Lave valutakurser giver billige ophold på 5 drømme-destinationer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det bedste tidspunkt at booke luksusrejser er … nu! Takket være de gunstige valutakurser får rejsende fra EU i øjeblikket attraktive priser, og prisfordelen i luksus segmentet er endnu mere udtalt. Det tyske rejseselskab INTOSOL præsenterer fem drømme destinationer, hvor man kan få gode priser.

Bliv inspireret af denne artikel – og søg yderligere oplysninger på de rejsemål og aktiviteter, der falder i din smag.

Sydafrika

Sydafrika har meget at byde på: Traditionel safari på savannen, hval safari til havs, vinsmagning og meget mere. Der er mange forskellige muligheder i Sydafrika. Men landet er absolut ikke billigt, når man rejser i luksus segmentet. Takket være den stærke Euro bliver oplevelser som fine dining-menuer, eksklusive bådture og Big Five Safaris dog mere overkommelige. I forhold til tidligere er der også væsentlige besparelser på luksushotellerne på de smukkeste steder i Sydafrika. For eksempel er en rundtur med overnatning på højt profilerede hoteller som SOUL på Llandudno, Grootbos Private Nature Reserve, Kwandwe Private Game Reserve og Oceans Wilderness en fantastisk måde at udforske nogle af Sydafrikas mest spektakulære steder.

Sri Lanka

Sri Lanka er i stigende grad blevet et af de mest populære rejsemål i Sydasien. Blandingen af forskellige kulturer, et betagende dyreliv og smukke strande gør Sri Lanka til en oplagt destination for turister med mange forskellige interesser. Kurophold med fokus på yoga, overnatning i “bæredygtige” sommerhuse og værelser på de forskellige luksushoteller kan bestilles til meget attraktive priser på grund af den stærke Euro – perfekt til en drømmeferie i smukke omgivelser.

Australien

Smukke landskaber, pulserende byer, fremragende vine – en tur Down Under lønner sig! Generelt er Australien et dyrt rejsemål for turister fra Europa, men siden euroen steg næsten 11% siden 2016, er rejseomkostningerne blevet reduceret betydeligt. For eksempel er en individuel rundrejse en fantastisk måde at opdage nogle af de mest imponerende steder på kontinentet. De mulige stop omfatter steder som Emirates One & Only Wolgan Valley Resort ved Blue Mountains National Park, Luxury Camp Longitude 131 ved Ayers Rock og den eksklusive Southern Ocean Lodge på Kangaroo Island, et sandt naturparadis ud for Australiens kyst.

Argentina

I øjeblikket er Argentina det perfekte land for livsnydere med ønsket om at opleve et lille eventyr. I byerne finder turisterne arkitektoniske perler, store steaks og den sprudlende argentinske kultur. Uden for storbyerne finder du landets meget varierede natur med alt fra store stepper til snedækkede gletsjere og tropiske regnskove. Et af stederne, man kan opleve den unikke natur i Argentina, er den luksuriøse Eolo Lodge ved de patagonske stepper. Her kan gæsterne forvente en kombination af at opleve naturen, nyde roen på stedet og blive forkælet i de luksuriøse omgivelser. Den gunstige valutakurs for ferierende fra euroområdet er et ekstra argument for at rejse rundt i det mangfoldige land.

 

Brasilien

Det ikoniske hotel Belmond Copacabana Palace i Rio de Janeiro, kan bookes til en overkommelig pris takket være den meget attraktive valutakurs. Sydamerikas mest kendte hotel har taget imod gæster fra hele verden siden 1923. Den fremragende beliggenhed lige på Copacabana bidrager også til hotellets gode omdømme. Bag hotellet ligger det berømte bjerg Sukkertoppen (Pao de Acucar), som er et yndet udflugtsmål for mange turister.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er skrevet af Steffen og oprindelig offentliggjort på vores tyske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *