Villa Copenhagen

Poster i 'HOTEL OG BONUSPROGRAMMER' oprettet af niceguy1001, 1/7/20.

  1. niceguy1001

    niceguy1001 VIP medlem

    Beskeder:
    218
    "Synes godt om" modtaget:
    643
    Point:
    93
    I morgen åbner Villa Copenhagen.
    Der kører nogle OK tilbud til 1295 inkl morgenmad og tivolitur.
    Disse priser kommer kun frem, hvis man aktivt går ind under "Offers" på deres egen hjemmeside.

    Er der nogen der har bookinger de første par dage - så kunne det være interessant med en trip report :)
     
    Henrik Olsen, SophieHendriksen, Ulrik og 2 andre "Synes godt om" dette.
  2. Søren G

    Søren G VIP medlem

    Beskeder:
    243
    "Synes godt om" modtaget:
    788
    Point:
    93
    Vi skal derover næste weekend, da vi bruger to af vores nætter fra Nordic Choice Summertreat tilbuddet :)

    Hvis der ikke er andre der har meldt sig på banen, skal jeg da nok lave en lille "on the ground" reportage :)
     
    Beaglen, Kermit, T4L og 7 andre "Synes godt om" dette.
  3. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,575
    "Synes godt om" modtaget:
    26,597
    Point:
    113
    Vil glæde mig til en god reportage :)
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  4. Søren G

    Søren G VIP medlem

    Beskeder:
    243
    "Synes godt om" modtaget:
    788
    Point:
    93
    Nå det starter ikke så godt som håbet.

    Blev tidligere i dag ringet op af en venlig medarbejder fra Villa Copenhagen, og hun ville desværre meddele at de havde overbooket hotellet i den kommende weekend. :eek:

    Ankomst var planlagt til fredag, og afrejse mod Jylland søndag. Da de havde overbooket fra lørdag til søndag var deres forslag at vi lørdag kunne skifte hotel til Skt. Petri. :(

    Det gør bare at et weekendophold bliver noget mindre afslappende når man midt i det hele skal skifte hotel, men jeg kunne godt høre på hende der ikke var meget at gøre, og hun var selvfølgelig også ked af det.

    Som kompensation tilbød de et gavekort på en gratis overnatning til senere brug. Spurgte om de ikke også kunne give en middag fredag aften(man er vel jyde), men der var både booket fuldt op fredag og lørdag i restauranten, så hun tilbød at give en frokost lørdag og derudover sørge for vi kunne benytte poolen hos Villa hele lørdag, og checke ind så tidligt som muligt på Skt. Petri.

    Alt i alt syntes jeg det var en OK måde at løse det på, når det nu ikke kunne være anderledes. De to nætter er en del af Nordic Choice "Summertreat", hvor vi har købt 10 nætter til 5500DKK, hvor man så kan sige vi får en OK value for de 1100DKK der er brugt på Villa Copenhagen/Skt. Petri, når man tænker på nætterne går til 13-1500,- normalt og vi slipper afsted med et gavekort på en nat.

    Nu må vi se, hvordan det går ved ankomst, om det er kaos.
    Som lovet skal jeg nok tage temperaturen på stedet og holde jer opdateret :)
     
    Nielspg, PENSIONISTEN, Beaglen og 8 andre "Synes godt om" dette.
  5. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,575
    "Synes godt om" modtaget:
    26,597
    Point:
    113
    Tak for at dele og trods det er træls, så må man da sige at value-4-money er der på det 10-dages klippekort.
    Håber at I får lov at opleve lidt af hotellet og glæder mig til at se billeder derfra :)
     
    Henry "Synes godt om" dette.
  6. niceguy1001

    niceguy1001 VIP medlem

    Beskeder:
    218
    "Synes godt om" modtaget:
    643
    Point:
    93
    Hmm... lyder ikke som god styring af hotellet... spændende.
     
    Henrik Olsen og Henry "Synes godt om" dette.
  7. jespersm

    jespersm VIP medlem

    Beskeder:
    657
    "Synes godt om" modtaget:
    1,963
    Point:
    93
    Jeg har booket deres sommertilbud og håber da, der er plads. Nåja, selvfølgelig er der det, nu da børnesygdommene sikkert er overstået.
     
    Henrik Olsen og Henry "Synes godt om" dette.
  8. niceguy1001

    niceguy1001 VIP medlem

    Beskeder:
    218
    "Synes godt om" modtaget:
    643
    Point:
    93
    Kermit og Henry "Synes godt om" dette.
  9. Søren G

    Søren G VIP medlem

    Beskeder:
    243
    "Synes godt om" modtaget:
    788
    Point:
    93
    Jeg lovede at komme med en lille beretning om vores besøg på Villa Copenhagen.
    Vi ankom med toget til København fredag aften kl. 18.00, og sikke et skønt syn der møder en efter 3 timer med DSB. Det er simpelthen en rigtig flot bygning:
    IMG_4223.jpeg

    Få minutter efter stod i vi i lobbyen. Det første man tænker er – WOW. Overdækningen i atriumet er virkelig flot lavet, og består hovedageligt af glas, hvilket giver et utroligt godt lys, det er en af de mest lyse og imødekommende lobbyer jeg har besøgt på et hotel. Baren er placeret i det ene hjørne af den store lobby, hvor der så i midten er stole og sofaer.
    Der var fyldt med mennesker, og jeg tror en del var forbi for at få en drink efter arbejde. Klientellet var meget varieret, der var både unge, ældre, businessfolk, kunstnertyper ja stort set alle typer var at finde, og i dagens anledning var der en DJ på den indvendige balkon der spillede rolige toner.

    Der er tre check-in deske, og der var ingen kø, så vi kom til med det samme og fik hurtigt tjekket ind. De har derudover lavet et stort marmor bord, hvor man selv kan checke ind og ud.

    IMG_4200.jpeg
    [​IMG] IMG_4201.jpeg IMG_4202.jpeg IMG_4203.jpeg

    Efter check-in gik vi direkte til værelset, et standard værelse på 2. sal med udsigt udover sporene. Da vi ankom til værelset virkede kortet dog desværre ikke. Der var heldigvis en venlig rengøringsmedarbejder der lukkede os ind på værelset, og igen var det bare Wow, ikke fordi værelset var stort, fordi det var det ikke, men udførelsen er bare spot on.

    Der er tænkt over enhver lille detalje, og indretningen er i mine øjne lavet i respekt for den gamle bygning. Det er ikke koldt industrielt højglans hvid, men derimod nordisk indretning når det er bedst. Marmor er noget de er glade for, og sildebens marmor på gulvet i badeværelset, og helt nyt sildebensparket i værelset gør bare noget godt for værelset.

    Sengen er ligeledes en fornøjelse, den havde en helt tilpas hårdhed og dyne, pude samt betræk er igen fra øverste hylde, det var meget lækkert at sove i. Under sengen kan man trække en stor skuffe ud, hvor der er plads til ens baggage, det og den meget generøse loftshøjde gør bare at værelset ikke virker så småt som det egentlig er, når man lige kommer på plads.

    Styring af lys er en ting som kan være lidt ulogisk på et hotelværelse, men igen har Villa Copenhagen tænkt over tingene. Der er knapper ved indgangsdøren, toilettet og på hver side af sengen, selvfølgelig fader lyset ind og ud, hvilket igen bare gør det hele virker lidt mere lækkert. Der er bevægelsessensor ved gulvet, så skal man op om natten er der en smule lys. En anden ting som kan være et mareridt på hoteller er opladning af alt sit elektroniske udstyr, men igen brillerer Villa ved at have 2 x USB og 220V ved, hver side af sengen. Så er det problem ligesom løst en gang for alle.

    IMG_4178.jpeg IMG_4180.jpeg IMG_4179.jpeg IMG_4182.jpeg IMG_4181.jpeg

    [​IMG]

    [​IMG]

    På badeværelset bruger de produkter fra danske "Skog" og det dufter rigtig meget af gran, faktisk så meget at man næsten begyndte at komme i julestemning. Det passer bare godt til hotellet at man har valgt de produkter.

    Af elektronik på værelset har man valgt et 55" LED tv fra Samsung, hvor der når man kommer ind i værelset blot er en QR kode der bevæger sig rundt. Når man tager et billede af QR koden får man omgående adgang til at styre tv'et via egen smartphone, hvilket fungere super godt. Udover det har man valgt at inkludere mulighed for brug af Chromecast, hvilket bare gør det hele så meget nemmere når man gerne vil se sit eget indhold. Det virker til at være standarden på nye hoteller, og jeg bemærkede at man havde valgt samme løsning på Alsik i Sønderborg.

    [​IMG]

    Internet og Wifi er ofte en udfordring på hoteller, og der tror jeg man fra Villa Copenhagens side har valgt at gøre op med det en gang for alle. For researchen's skyld tog jeg en hastighedstest, og var lige ved at blive blæst bagover. Det er i den grad godkendt, og udover hastigheden var forbindelsen klippestabil - TAK.

    [​IMG]
    (Og nej jeg har ikke søgt på lokale dates, selvom speedtest app'en altid bombardere en med reklamer for den slags)

    Rooftop poolen med sine 25 meter, og medlemspris på 17.000 DKK om måneden, er der blevet skrevet en del om, så den kunne vi næsten ikke vente med at tjekke ud. Vejret var dog ikke helt med os, og det viser sig også lidt på de næste billeder, hvor man godt kan se det ikke helt er den sommervibe man havde håbet på.

    Vi besøgte dog poolen senere på aftenen omkring kl. 21.00 (den har åben til 22.00) og selvom det var blæsende og koldt ovenvande, så var vandet dejlig varmt.
    Det er en 25m lap pool, men sæt ikke næsen op efter svømmetræning på en af Københavns mest centrale adresser, der er ganske enkelt for mange mennesker til det er muligt, og selvom reklamematerialet viser solsenge, så kunne jeg tælle tre, og med 300 værelser kan jeg næsten regne ud af at de bliver optaget lynhurtigt på en dejlig sommerdag.

    [​IMG] [​IMG]

    Efter svømmeturen gik vi i baren, og den var stadigvæk ret godt besøgt selvom klokken var blevet 22.30. De tilbyder en del forskellige Mikkeller øl, så det blev en Mikkeller pilsner, og en cocktail de kalder "no panties" som ifølge deres drinkskort skulle være dedikeret til Kim Larsen. En 40cl Mikkeller pilsner koster 55,- og alle cocktails koster 135,-.

    [​IMG]

    Vi måtte lige have et par billeder af den skønne bygning med lys på, inden det var tid til at gå i seng:

    [​IMG]

    [​IMG]

    Vi var booket ind til frokost allerede kl. 12.00, så vi startede dagen tidligt og var klar til at spise morgenmad omkring kl. 08.30. Der var dejlig roligt, og jeg tror de fleste spiser senere på dagen i weekenden, og de servere da også morgenmad til kl. 11.00. Morgenmaden var enkel og lækker, det var helt tydeligt at der var brugt gode råvarer, og tænkt over alle detaljer.

    Villa har sit helt eget bageri (Rug) og deres bagere kan noget med surdej og brød. Det er ikke bare det bedste brød jeg har fået til morgenmad på et hotel, men helt overordnet set slår det også noget af det bedste brød jeg har fået hos nogen af de bedste bagere, så tak til Villa for at tage dette håndværk seriøst og ikke som så mange andre ty til frysebrød. Når bageriet åbner for brødudsalg, så kan Københavnerne godt begynde at glæde sig.
     
    Kenneth K, Henrik Olsen, Nicki Lolk Sørensen og 19 andre "Synes godt om" dette.
  10. Søren G

    Søren G VIP medlem

    Beskeder:
    243
    "Synes godt om" modtaget:
    788
    Point:
    93
    [​IMG]
    [​IMG]
    [​IMG]
    [​IMG]

    [​IMG]
    [​IMG]
    [​IMG]

    Receptionen om morgenen uden mennesker:

    [​IMG]
    [​IMG]

    Efter det alt for store madindtag gik vi en lang tur rundt i København, vi havde efterspurgt en sen check-out men det var desværre ikke en mulighed. Vi var ikke i specielt god tid, da vi kom tilbage og skulle checke-ud, men det var tydeligt at mange skulle checke ud, så der var en del kø. Vi kom dog til efter ca. 10 minutters venten, og receptionisten tilbød at give en Taxa til Skt. Petri efter frokosten, hvilket jeg syntes var god service.

    Frokosten havde vi glædet os til, og vi blev heller ikke her skuffet. Vi fik en lækker tatar, og igen var brødet bare i verdensklasse:

    [​IMG] [​IMG]
    [​IMG]

    [​IMG]

    For lige at komme med en opsummering, så er der nok ingen tvivl om at jeg er fan af Villa CPH. Ja de kvajede sig lidt med den dobbelt booking, og det syntes jeg de håndterede på en fin måde. Alle ansatte vi var i kontakt med var super flinke, helt nede på jorden og gjorde alt for at hjælpe. Det frygtede kaos udeblev, og når man tænker på hotellet kun har lidt over en uge på bagen, så klarer de det bare forbløffende godt.

    Det var ikke med vores gode vilje, vi forlod hotellet klokken 14.30, men det var jo heldigvis med et gensyn i vente. Da vi ankom til Skt. Petri var de sat ind i situationen, og vi blev her opgraderet til et Superior værelse med en ret stor altan, og udsigt udover byen. Når det så er sagt, så er Skt. Petri et hotel der trænger til en gennemgribende renovering.
     
    Kenneth K, Henrik Olsen, Nicki Lolk Sørensen og 20 andre "Synes godt om" dette.
  11. Calle77

    Calle77 EBG, Marriott Bonvoy Gold, Accor ALL Silver

    Beskeder:
    891
    "Synes godt om" modtaget:
    2,009
    Point:
    93
    Tusind tak for en kanon omgang førstehåndsindtryk! Jeg må have lokket fruen med på Villa. Med din anmeldelse i baghånden kan det ikke blive svært :).
     
    Henrik Olsen, Ulrik og Henry "Synes godt om dette"
  12. Henrik Olsen

    Henrik Olsen co-founder Redaktør

    Beskeder:
    11,575
    "Synes godt om" modtaget:
    26,597
    Point:
    113
    Så flot en beretning fra det nye hotel - det må besøges snart :)
     
    Henry "Synes godt om" dette.

Del denne side