modtaget:
    1,275
    Point:
    93
    Jeg er også i denne gruppe. Hver gang der kommer information om et flyselskab udskyder genstart på en rute med 1 måned eller lande forlænger lock-down perioden, så flytter det på min forventning til, hvornår der åbnes igen.

    For 3-4 uger siden var mit gæt at de steder, jeg havde umiddelbar behov for ville være muligt fra maj, men det er lige om lidt og det ser ikke sådan ud nu. Det er bl.a. ud fra hvordan det går med sundhedsvæsenerne i de forskellige lande og om de er i max kapacitet. Så længe der er lukkede lande og kapacitetsudfordringer, vil der ikke være mange områder, hvor UM ændrer på deres anbefaling og dermed vil fleste forsikringer heller ikke dække.
     
    Erwin Lansing og Henry "Synes godt om" dette.

Del denne side