Expedia-koncernens selskab for erhvervsrejser introducerer i dag serviceprogrammet Egencia Advantage

Poster i 'NYHEDER' oprettet af Henrik Olsen, 16/11/17.

  1. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,597
    "Synes godt om" modtaget:
    26,648
    Point:
    113
    Nu åbner Expedias erhvervsrejseselskab op for et nyt "serviceprogram", som hedder Egencia Advantage. Dette skal kunne give lettere loungeadgang via LoungeBuddy og hurtigere claim via AirHelp.

    Link: https://insideflyer.dk/expedia-konc...erer-dag-serviceprogrammet-egencia-advantage/

    Hvad tænker I om sådanne et program - giver det mening og kan Expedia tillade et tæt samarbejde med AirHelp fordi de er så store - AirHelp er jo ikke ligefrem gode venner med flyselskaberne.
     
  2. Henry

    Henry VIP medlem

    Beskeder:
    6,404
    "Synes godt om" modtaget:
    12,823
    Point:
    113
    Hvad får man umiddelbart ud af dette program?

    Jeg har ikke umiddelbart kunne finde oplysninger om bedre priser for LoungeBuddy eller AirHelp. Det fremgår heller ikke helt klart, hvad deres visa-service inkluderer (og hvad det koster).
    • LoungeBuddy kendte jeg ikke, så jeg måtte tjekke deres hjemmeside.
      • Her køber man adgang til lounge (på et bestemt tidspunkt). Jeg foretrækker umiddelbart den fleksible adgang med kort (Diners / Priority Pass / Loyalitetsprogram), hvor man bare møder op.
      • I København kan købes adgang til Aspire for omkring 150 - 155 DKK (jeg logger på i udlandet og får derfor ikke priserne i danske kroner). Denne prise tager Aspire også. Altså ingen prisfordel.
      • I Frankfurt kan man med LoungeBoddy købe adgang til Lufthansas Welcome / Business / senator lounge. Pris: 450 - 520 DKK (afhænger af hvilken lounge).
      • Min konklusion: LoungeBoddy giver ingen umiddelbar fordel for en hard-core IF-er.
    • Airhelp: Kender dem ikke, og vil derfor ikke kommentere
    • Visa Service: Kunne måske være nyttigt, for rejsende, der sjældent søger visa og derfor kan bruge hjælp i ansøgningen. Men kender heller ikke denne service og prisen.

    Min konklusion er derfor
    • Jeg er ikke imponeret over produkterne i serviceprogrammet
    • Det fremgår ikke klart, hvad jeg som rejsende får fra serviceprogrammet, som jeg ikke også kunne få ved selv at henvende mig til de forskellige udbydere. Altså ingen tydelige fordele for mig - ud over at jeg slipper for at søge efter disse serviceudbydere.
    • Folk, der rejser meget har allerede denne viden / kontakter / fordele. Derfor er dette produkt primært for personer, der sjældent rejser.
    Med den begrænsede indtjening i rejsebranchen, må selskaberne naturligvis søge efter nye produkter ydelser, der kan sælges til kunderne. Egencia Advantage er muligvis et sådant produkt, som kan give Expedia henvisningsgebyrer fra andre serviceudbydere.
     
    Calle77 og SebastianBruun "Synes godt om" dette.

Del denne side